Vi har brug for idéer

4 internationale bygningskonstruktør-studerende har opstartet GreCo Union, et studenterforbund der retter fokus på at bringe byggebranchens grønne omstilling i øjenhøjde med de studerende. De 4 visionære grundlæggere  Yuri, Sophie, Sarah-Martine og Arnþór vil bl.a. søsætte en række GreCo Sessions for de studerende på KEA Byg, der skal bidrage til faglig viden om bæredygtigt byggeri.

Redaktionen på Building Green Together har spurgt grundlæggerne om hvorfor de har startet GreCo Union, og hvad der driver dem. Det tredje debatindlæg er skrevet af Yuri Mamero. Her du læse indlægget af Sarah-Martine og Sophie.

Vi har brug for idéer til at redde vores fremtid! Og faktisk mange af dem. Med plastforurening, der danner store øer i vores have og et klima, der er på kanten til at kollapse, har vi brug for idéer hurtigt. Det er specielt vigtigt i byggesektoren, da branchen er ansvarlig for omkring 40% af CO2-udledningen. På dette tidspunkt og med det enorme ansvar det tilhører, burde det heller ikke længere være ny information. I løbet af mit første semester som studerende på Architectural Technology and Construction Management har jeg dog oplevet det modsatte. Gennem tidligere erfaring med arbejde på byggepladsen, og nu med mine medstuderende og undervisere, har jeg noteret en mangel på bevidsthed om hver enkel bygningskomponents miljømæssige indflydelse. Vi vil ændre dette med GreCo Union.

Hej, mit navn er Yuri Mamero og jeg er en af de grundlæggende medlemmer af GreCo Union. En af årsagerne til, at jeg besluttede mig for en karriere indenfor byggeindustrien, var muligheden for at styre kampen mod problemerne, af et evigt voksende samfund, den rigtige vej. Med en indsats i at gøre sand bæredygtighed populært i industrien og gøre det attraktivt samt indbringende, kan vi måske blive i stand til at vinde kapløbet mod klimaforandringerne og den stigende forurening. Da jeg kom til Danmark kunne jeg ikke vente med at starte min mission og undersøge hvordan min vision om en grøn konstruktionssektor kunne opnås. De fleste af mine spørgsmål vedrørende bæredygtige alternativer forblev dog ubesvaret. I stedet blev jeg prædiket, omkring hvor vigtigt det er at være tålmodig og lære systemet at kende, før man kan begynde at ændre på noget.

De konservative industrier skal ændre kurs

Som jeg ser det, er det ekstremt vigtigt at forstå de dybt etablerede strukturer af en af de mest konservative og stillestående industrier vi har i dag, men der er simpelthen ingen tid at spilde, når det kommer til støtte af innovativ tankegang og idegenerering. Vi er nødt til at forstå, at uddannelsen af morgendagens professionelle er nøglen til at opnå et skift af momentum i industrien. Vi skal ikke kun at acceptere, men også opmuntre og støtte nye, ukonventionelle måder at bygge på. Hvis vi ikke prædiker kreativitet og kritisk tænkning, men fortsætter med at lære og tænke indenfor vores komfortzone, vil vi ikke være i stand til at gøre industrien grøn.

Efter at lytte til en tale af Thomas Tang, en tidligere studerende på Københavns Erhvervsakademi, der opmuntrede alle elever til at tage initiativ, indså jeg derefter, at jeg var nødt til selv at tage aktion. Jeg havde idéen om at implementere gæstetalere i vores skema med professionelle, der stræber efter at bygge bæredygtigt. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg ikke var alene med idéen om at producere indhold om grøn konstruktion på KEA, da Sarah-Martine Høgstrup henvendte sig til mig i en spisepause og spurgte om jeg var interesseret i at forme en studenterforening for bæredygtigt byggeri. Efter et enkelt møde etablerede vi et koncept, der var dedikeret til at skabe indhold om grøn konstruktion i form af gæstetalere = GreCo Union.

GreCo er præcis, hvad vores uddannelse og byggeindustrien har brug for. Foreningen går begge veje: Èt af vores mål er at inspirere de studerende på KEA og andre interesserede til at genoverveje måden, vi bygger på og give de, der allerede tager aktion, en stemme. Modsat vil vi gerne vise industrien, at vi, de studerende, er den næste generation af professionelle, og vi er bekymrede. Vi er bekymrede for fremtiden af vores planet, og vi er klar til at gøre hvad end, der er nødvendigt for at reducere vores indflydelse på klimaet! Vi har indtil videre oplevet et stort engagement fra alle, der har deltaget i vores ”GreCo Sessions”. GreCo Union tror på, at denne blomstrende dialog mellem studerende og professionelle er den perfekte start til, hvad der kan blive et drivende samarbejde mellem uddannelse og industri. GreCo Union tror på, at dialogen kan hjælpe os til inspiration og nye idéer – idéer, der måske kan vende hele bygningssektoren.

Vil du vide mere og følge GreCo Unions udvikling og sessions?

Følg GreCo Union på LinkedIn.

Flere artikler
Bygherreforeningen på Building Green 30.-31. oktober 2019 i København
Nyt liv under byens tage