URBAN POWER er en tegnestue, der er specialiseret i urban transformation. URBAN POWER går op i at styrke eksisterende byer og gentænke potentialet i vores urbane områder i stedet for at indtage nye områder. I denne artikel kan du læse et interview med Rune Veile, der er arkitekt og partner hos URBAN POWER.
Hvad er jeres baggrund?
Vi er arkitekter med et særligt fokus på byudvikling. Vi arbejder med det vi kalder urban transformation, som grundlæggende er videreudvikling af allerede eksisterende byområder. For os er det afgørende at tænke i sammenhængskraft. Både i forhold til at kunne arbejde på tværs af skalatrin mellem by, bygning og byrum, men også i forhold til at løse så mange problemstillinger som overhovedet muligt i vores projekter og dermed skabe merværdi og symbioser mellem mange forskellige urbane udfordringer.
Hvad betyder bæredygtighed for jer?
For os er det afgørende, at vi skaber hele og brugbare byer. Det er vigtigt, at vi ser på de store sammenhænge og ikke bliver for fokuseret på nogle enkelte emner. Det at bo i en by, der er velfungerende i forhold til både sociale forhold, infrastruktur, natur og grønne områder osv., er rigtigt vigtigt. Når mennesker trives og vi kan bo tæt sammen, kan vi skabe en bæredygtig udvikling. Det at bo i en by er dog ikke i sig selv bæredygtigt, så vi skal i fremtiden i høj grad udvikle byen i forhold også at være bæredygtig i forhold til transport, biodiversitet og så selvfølgelig selve bygningsmassen. Der skal være en klar balance i vores forhold til naturen, og her har vi nok et godt stykke vej endnu. Konkret på tegnestuen arbejder vi selvfølgelig også med DGNB på både bygnings- og bydelsniveau, for det er vigtigt, at vi får udviklet et fælles sprog, hvor vi kan sætte målbare parametre på bæredygtigheden. Men der er stadig mange parametre omkring den måde, vi lever i byerne på og vores balance med naturen, som er svære at gøre målbare.
Hvilke elementer ser i som mest vigtige ift. at bygge bæredygtigt?
For os er det afgørende, at vi tænker i sammenhænge. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ser på CO2-fodaftryk og hvordan bygningen performer i forhold til energi osv. Men vi må virkelig heller ikke glemme, at det er den arkitektoniske kvalitet – og ikke mindst den måde som bygningerne indpasser sig i byerne og har kontakt med byrummene – som er afgørende for at den kan stå i rigtigt mange år. Så her er det igen sammenhængen med planlægningen og landskabsarkitekturen, der bliver rigtigt vigtigt. Derudover er det også afgørende, at vi får gjort op med de materialer vi benytter og eksempelvis i langt højere grad begynder at bygge i træ. Vi har i URBAN POWER lavet en klar målsætning om at få så meget træ ind i vores projekter som overhovedet muligt.
Hvad betyder den lokale kontekst for jeres projekter?
Den er altafgørende! Alle vores projekter udspringer af den specifikke lokale kontekst og bliver dermed brikker i det byområde, de er en del af. Og så stræber vi altid efter at skabe mest mulig sammenhæng mellem ude og inde sådan at livet inde i bygningerne kan trækkes ud i byrummet og dermed skabe byliv og fællesskaber. Det er disse elementer, der er afgørende for at skabe den gode by.
I gør en stor del for at skabe grønne områder i jeres projekter. Hvorfor ligger I vægt på at skabe grønne områder?
Nogle argumenterer for, at der kan skabes mere natur for penge, hvis man optimerer naturen uden for byerne. Vi mener, man igennem mange år har taget afstand til naturen og forsøgt at bekæmpe den, både inde i vores byer, men også i de områder, der ligger uden for byerne. I Danmark er det meste af landet planlagt af mennesker – ofte også den natur vi finder uden for byerne. Så vi tror på, at vi kan skabe mere natur ved at integrere det i vores projekter. Både i småskala projekter, i eksempelvis byrum, men også i den helt store skala, som når vi planlægger nye erhvervs- og industriområder som eksempelvis Holmene-projektet vi har udviklet for Hvidovre Kommune. Her er det netop nye særlige rekreative naturområder, der giver projektet merværdi. Og den nye natur vi skaber, behøver ikke nødvendigvis ligne den natur, vi har i forvejen. Hvis vi skaber nye bakkelandskaber, undersøiske stenrev eller et øhav med bløde laguner imellem, får vi nye naturoplevelser som kan komme til gavn for både mennesker og dyr. Og jo bedre adgang mennesker har til det grønne, jo bedre trives man. Det seneste års pandemi har jo desuden virkelig vist et behov for flere grønne lommer, hvor vi kan opholde os i byerne.
