NEXT GEN er stedet hvor studerende, undervisningsmiljøer og byggebranchens aktører samles omkring fremtidens byggeri og byudvikling, og det er her du kan møde byggeriets næste generation af bæredygtigheds ildsjæle.

Udstillingen giver plads til projekter og idéer fra studerende, der allerede i dag arbejder med nye løsninger inden for byggeri, arkitektur og byudvikling – og inviterer samtidig den etablerede branche ind i dialogen om, hvordan fremtiden formes i praksis.

NEXT GEN-udstillingen er placeret på balkonen, hvor de studerende selv har skabt et samlet udstillingslandskab med projekter, modeller og eksperimenterende greb. Her kan du opleve og se spændende projekter og modeller fra studerende fra VIA University College, CREATE Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Arkitektskole og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Undervejs kan du også høre korte oplæg fra de studerende, der sætter spot på aktuelle temaer inden for bæredygtighed i byggeriet og arkitekturen. Læs mere om oplæggene herunder.

NEXT GEN lægger op til samtale og vidensdeling. Her kan du møde de studerende, høre deres perspektiver og dele dine egne erfaringer. Måske opstår der nye samarbejder, nye erkendelser – eller nye måder at se kendte problemstillinger på.

Så læg endelig din vej forbi NEXT GEN, hvor fremtiden ikke bare vises frem, men bliver til i mødet mellem mennesker.

Klimaforandringer og stigende vandstand udfordrer måden vi forvalter lavbundsarealer i Danmark, herunder Lammefjorden, hvor kulturarv, landbrug og natur mødes. Projektet undersøger Lammefjorden som case og laboratorium for udvikling af metoder for tidslige landskaber, hvor klimatilpasning forstås som en løbende, adaptiv og langsigtet proces.

Gennem fasedelt gradvis vådlægning, paludikultur og vandbaserede produktionsformer udvikles et hybridlandskab, der balancerer økologisk restaurering, produktion, bebyggelse og kulturarv – med relevans for danske lavbundsområder generelt.

Hvordan forvandles forladte industribygninger til bæredygtige, inkluderende steder, der sikrer liv i ellers ubenyttede byområder? Det undersøger dette projekt gennem transformation af et tidligere slagteri til et sanseligt og fællesskabsorienteret hostel, der gentænker en kold og industriel bygning som et varmt, indbydende og beboeligt sted.

I projektet er der fokus på genbrug af materialer, strukturel tilpasning med modulære systemer og et fokus på dagslys og akustik for en multisensorisk tilgang baseret på synshæmmedes perspektiv. På den måde søger projektet at virke som katalysator for nye perspektiver på en transformationsarkitektur, der understøtter fællesskab, inklusion og stedstilknytning.

Cecilie Amstrup Jeppesen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Karoline Amalie Bak, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Line Aagaard Bertelsen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Sofie-Amalie Westphal, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet

Bæredygtighed og social inklusion i Sydhavnskvarteret i Aarhus

Projektet transformerer det historiske slagtehus i Aarhus Sydhavn til en moderne ”Urban Food Hall” med fokus på bæredygtig fødevareproduktion. Ved at integrere væksthuse, mikrogrønt-produktion og et ferskvaremarked i de eksisterende bygninger fra 1895, genoplives områdets oprindelige formål i en ny, grøn kontekst.

Gennem arkitektoniske greb åbnes det ellers lukkede område op, så der skabes fysisk og visuel forbindelse til resten af byen. Centralt i projektet står omdannelsen af den originale slagtehusbygning til en offentlig kantine. Her bliver arkitekturen et værktøj for social inklusion, da kantinen drives i samarbejde med organisationer for socialt udsatte, hvilket skaber rammer for beskæftigelse, fællesskab og personlig udvikling. Projektet forener bevarelsen af kulturarv og social inklusion med moderne strategier for cirkulært byggeri, herunder genanvendelse af materialer og passivt design.

Rune McDonald, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Rasmus Nyborg Madsen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Christian Toft Mikkelsen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Alexander Broberg Lind, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet

Dette projekt præsenterer et designforslag for en transformation af Sydhavnen Syd i Aarhus, Danmark, som har til formål at åbne området op mod byen, samtidig med at det unikke fællesskab, der findes i dag, bevares. Området har historisk fungeret som et offentligt slagteri, hvor de sidste aktiviteter ophørte i slutningen af 2023. Dette har sat området på dagsordenen for omdannelse hos kommunen, på grund af dets strategiske placering tæt på bymidten. Omdannelsen er dog kompleks, da kreative aktører og socialt udsatte grupper er flyttet ind og har skabt et særligt miljø.

