Byen er vores dagligstue

4. oktober 2016
4. oktober 2016 Anne

Fra byrummet som omdrejningspunkt for arrangementer…

Den 14. oktober er der igen Kulturnat i København. Den efterhånden mangeårige tradition er i sig selv et levende eksempel på, hvordan byen anvendes som baggrundstapet for store arrangementer. Hvor en del af selve oplevelsen er – ud over at se Rosenborg med lommelygte eller prøve Mermaid Fitness(!!) i DGI-byen – at opleve den særlige bevægelse og lyd der er i byen denne aften/nat.

At bruge byen på denne måde kendes også fra Distortionfestivalen og i de senere år har man nogle fredag aftener i sommerhalvåret kunne se hundredevis af børn og voksne på rulleskøjter på Københavns gader til Friday Night Skate.

…til at betragte byen som din dagligstue

Men arkitekter og byplanlæggere er gået skridtet videre, og har gennem de seneste år arbejdet ud fra et perspektiv om, at man skal betragte og bruge byrummet som var det en del af ens hjem. Og netop på Kulturnatten åbner Dansk Arkitektur Center for udstillingen ”Our Urban Living Room” udviklet og kurateret i samarbejde med COBE arkitekter – der bl.a har tegnet den nye Israels Plads og været central aktør i udviklingen af Papirøen, hvor de også har til huse.

”Hverdagen er Københavns største attraktion” udtalte tegnestuens kreative direktør og stifter, Dan Stubbergaard til Politiken tidligere i år og påpeger at landets hovedsted ikke har Eiffeltårn eller Frihedsgudinde, men at København flere gange er kåret til most liveable city. Et begreb som svært lader sig oversætte, men utvivlsomt har afsæt i Københavns kommune erklærede model og tilgang for byudvikling: ”Byliv før byrum. Byrum før byggeri” som stadsarkitekt Tina Saaby senest formulerede på et seminar i september.

Byrum for alle

Dykker man lidt ned under overfladen og flytter fokus fra Inderhavnsbroen, bordtennisborde på Sønder Boulevard og tilsvarende eksempler på byrum der har indtænkt byliv fra begyndelsen, vil man se at dagligstuen i det offentlige rum også omfatter byrum designet til andre end cykelglade børnefamilier. ”Sumpen” i Nørrebroparken, hvor man har dedikeret og møbleret (og indhegnet) et område til øl-drikkere og deres hunde, er et eksempel på at byliv skal forstås ganske bredt. Etableringen af området har selvsagt affødt en række etiske spørgsmål. Har vi som samfund givet op overfor disse mennesker? Vender vi det blinde øje til osv? I praksis har det vist sig, at de fleste brugere af parken oplever ”Sumpen” som et tiltag, der har skabt lidt mere orden i kaos, at forældre ikke behøver at frygte store hunde og brugerne har fået et fristed hvor der ikke skeles bebrejdende.

Det bæredygtige byrum

Hvor bæredygtigt byggeri indtil videre har været en komponent i en større klimadebat og desuden berettiget udpeget som et af de væsentligste områder i kampen for nedbringelse af CO2-udledning, er tendensen nu, at bæredygtighedsbegrebet udvides og bringes i spil i bredere sammenhænge. I takt med at byerne globalt set identificeres som nøglen til omstilling, er det hermed heller ikke blot den enkelte bygning men selve byrummet, der fremover skal være bæredygtigt. Et byrum som flere og flere benytter som deres dagligstue.

Dan Stubbergaard taler på Main Stage på Building Green 2016 den 3. november.

, , , ,