Hvilke projekter kan I fremhæve fra jeres arbejde?
Holmeneprojektet, der består af ni nye øer ved Avedøre Holme, er et bemærkelsesværdigt projekt. Samlet set er de ni øer større end hele den kommende Lynetteholm og dermed det største danske landindvindingsprojekt i nyere tid. Selve opgaven var på forhånd svær at gå til. At udvide et gigantisk industrikvarter som Avedøre Holme til dobbelt størrelse og samtidig gøre det interessant for folk udefra var ikke nogen let udfordring. Men projektet kan blive en helt ny måde at tænke erhverv og industri på – områder der også er vigtige at gøre plads til i byerne – og det har fået ekstremt meget opmærksomhed fra det store udland.
Vi fik opgaven med at udvikle Holmeneprojektet på baggrund af et andet ø-projekt Nordhaleøen som vi havde udarbejdet som et proaktivt projekt året inden. Vi har på tegnestuen en filosofi om hvert år at udvikle ET projekt, som vi laver af egen lomme. Det vil sige, at vi ikke har nogen bygherre, men udvikler derimod et projekt, som vi mener er interessant, og kan være med til at skabe debat og måske skubbe til vores opfattelse af, hvordan vi udvikler byen. Det må vi sige lykkedes med Nordhaleøen, som blev et meget debatteret projekt, og som formentlig var med til at bane vejen for Lynetteholmen, der blev lanceret som et lignende koncept på samme sted året efter. Her har tegnestuen formentlig ageret fødselshjælper, og det er jo også interessant, når et proaktivt projekt på den måde er med til at sætte kæmpemæssige plangreb i gang.
Det seneste proaktive projekt, vi har udarbejdet, er Det grønne tæppe. Det er et forslag til en grøn plads med et naturcenter på den ellers golde Søren Kierkegaards Plads. Her er det netop tanken, at vi vil placere et center for bynatur som kan være med til at informere og inspirere til hvordan vi får mere og bedre natur i vores byer. Projektet er allerede blevet godt debatteret, og vi håber at også dette projekt vil inspirere til at byen bliver mere grøn.
En anden måde at tænke natur og blandede funktioner ind i byen er med projektet Symbiosehusene. Konceptet er udviklet under Realdanias Boliglaboratorie, som et pilotprojekt til hvordan vi kan transformere erhvervskvarterer og skabe en symbiose mellem erhverv, bolig og taglandbrug. I dette projekt har vi taget en lidt slidt erhvervsbygning i Herlev og skabt en ny landsby på taget. Erhvervsområder som det i Herlev ligger overalt i randzonen af vores bykerner, og hvis vi kan udvikle disse områder ved fortætte og transformere uden at rive ned, er der meget at hente i forhold til bæredygtighed. Tanken med Symbiosehusene er netop at det er et koncept som kan udbredes til andre lignende områder.
Hvem eller hvad inspirerer jer?
Vi er tre partnere, der har startet tegnestuen. Vi har alle tre arbejdet nogle år i Holland og har hentet meget inspiration fra deres måde at se tingene på. Ikke så meget i den måde de udformer deres arkitektur, men mere i forhold til den måde de arbejder med sammenhængen mellem planlægning og arkitektur. Holland er jo et fuldstændig menneskeskabt land, hvor alt er planlagt fra den helt store skala og ned. Hollænderne har en pragmatisk tilgang til deres byudvikling, og er samtidig ikke så bange for at prøve tingene af virkeligheden. Men vi er også inspireret af den nordiske arkitektur, hvor funktion, kontekst og materialitet er vigtige parametre. Vi repræsenterer på den måde en retning, hvor den hollandske pragmatisme møder den nordiske følsomhed.
Topbillede: Nordhaleøen
