BG:VEST skydes i gang med en fælles velkomst, hvor de fire moderatorer præsenterer sig selv og de fire faglige spor. Velkomsten giver et overblik over programmets struktur og de temaer, der danner rammen om de næste to dage.
Nicolaj Bang åbner BG:VEST med et blik på de beslutninger og samarbejder, der skal til, hvis omstillingen af byggeri og byer skal lykkes i praksis.
Boligkrisen mærkes i både storbyer og mindre byer – og rækker langt ud over mangel på boliger. Stigende priser, sociale konsekvenser og skærpede klima- og arealkrav stiller nye spørgsmål til, hvordan vi som branche planlægger, bygger og investerer i boliger. I denne debat diskuteres, hvordan byudvikling og omdannelse kan bidrage til betalelige boliger, social sammenhængskraft og langsigtet konkurrenceevne. Glæd dig til et spændende debat om ansvar, prioriteringer og de greb, der kan vende boligkrisen til en mulighed.
I dette oplæg får du sat fokus på afprøvninger som et centralt greb i byudvikling , både som en ny platform for inddragelse og som et konkret værktøj i strategisk udvikling.
Gennem tre cases får du vist, hvordan afprøvninger kan kvalificere beslutninger, skabe ejerskab og pege i nye retninger, som ikke kan planlægges på forhånd.
Resultaterne er forskellige, men peger på samme pointe, at vi kan udvikle mere bæredygtige byer ved at lære undervejs.
Hvordan udvikler vi kvartershuse, der både styrker lokale fællesskaber og peger i en mere bæredygtig retning? I denne panel-talk mødes kommune, rådgiver og almene aktører om konkrete erfaringer fra projektforløbet, hvor kvartershuset bruges som løftestang for social trivsel, samarbejde og klogere brug af de fysiske rammer. Samtalen sætter fokus på transformation frem for nybyggeri, flerbrug, prøvehandlinger og bæredygtige valg i udviklingsforløbet. Med eksempler fra Midtpunktet i Viborg, Skovbakken i Svendborg og Havehuset i Roskilde undersøger vi, hvordan kvartershuse kan blive stærke, lokale samlingspunkter — og hvad der skal til for at lykkes i samarbejdet på tværs.
Genbrug af ældre betonelementer til bærende konstruktioner i nyt byggeri kræver ny viden og nye måder at arbejde på. Projektet vil bane vejen for genbrug af betonelementer, ved at løse udfordringerne gennem hele værdikæden fra nedrivning til indbygning i nyt byggeri.
Byggebranchen er godt i gang med at mestre miljømæssig bæredygtighed, men har flere blinde vinkler, når det kommer til den sociale bæredygtighed. I byggeprojekter kan et fokus på social bæredygtighed ellers bidrage til at løse en række samfundsudfordringer; stigende ensomhed, ulighed, manglende social sammenhængskraft og betalbare boliger i byerne.
Men hvordan værdisætter vi social værdiskabelse? Hvordan dokumenterer vi det? Hvor er vores blinde vinkler? Og hvad skal der til for at gøre social bæredygtighed til en god business case?
Vær med, når vi tager samtalen til BG:VEST i Aarhus.
Moderator: Lisbet Fibiger, Byens Netværk
Hvordan skaber vi liv og fællesskab i mindre og mellemstore byer? Realdania og lokale aktører giver indblik i samarbejdet, processen og konkrete erfaringer fra Hurup i Thy.
Her arbejder borgere, erhvervsdrivende og kommunen sammen om at forvandle bymidten med blandt andet en grønnere bypark og idéer til et nyt kulturhus.
Moderator: Ditte Marquard Jessen, projektchef, Realdania
Hvordan omstiller vi vores byer, så de kan rumme både klimaansvar, velfærd og langsigtet udvikling? Med afsæt i forskningsarbejdet Omstilling til bæredygtige bysamfund og Aarhus By- og Landskabslaboratorium giver oplægget dig et overblik over byernes og stedernes rolle i den grønne omstilling og peger på behovet for nye styringsgreb og samarbejdsformer. Her undersøger de samspillet mellem planlægning, politik, borgere og praksis og giver perspektiver på, hvordan langsigtede ambitioner kan omsættes til konkrete handlinger i byudviklingen.
