Af Mette Linneboe Pedersen, Byggefakta A/S
Et nyt samarbejde mellem Building Green og Byggematerialer.dk skal gøre det endnu nemmere for besøgende at finde informationer om de udstillende virksomheder – både før og under afholdelsen af Building Green 2016.
Den populære messe Building Green, der afholdes i Forum den 2. og 3. november 2016, nærmer sig.
Building Green har som noget helt nyt i år indgået et samarbejde med Byggematerialer.dk om et online udstillerkatalog med oversigt over alle de virksomheder, der udstiller på messen.
”Hele ideen med samarbejdet er at gøre det nemmere at være besøgende på Building Green. Ofte kommer man jo på en messe med interesse for nogle bestemte områder. Hvor nogle interesserer sig for tagmaterialer, er andre måske mere interesserede i armaturer. Med det online udstillerkatalog, gør vi det nemmere for besøgende at orientere sig om hvilke virksomheder, der deltager samt hvilke produkter, der kan findes på messen”, fortæller adm. direktør fra Byggefakta Jens Slott Johansen, som er virksomheden bag Byggematerialer.dk.
Se alle udstillere og søg på produktkategorier – allerede nu
Det nye udstillerkatalog indeholder detaljerede informationer om alle udstillerne på messen – og er tilgængeligt allerede nu. Via det online messekatalog kan man på en enkelt og overskuelig måde planlægge sit besøg på Building Green 2016. Alle udstillere har deres egen basisprofil med virksomhedens produkter, stand-nummer på messen og bæredygtige certifikater.
Man kan på en enkelt måde se alle udstillere via A-Å-listen og klikke ind og se mere om den enkelte virksomhed, og de produkter virksomheden præsenterer på messen. Desuden har man også mulighed for at søge efter virksomheder inden for forskellige produktkategorier.
Frem til messen udsender Byggematerialer.dk en række særlige nyhedsbreve med nyheder fra udstillerne. Alle nyheder vises også på forsiden af udstillerkataloget.
Fokus på bæredygtige produkter og materialer
En central del af samarbejdet er også ønsket om at sætte mere fokus på det bæredygtige element hos alle udstillerne. Derfor er der i udstillerkataloget også mulighed for at søge efter udstillere ud fra, hvilke bæredygtige certifikater den enkelte virksomhed har. Her kan man eksempelvis vælge at søge efter virksomheder med Cradle to Cradle certificeringer, DGNB, PEFC, FSC og mange flere.
”En vigtig del af vores samarbejde er, at vi ønsker at synliggøre bæredygtige byggematerialer og produkter. Vi oplever en stigende interesse for at få overblik over produkter og materialer med forskellige bæredygtige certificeringer. Den udvikling ønsker vi selvfølgelig at understøtte i samarbejde med Building Green. Derfor har vi udviklet en funktion, der gør, at vi kan koble alle udstillere sammen med bæredygtige certifikater”, tilføjer Jens Slotte Johansen.
Se oversigten her!