BG:VEST skydes i gang med en fælles velkomst, hvor de fire moderatorer præsenterer sig selv og de fire faglige spor. Velkomsten giver et overblik over programmets struktur og de temaer, der danner rammen om de næste to dage.

Rundt om hele Kildedal By øges naturkvaliteten, fællesskaber og den rekreative adgang lang tid før byens boliger, arbejdspladser, butikker, daginstitutioner, byrum og parker anlægges. Bliv inspireret, når Siv Raun Andersen åbner maskinrummet til det tværfaglige samarbejde mellem kommune, forsyning, grønne organisationer og arealudviklingsselskabet om naturindsatser, beskyttelse og benyttelse. Her kan du se eksempler på gennemførte naturindsatser og naturfællesskaber i gang, blandt andet et innovativt stort madlandskab i samarbejde med skovhavedyrkere, kunstnere, borgere og skoler.

De skærpede klimakrav betyder, at byggepladsen ikke længere er en parentes i regnestykket. Når transport og byggepladsprocesser nu tæller med i det samlede klimaaftryk, viser nye analyser, at A4 og A5 alene kan sende et ellers klimavenligt byggeri over den tilladte ramme. Oplægget giver et ærligt indblik i, hvorfor byggeaffald ofte står for op mod 80 % af byggepladsens udledninger, hvordan transportens klimapåvirkning varierer dramatisk med geografi, og hvad der faktisk virker i praksis. Vi deler konkrete erfaringer, metodeskævheder du bør kende og tre greb, der kan reducere A4+A5 med 40–60% allerede i næste projekt.

Hvordan kan vi arbejde mere helhedsorienteret med vand som en aktiv medspiller i by- og landskabsudviklingen, når lovgivning, sektoropdeling og gængse planpraksisser ofte spænder ben?

Sessionen her præsenterer centrale pointer fra inspirationskataloget Planlæg med vand, som Arkitektforeningen udkom med i 2025 og en dertilhørende juridisk foranalyse, der belyser muligheder og barrierer i den nuværende lovgivning for kommuner og rådgivere, som ønsker at arbejde naturbaseret og tværgående.

Sessionen kobler de juridiske og planmæssige rammer med en konkret case: Kolindsund, hvor tegnestuen Schønherr har udviklet visionsscenarier for, hvordan et tidligere afvandet landskab kan gentænkes som et naturrigt landskab, klimatilpasning og ramme for bosætning og lokal fødevareproduktion.

Moderator: Line Toft, landskabsarkitekt MAA, strategisk urbanist & stifter, Studio Toft

Danmark flytter hvert år ca. 35 millioner tons jord. Samtidig er vi ved at løbe tør for sand og grus – især på Sjælland – og transporten af jord bidrager markant til både CO₂-udledning, trængsel og omkostninger. Alligevel bliver alt for meget jord stadig behandlet som affald i stedet for som den ressource, den reelt er.

Men hvad nu hvis overskudsjord i stedet blev planlagt, delt og genanvendt strategisk – lokalt og på tværs af projekter?
Og hvad hvis digitale løsninger kunne skabe overblik, matchning og dokumentation (i realtid)?

I denne session præsenteres et konkret værdikædesamarbejde, hvor bygherre, entreprenør, rådgiver og forsyning arbejder sammen om strategisk og cirkulær jordhåndtering. Med udgangspunkt i virkelige projekter belyses, hvordan bedre planlægning, digital understøttelse og fælles ansvar kan reducere CO₂, spare råstoffer og skabe værdi for både samfund og virksomheder.

På scenen deler VAM, Aarhus Vand og Melgaard samt Holbøll deres perspektiver på både udfordringerne – og løsningerne – når jord skal flyttes klogere, ikke længere.

Moderator: Kristian Bork, WE BUILD DENMARK

Når biodiversitet bliver en del af ‘license to operate’, skal vi kunne pege på, hvor tabet faktisk sker. Biodiversitet i byggeriet reduceres ofte til grønne tage, blomsterbede og vildere græsplæner. Men biodiversitetsregningen betales typisk andre steder: i råstofgrave, skove og produktionslandskaber, hvor materialer udvindes og forarbejdes. Det handler om off-site, ikke on-site. Det handler om biologisk realisme når det kommer til biodiversitet. Og hvis regningen ligger off-site, hvorfor bliver indsatsen så ved med at fokusere på on-site primært?

Hvordan kan krav i udbud være med til at hæve den fælles bundlinje – for klima, sikkerhed, kvalitet og langsigtet værdi? I denne session får du sat fokus på udbuddet som det sted, hvor tempoet i den grønne omstilling enten øges eller bremses. Samtalen handler om beslutninger før udbuddet sendes i markedet: om ansvar, tydelige roller, risikovurdering og samarbejde på tværs af værdikæden. For bygherren sidder måske for bordenden – men ansvaret er fælles.

Nej, bestemt ikke – men hvordan sikrer vi, at træer både overlever en byggeproces og står tilbage sunde, vitale og i vækst? Hør, hvordan træernes beskyttelse kan tænkes ind gennem hele byggeprocessen: fra konceptfase og nedrivning til gravearbejde, byggeri og fremtidig drift. Med afsæt i den Europæiske Standard – European Tree Protection Standard – får du indblik i de konkrete værktøjer og greb, der kan bringes i spil i de forskellige faser. Gennem praksisnære eksempler bliver det tydeligt, hvordan analyse, tidlig træfaglig rådgivning, rettidige valg og løbende tilsyn kan sikre træernes værdi – og styrke kvaliteten af det færdige projekt.

Når anlægsdrømme bliver til virkelighed, udfordres den driftsmæssige hverdag indimellem. Hvorfor opstår udfordringerne, og hvor i processen knækker samarbejdet? I denne debat deler entreprenøren, landskabsarkitekten og bygherren deres perspektiver på, hvad der skal til for at styrke samarbejdet, så anlægsdrømmene i højere grad kan fungere i praksis.

Råstoffer som fx grus og sand er knappe ressourcer men helt afgørende for vores anlægsprojekter. I denne debat mødes entreprenør, råstofindvinder, offentlig bygherre og forskning i en samtale om værdikæden bag anlæg og infrastruktur. Hvor kommer ressourcerne fra, hvem træffer beslutningerne, og hvad betyder skærpede krav for forsyning, økonomi og praksis? En ærlig diskussion om afhængigheder, ansvar og handlemuligheder i anlæg og drift.

Jo før, man bliver bevidst om et områdes eksisterende naturværdier og -potentialer, jo bedre mulighed har man for at navigere uden om de største skader på eksisterende biodiversitet, når man udvikler byområder. Netop det kan screeningsværktøjet UrbanBioScore-estimat (UBSe) hjælpe med.

Det kræver ikke særlige naturfaglige kompetencer at benytte værktøjet. Derfor kan driftspersonale, kommunale planlæggere, rådgivere og bygherrer bruge det til at identificere både risikoområder og muligheder for at genoprette natur i det tidlige projektarbejde.

I denne session kan du høre mere om, hvordan du kan bruge UBSe til at understøtte de første prioriteringer i byudvikling og bidrage til et mere oplyst grundlag for on-site biodiversitet, som fylder mere i blandt andet certificeringerne DGNB Renovering og nybyggeri (2025) og i DGNB Drift 2026.