Forholdet mellem centerbyer og landsbyer er under forandring. Digitalisering, e-handel og nye mobilitetsmønstre har resulteret i, at befolkningen i centerbyen og i landsbyerne bruger bymidten mindre og på andre måder end tidligere. Dog er centerbyer og landsbyer fortsat afhængige af hinanden og denne afhængighed er en vigtig brik i bymidtens overlevelse. I oplægget deler Landdistrikternes Fællesråd og Aalborg Universitet de første resultater fra projekt Mellem Land og By, som viser, hvordan forholdet mellem centerbyer og landsbyer har udviklet sig over tid, herunder hvilke centerby–karakteristika, der har størst effekt på landsbyerne demografiske og økonomiske udvikling.
Hvad vil det sige at skabe levende byer i dag, når byudvikling ikke kun handler om byliv, men også om ressourcer, klima og sociale konsekvenser? I denne dialog mødes Jan Gehl og Tom Nielsen i en samtale om byens menneskelige kvaliteter set i lyset af nutidens kriser og begrænsninger. Med afsæt i klassisk bylivstænkning og nye perspektiver fra De jordiske byer udfordres forestillingen om den gode by. Samtalen stiller skarpt på ansvar, prioriteringer og de svære valg, som præger byudvikling i praksis, og giver dig nye perspektiver på, hvad levende byer kræver i dag.
Aarhus Center for Regenerativt Byggeri deler deres foreløbige konklusioner fra to udviklingsprojekter, der omhandler fortid, nutid og fremtid for et regenerativt paradigme for byggeriet.
Sessionen præsenterer definitioner på regenerativt byggeri, kategorisering af regenerative principper fundet i nyere byggeri, anbefalinger og handlespor for regenerativt byggeri frem mod 2075 og en samtale om, hvordan byggeriet kan imødekomme disse anbefalinger og handlespor.
Moderator: Hanne Tine Ring Hansen, Direktør for regenerativt byggeri, Søren Jensen
Aarhus Kommune har en ambition om at bevare en attraktiv, velfungerende og blandet by, der kan realisere de reduktionsmål, der er formuleret i Aarhus Kommunes Klimaplan 2025-2033.
Bevaring og transformation af den eksisterende bygningsmasse er en central tilgang i dette, herunder transformation af udtjente erhvervsejendomme. Igennem Bevar Mere projektet har Aarhus Kommune, GXN og DTU udviklet analyse og dialogværktøjer, der kan understøtte projekthold og myndigheder i udvikling og realisering af transformationsprojekter. Projektet skal samtidig give Aarhus Kommune et anvendeligt værktøj, der kan indgå i kommune- og lokalplanlægningen og understøtte myndighedsarbejdet, samtidig med at der bliver bedre rammer for at realisere planlagte transformationsprojekter.
Høre mere om GXN og DTUs erfaringer med transformationprojekter og analyser og om Aarhus Kommunes ambitioner og erfaringer fra samarbejdet.
Hvordan bringer vi steder og mennesker sammen med naturen som lokal drivkraft? Med afsæt i dette spørgsmål og tegnestuens projekter viser Søren Kristensen forskellige eksempler på, hvordan strategisk-fysiske greb bliver til skarpe, arkitektoniske interventioner i landskabet. Nålestik, der forstærker det stedbundne potentiale, skaber nye forbindelser på tværs og reelle muligheder for udvikling og turisme i lokalområdet.
Vi lever i en kontrastfyldt tid hvor by, natur, klima og betydning er uadskilleligt sammenfiltret. Erkendelserne og løsningerne findes, men implementeres ikke, og forretningsmodellerne fortsætter mod bedre vidende. Flemming Rafn imødegår forestillingskrisen med nye prototyper og systemer, der kan skabe håb for en nødvendig fremtid.
Januar markerede år 1 af 25 frem mod 2050, hvor vi har lovet hinanden at være klimaneutrale. Med det som afsæt stiftede Flemming Rafn.Studio med fokus på Regenerativ Arkitektur og Formet Natur, efter at have været medstifter af Tredje Natur i 15 år.