Projektet følger en integreret designproces og har til formål at undersøge de tiltag, der er nødvendige for at skabe et inkluderende og tilgængeligt design, som tager hensyn til områdets eksisterende brugere. En empatisk designtilgang anvendes for bedre at forstå behovene og dynamikkerne i disse fællesskaber.

Det endelige design udfordrer eksklusionen af socialt udsatte og personer med handicap ved at skabe læsbare, urbane rum, der tilbyder mangfoldige oplevelser og understøtter meningsfulde møder inden for og mellem brugergrupper. Projektet konkluderer, at inkluderende bydesign kræver en inkluderende designproces.

Lina Harms Refsgaard, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet
Beatrix Dora Nagy, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet

Slagteribygningerne, beliggende i Sydhavnen i Aarhus, befinder sig i øjeblikket i en liminal fase af deres liv midt i de udviklende omgivelser i deres urbane kontekst. På grund af dette har Aarhus Kommune igangsat undersøgelser og planlægning af områdets fremtidige udvikling. Som en del af processen er gruppen blevet inviteret til både at analysere og efterfølgende designe et forslag for området gennem teoretiske perspektiver med mobilitet som det overordnede tema.

Projektet undersøger status quo for mobilitet, universelt design, aktiv arkitektur og social velfærd – primært manglen herpå. De identificerede problemstillinger fremkommer gennem analyser og adresseres gennem udvikling af infrastruktur, kulturelle formidlings- og skabende rum med fokus på et stinetværk samt interaktive visuelle og fysiske elementer på stedet. Dette sker med henblik på at skabe trygge, overskuelige og engagerende omgivelser.

Afslutningsvis har designforslaget for Sydhavnskvarteret som mål at udvikle et område, der imødekommer en mangfoldig brugergruppe – ikke blot ved at skabe rumlige muligheder for forskellige behov, men også ved at fremme inkluderende fællesskaber og understøtte den daglige bylivspraksis, samtidig med at mobilitet og inklusion styrkes gennem inddragelse af temporært design, som hjælper disse elementer med at fungere i det aktive urbane miljø.

Jonas Asmussen Lyck, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet
Erik Gunnar Emanuel Söderbäck, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet
Rafaela Sofia Junceira de Jesus, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet

Dette bachelorprojekt undersøger, om jordbaserede byggematerialer kan bidrage til forhøjede indendørs radonniveauer gennem radonafgasning fra materialets overflade. Ved hjælp af forsøg estimeres materialernes radon-kildestyrke under varierende indeklimaforhold. Formålet er at bidrage til bedre dokumentation af indeklimapåvirkninger fra alternative lav-CO₂ byggematerialer.

I takt med at træbyggeri vinder frem, opstår et nyt spørgsmål: Kan lette konstruktioner håndtere fremtidens varmere klima? Projektet analyserer overophedning i kontorbygninger og undersøger, hvordan termisk masse, passive strategier og HVAC-systemer påvirker komfort og energiydelse. Formålet er at identificere robuste løsninger til fremtidens klimavenlige byggeri.

Hvordan kombinerer vi behovet for den bæredygtige vision med industriens stigende vækst? I projektet optimeres en reel produktionshal på 130.000 m2 gennem en datadrevet bæredygtighedsscreening, der forener energiforbrug, materialevalg, biodiversitet og geografisk placering.

Glæd dig til at høre om udviklingen af et tværfagligt renoveringsværktøj til rådgivende ingeniører, der er specialiseret i bygningsfysik og indeklima. Værktøjet udvikles på baggrund af interviews med otte fagpersoner fra Rambøll, Artelia, NIRAS, Sweco og Teknologisk Institut samt efterfølgende co-design med industrien. Værktøjet fungerer som en brugerflade til EnergyPlus og gør det muligt at afsøge og sammenligne renoveringstiltag på tværs af energiforbrug, termisk indeklima, dagslys, fugt og ventilation. Værktøjet kan anvendes både som simulerings- og præsentationsværktøj i dialogen med beslutningstagere.

Byggebranchen står for en betydelig del af både ressourceforbrug og CO₂-udledning, og renovering fremhæves som en central strategi i den grønne omstilling. Samtidig peger flere studier på, at genbrug af byggematerialer kan reducere indlejrede emissioner betydeligt. I dette projekt bilver der gennem livscyklusvurderinger (LCA) undersøgt en række renoveringsscenarier, hvor nye og genbrugte materialer sammenlignes. Ved at kombinere statisk og dynamisk LCA analyserer de studerende, hvordan faktorer som energimix, teknologisk udvikling og materialers restlevetid påvirker det samlede klimaaftryk

Projektet undersøger, hvordan den eksisterende danske boligmasse kan renoveres, så den bliver robust over for fremtidens klimascenarier. Fokus er at identificere et løsningsrum for de renoveringstiltag, der skal til for blandt andet at overholde gældende krav til termisk komfort og energiforbrug, når klimaet ændrer sig.

