Der er 10 år siden, at non-profit medlemsorganisationen Green Building Council blev etableret i Danmark med en bæredygtig mission.

Ambitiøs standard for bæredygtigt byggeri har medvind

I år er det 10 år siden, at non-profit medlemsorganisationen Green Building Council blev etableret i Danmark. Missionen var at ruste byggebranchen til den bæredygtige omstilling, som allerede dengang var på dagsordenen og to do listen hos mange af branchens aktører. Vejen fra skåltalerne til konkret handling var dog belagt med en ’brug og smid væk’ tilgang, kortsigtede tidshorisonter, og manglende viden om, at bæredygtighed handler om forbrug af materialer, energi og ressourcer under hele bygningens livscyklus.

”Green Building Council Denmark gik målrettet efter at etablere et fælles sprog for bæredygtigt byggeri på tværs af værdikæden i hele byggebranchen – blandt andet ved at lancere den internationale certificeringsstandard, DGNB, som i dag den mest udbredte bæredygtighedscertificering herhjemme,” fortæller Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark og fortsætter:

”Den succes, DGNB-certificeringen har opnået herhjemme, skyldes i høj grad, at den gennem årene har vist sig at være langt mere ambitiøs og altid flere hestelængder foran lovgivningen.”

En tendens, som har fået yderligere vind i sejlene af den politiske og folkelige dagsorden, som Paris-aftalen, FNs verdensmål og regeringens 2030-aftale har ført med med sig. Når DGNB-certificeringen har så meget medvind, skyldes det Ifølge Mette Qvist også, at branchen i dag tænker bæredygtighed ind fra starten af projekterne, som baserer sig på tre søjler; økonomi, sociale forhold og miljø.

Om Green Building Council Denmark

  • Har 433 medlemsvirksomheder fordelt over hele landet.
  • Har foreløbigt DGNB-certificeret over 100 nybyggede, renoverede og eksisterende bygninger, og dobbelt så mange projekter er i støbeskeen.
  • Har uddannet godt 900 arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører til DGNB-konsulenter. Og efterspørgslen stiger fortsat.
  • Har som en del af DGNB-certificeringen udviklet værktøjerne LCA og LCC, som i dag bliver benyttet som udregningsværktøjer i hele branchen.
  • Green Building Council Denmark har netop lanceret DGNB 2020 manualen for bygninger og byområder.

Yderligere info: www.dk-gbc.dk

Topbillede: Skolen på Duevej blev DGNB-guld certificeret i 2019 ved auditor Jakob Holck. Bygherre: Frederiksberg Kommune. Arkitekter: AART architects og Nordic Office of Architeture.

Indholdet er sponsoreret i samarbejde med Green Building Council.

Flere artikler
Bæredygtig brug af mursten - C F Hansen - Building Green
SMV’er bør inddrages noget mere i byggeprocesserne