About Session
Forvirringsfaserne før ydelsesbeskrivelserne er ofte afgørende for et byggeris kvalitet. I oplægget zoomer Christian Overgaard Jensen ind på de tidlige valg, hvor ambitioner, rammer og forudsætninger bliver defineret, længe før vi taler løsninger, materialer og præcise beregninger. Med byskalaen som afsæt, hvor byggeriets hjørneflag i mere end én forstand bliver sat, skærpes blikket for fælles pejlemærker og for forståelsen af hinandens logikker på tværs af værdikæden, når vi vil skabe byggeprojekter med høj kvalitet og tydelig samfundsmæssig værdi.