Med LCA i fokus er et eksisterende kontorbyggeri optimeret gennem systematiske variantstudier, der fokuserer på forskellige aspekter af det bæredygtige byggeri. Klimabelastningen blev reduceret fra 6,5 til 4,7 kg CO2-ækv./m2/år.

BG:VEST skydes i gang med en fælles velkomst, hvor de fire moderatorer præsenterer sig selv og de fire faglige spor. Velkomsten giver et overblik over programmets struktur og de temaer, der danner rammen om de næste to dage.

Den nytiltrådte borgmester i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold, holder årets åbningstale

En stor del af bygningers aftryk sker også i brugsfasen, men hvordan kan FM’ere blive en nøglespiller i den bæredygtige omstilling? Mange dygtige FM’ere mangler de rette værktøjer og den nødvendige viden til at understøtte deres organisations ambitioner og imødekomme krav fra ESG og CSRD. Derfor er Dansk Facilities Management (DFM) i gang med at udvikle introducerende læringsmateriale, der gennem konkrete metoder, eksempler og viden klæder FM’ere på til den bæredygtige omstilling.

Nicolaj Bang åbner BG:VEST med et blik på de beslutninger og samarbejder, der skal til, hvis omstillingen af byggeri og byer skal lykkes i praksis.

Rundt om hele Kildedal By øges naturkvaliteten, fællesskaber og den rekreative adgang lang tid før byens boliger, arbejdspladser, butikker, daginstitutioner, byrum og parker anlægges. Bliv inspireret, når Siv Raun Andersen åbner maskinrummet til det tværfaglige samarbejde mellem kommune, forsyning, grønne organisationer og arealudviklingsselskabet om naturindsatser, beskyttelse og benyttelse. Her kan du se eksempler på gennemførte naturindsatser og naturfællesskaber i gang, blandt andet et innovativt stort madlandskab i samarbejde med skovhavedyrkere, kunstnere, borgere og skoler.

Den nødvendige omstilling af byggeriet kræver fælles handling. I denne faciliterede samtale sætter Danske Ark fokus på samspillet mellem innovation, lovgivning og forskning som en afgørende forudsætning for at accelerere den nødvendige forandring i byggeriet.

Vi står som samfund med en klimaudfordring: Vand fra fire sider. Klimaet er i hastig forandring. Vi ser stigende temperaturer og nedbør – både i mængde og intensitet. Vi ser et grundvand, der hæver sig, og et stigende havniveau. Stormfloderne vil blive hyppigere ud i tid. Som samfund skal vi klimatilpasse os mod disse nye klimaforhold. Mernild vil formidle hvordan klimaet vil forandre sig ud i tid, og ligeledes rette blikket mod det stigende havniveau med fokus på de kystnære konsekvenser vi vil komme til at se.

Boligkrisen mærkes i både storbyer og mindre byer – og rækker langt ud over mangel på boliger. Stigende priser, sociale konsekvenser og skærpede klima- og arealkrav stiller nye spørgsmål til, hvordan vi som branche planlægger, bygger og investerer i boliger. I denne debat diskuteres, hvordan byudvikling og omdannelse kan bidrage til betalelige boliger, social sammenhængskraft og langsigtet konkurrenceevne. Glæd dig til et spændende debat om ansvar, prioriteringer og de greb, der kan vende boligkrisen til en mulighed.

Byggeriet er i rivende udvikling for at favne de mange aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Det kræver en byggeproces, der kan rumme nye indsatser, nye løsninger og nye samarbejder. På denne session tager Værdibyg byggeprocessen til debat – hvordan ser den bæredygtige byggeproces ud nu og fremover? Sammen med et panel af toneangivende aktører – og ikke mindst dig som publikum – vil vi diskutere, hvilke nye temaer og indsatser der fylder i dag og fremover, og hvilke konsekvenser det får for byggeprocessen, samarbejdet mellem parterne, rollefordelingerne mv.?

Moderator: Nina Koch-Ørvad, Værdibyg

Hvor meget plads skal naturen have i byen? Hvordan prioriterer vi de bløde trafikanter? Og hvad er vi villige til at betale for bæredygtige løsninger? Byudvikling rummer mange hensyn, og perspektiverne kan variere markant, alt efter hvem der sidder med ved bordet.

