BG:VEST skydes i gang med en fælles velkomst, hvor de fire moderatorer præsenterer sig selv og de fire faglige spor. Velkomsten giver et overblik over programmets struktur og de temaer, der danner rammen om de næste to dage.

De fleste danske kommuner har lavet ambitiøse klimaplaner frem mod 2030, som inkluderer omfattende krav til miljø- og klimaeffektive byggerier og bygningsdrift. Målet er for mange kommuner at reducere CO2-udledningen og blive klimaneutrale i 2030. Dette kræver en særlig indsats og stiller høje krav til at opnå mere energieffektive kommunale bygninger. Samtidig skal de kommunale bygge- og anlægsaktiviteter reducere CO2-udledningen samt miljø- og klimabelastning væsentligt – ikke mindst i byerne.

Lyt med, når to jyske kommunalpolitikere giver indsigt i deres tanker, planer, erfaringer og ikke mindst udfordringer i bestræbelserne på at skabe et grønnere byggeri i deres respektive kommuner.

Moderator: Rina Ronja Kari, Miljømærkning Danmark

Miljømærkning Danmark har inviteret Hans Andersen, ESG-chef i PKA Ejendomme og Lotte Hansen, CEO i Plan Earth, til en snak om svanemærket bygningsdrift, og hvordan man får sine leverandører med ombord.

Hans Andersen deler erfaringer fra PKA Ejendommes nu 19 ejendomme, som er certificeret med Nordens officielle miljømærke og hvordan Svanemærket har påvirket både drift og arbejdsgange. Derudover vil PKA Ejendomme og Plan Earth præsentere et nyt værktøj de i fællesskab har udviklet der gør det lettere at få leverandørerne med ombord.

AI fremhæves ofte som et centralt greb i den bæredygtige omstilling af ejendoms- og FM-branchen. Men hvor klar er organisationerne reelt til at tage teknologien i brug, opnå det fulde potentiale og bruge AI til at fremme bæredygtighed? Med afsæt i projektet AI og bæredygtighed i FM har Dansk Facilities Management udviklet en modenhedsmodel, der sætter ord og struktur på parathed og potentiale, og peger på, hvor organisationer kan forbedre sig.

I denne session bliver der også mulighed for at teste sin egen AI-parathed og sammenligne sig med FM-branchens gennemsnitlige status. Derudover deler DFM input til forbedringspotentialer og best practice-cases, som giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med AI for at fremme bæredygtighed i FM.

Hør Emil Koch og Linea Sveistrup fra Ungeklimarådet holde en brandtale om, hvordan unges perspektiver kan styrke de beslutninger, der former byens ressourceflows.

Ind i en branche præget af kompleksitet og store systemkoblinger stiller de tre spørgsmål:

Hvem træffer beslutningerne?
Hvem lever med konsekvenserne?
Og hvordan sikrer vi, at flere – især unge – bliver en del af svarene?

For den grønne omstilling kræver ikke kun teknisk innovation, men også bredere ejerskab til de løsninger, vi vælger

I fremtiden skal fjernvarmen i Aarhus skabes af naturens kræfter. Af sol, vind, luft og ikke mindst varme fra jordens indre. Allerede 31. oktober 2025 blev den første geotermiske varme sendt ud i fjernvarmesystemet, og efter 2030 vil geotermi dække op til 20 % af aarhusianernes fjernvarmeforbrug. Geotermi er en stabil vedvarende energikilde, der ikke er afhængig af solen eller vind, og teknologien spiller derfor en vigtig rolle i den ambitiøse omlægning af Fremtidens fjernvarme i Aarhus. Mød både Kredsløb og Innargi og hør mere om geotermi – og Fremtidens fjernvarme.

Udbygningen af vedvarende energi kan have meget stor indflydelse på hverdagslandskabet i de lokalområder, som et energiprojekt planlægges i, og det er ikke mærkeligt, at det skaber store reaktioner hos lokalbefolkningen. Men kan vi lykkes med at integrere energilandskaber i de hverdagslandskaber, der er rammen om livet på landet og som har betydning for lokalbefolkningen og den lokale identitet? Og kan vi gøre det på en måde, så energilandskabet måske også kan bidrage positivt til hverdagslandskabets udvikling?

Hør erfaringer fra forskning og praksis, når fokus er på dels proces og samarbejdet mellem aktører og dels på den landskabelige stedforståelse og principper for at indpasse energianlæg i landskabet.

Hvordan skaber vi byrum, der både håndterer klimaudfordringer, styrker biodiversiteten og giver værdi for borgerne – samtidig med at de fungerer i praksis, fra første streg til drift mange år frem.

Debatten giver et indblik i nogle af byernes ressourceflows, og hvordan robuste, bygbare og driftssikre anlægsløsninger kan udvikles og realiseres gennem et tæt samarbejde mellem kommune, forsyningsselskaber, entreprenører, driftsteams og lokale aktører.
Vi belyser, hvordan byens systemer kan kobles smartere, så vandplanlægning, klimatilpasning, biodiversitet og langtidsholdbar funktionalitet kan tænkes ind fra starten af projekter – til gavn for både byen og lokalområdet.
Med afsæt i erfaringerne fra klimatilpasningsprojektet Åby Park udforsker Aarhus Vand, Aarhus Kommune, Aarsleff m.fl., hvordan tværgående samarbejde mellem kommune, forsyning og entreprenør kan skabe løsninger, hvor tekniske behov, byliv, natur og lokale ambitioner spiller som ét system.

Moderator: Peter Andreas Norn, indehaver, Jordnær Rådgivning

Den stigende lokale energiproduktion udfordrer den måde, vi planlægger og organiserer byens energisystemer på. Morten Westergaard, forperson for Energifællesskaber Danmark, giver et strategisk og systemisk blik på energi som infrastruktur og på energifællesskaber som organisatorisk greb i byer og kvarterer. Oplægget sætter fokus på samspillet mellem lokale initiativer, forsyninger og kommuner – og på, hvornår lokale energiløsninger giver mening i praksis.

Byernes energiforbrug er stigende, og løsningen er ikke kun mere produktion. I denne samtale mødes perspektiver fra branche og kommune for at diskutere, hvordan vi kan bruge byens ressourcer klogere gennem timing, effektiv anvendelse og bedre samspil mellem bygninger, forsyning og planlægning.

Med afsæt i kommunens rolle ser vi på, hvad der kan gøres i egne bygninger, hvordan samarbejdet med lokale forsyningsselskaber fungerer, og hvordan kommunen kan agere både myndighed og facilitator over for borgere og virksomheder. Samtalen undersøger, hvor spild og tab opstår i dag – og hvad der skal til for at reducere spidsbelastninger og skabe mere robuste bysystemer.

Hvordan kan arkitekter komme hurtigere fra forståelse af et sted til konkret design? Mange projekter starter med fragmenterede data og manglende indsigt i terræn og overfladevand. I dette oplæg vises, hvordan man kan samle data, forstå vandets bevægelse og generere en 3D site model klar til CAD – så design kan udvikles på et solidt grundlag fra starten.