På denne workshop får du mulighed for selv at prøve kræfter med byudvikling og blive klogere på de dilemmaer, der opstår, når ambitioner, interesser og ressourcer skal balanceres. Med afsæt i en konkret case arbejder vi med platformen BYSTART, som sætter rammerne for en åben og konstruktiv dialog mellem de forskellige aktører i et byudviklingsprojekt.

Sammen drøfter, vurderer og prioriterer vi de valg, der har betydning for arbejdet med bæredygtighed i byudvikling, og ser vi på, hvordan fælles forståelse og tidlig inddragelse kan bane vejen for bedre løsninger.

Workshoppen giver dig inspiration til, hvordan BYSTART kan styrke den demokratiske samtale, skabe transparens i beslutningsprocesserne og sikre, at bæredygtighed tænkes ind dér, hvor den gør størst forskel: fra starten.

Praktisk:

Workshop faciliteres af:
Kreils von Fyren Kieler Ekelund, senior bæredygtighedskonsulent, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Christian Overgaard Jensen, bystrategisk rådgiver, Grandville

Maks deltagere: 25 personer

OBS! Workshoppen d. 22/4 er fuldt booket, men du kan blive skrevet på venteliste. Ønsker du at komme på venteliste, så send en mail til Emma Møller Mikkelsen på em@buildinggreen.eu

Cirkulære byggematerialer kan reducere ressourceforbrug og CO₂ markant. Alligevel er de stadig undtagelsen i byggeriet. I denne paneldebat mødes Christian Wittrup, Gitte Gylling og Christian Nørgaard i en paneldebat for at diskutere barrierer, lovgivning, dokumentation og økonomi – og for at italesætte, hvad der konkret skal til, hvis cirkulære materialer skal skalere og blive en integreret del af byggeriets praksis.

De skærpede klimakrav betyder, at byggepladsen ikke længere er en parentes i regnestykket. Når transport og byggepladsprocesser nu tæller med i det samlede klimaaftryk, viser nye analyser, at A4 og A5 alene kan sende et ellers klimavenligt byggeri over den tilladte ramme. Oplægget giver et ærligt indblik i, hvorfor byggeaffald ofte står for op mod 80 % af byggepladsens udledninger, hvordan transportens klimapåvirkning varierer dramatisk med geografi, og hvad der faktisk virker i praksis. Vi deler konkrete erfaringer, metodeskævheder du bør kende og tre greb, der kan reducere A4+A5 med 40–60% allerede i næste projekt.

Simon Sørensen deler, hvordan LAGUR’s kemifrie anlæg til vandbehandling i villaer, erhvervsbyggeri og lejlighedsejendomme bidrager til billigere drift og vedligehold i fremtidens bæredygtigt byggeri. LAGUR reducerer kraftigt kalkgener i vådrum og tekniske installationer. Det sker uden at ændre på vandets hårdhed og vandets naturlige sammensætning – og uden at udlede spildevand. LAGUR’s anlæg produceres med fokus på at minimere CO2-aftrykket og trækket på jordens ressourcer.

Hvordan kan vi arbejde mere helhedsorienteret med vand som en aktiv medspiller i by- og landskabsudviklingen, når lovgivning, sektoropdeling og gængse planpraksisser ofte spænder ben?

Sessionen her præsenterer centrale pointer fra inspirationskataloget Planlæg med vand, som Arkitektforeningen udkom med i 2025 og en dertilhørende juridisk foranalyse, der belyser muligheder og barrierer i den nuværende lovgivning for kommuner og rådgivere, som ønsker at arbejde naturbaseret og tværgående.

Sessionen kobler de juridiske og planmæssige rammer med en konkret case: Kolindsund, hvor tegnestuen Schønherr har udviklet visionsscenarier for, hvordan et tidligere afvandet landskab kan gentænkes som et naturrigt landskab, klimatilpasning og ramme for bosætning og lokal fødevareproduktion.

Moderator: Line Toft, landskabsarkitekt MAA, strategisk urbanist & stifter, Studio Toft

Plads til at gro er en vandreudstilling udviklet af Smith Innovation med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og STARK Fonden. Oplev den på BG:VEST og få et indblik i, hvordan biobaserede byggematerialer kan blive en reel del af byggeriets hverdag – med fokus på hele værdikæden fra mark til materiale og fra byggeri til bolig.

Udstillingen tager afsæt i indsigterne fra Veje til biobaseret byggeri og andre inspirerende projekter og formidler viden i et praksisnært format, målrettet de udførende parter i byggeriet. Ambitionen er at gøre biobaserede materialer konkrete, forståelige og anvendelige og at skabe dialog om, hvordan nye materialer, samarbejder og kompetencer kan bringes i spil – og for at så frøene til den næste fase af den biobaserede omstilling.

I dette oplæg får du sat fokus på afprøvninger som et centralt greb i byudvikling , både som en ny platform for inddragelse og som et konkret værktøj i strategisk udvikling.

Gennem tre cases får du vist, hvordan afprøvninger kan kvalificere beslutninger, skabe ejerskab og pege i nye retninger, som ikke kan planlægges på forhånd.

Resultaterne er forskellige, men peger på samme pointe, at vi kan udvikle mere bæredygtige byer ved at lære undervejs.

“Græs, halm og hamp – nogle af de råvarer, der i fremtiden skal bruges i større stil i danske byggerier. Netop disse afgrøder rummer potentiale for etablering af værdikæder, der kan levere til byggeriet allerede i dag eller inden for den nærmeste fremtid. Men hvor skal det komme fra, hvem skal producere det, og hvor skal det bruges?

Med andre ord: Hvad skal der til for at etablere stærke værdikæder på tværs af landbrug, produktion og byggeri, når der er behov for, at flere investerer tid, penge og ressourcer samtidig? Og hvad kan vi lære – eller ikke lære – af den samme problemstilling inden for det cirkulære ift. at bygge markeder og investeringscases, der fremmer nye løsninger?

Smith Innovation inviterer til deltagelse i anden fase af Realdanias initiativ Veje til biobaseret byggeri, hvor der gives støtte til både proof of concept, testproduktion og demonstrationsbyggerier.

Realdanias indsats Veje til biobaseret byggeri blev igangsat i 2023 med det formål at accelerere brugen af biobaserede byggevarer i danske byggerier. Det blev gjort, fordi biobaserede byggematerialer generelt set har en lavere klima- og miljøpåvirkning ved produktion sammenlignet med mange af de byggevarer, som anvendes bredt i branchen.

Desuden lagres CO2 i byggeriet, så længe byggevarerne ikke brændes eller komposteres. Biobaseret byggeri er én strategi ud af flere for at reducere byggeriets klima- og miljøpåvirkning.”

Moderator: Alexandra Wittchen

Naturpladen er en æstetisk og funktionel akustikplade som er groet af svampemycelium og upcyclede plantefibre. Svampemycelium er en mikroorganisme, der kan erstatte cement og plastik som et organisk og bionedbrydeligt bindemiddel. Fibrene kan komme mange steder fra blandt andet fra planter som hamp, der er hurtigvoksende og har en høj styrke samt isoleringsværdi.

I en innovativ proces, hvor bæredygtighed og funktion skal gå hånd i hånd er mulighederne og varianterne mange. Kom og hør en samtale mellem Naturpladen og Transition, om hvordan indledende variantanalyser på CO2-aftrykket, har været med til at understøtte produktudviklingen af akustikplader groet af svampemycelium og plantefibre.

De fleste danske kommuner har lavet ambitiøse klimaplaner frem mod 2030, som inkluderer omfattende krav til miljø- og klimaeffektive byggerier og bygningsdrift. Målet er for mange kommuner at reducere CO2-udledningen og blive klimaneutrale i 2030. Dette kræver en særlig indsats og stiller høje krav til at opnå mere energieffektive kommunale bygninger. Samtidig skal de kommunale bygge- og anlægsaktiviteter reducere CO2-udledningen samt miljø- og klimabelastning væsentligt – ikke mindst i byerne.

Lyt med, når to jyske kommunalpolitikere giver indsigt i deres tanker, planer, erfaringer og ikke mindst udfordringer i bestræbelserne på at skabe et grønnere byggeri i deres respektive kommuner.

Moderator: Rina Ronja Kari, Miljømærkning Danmark

Nedrivning er ikke længere afslutningen på et byggeri, men begyndelsen på et nyt materialekredsløb. I denne session får du sat fokus på processen fra nedrivning til design og til byggeri.
Hvad kræver det i praksis at rive selektivt ned og hvordan bringer vi de nedtagne materialer videre ind i designfasen og helt ud i det nye byggeri?

Hør et stærkt panel sætte ord og konkrete eksempler på, hvilke systemer og samarbejder der skal være på plads, for at materialerne faktisk bliver brugt igen og ikke bare bliver en god intention

Moderator: Nina Koch-Ørvad, Projektchef, Værdibyg

Danmark flytter hvert år ca. 35 millioner tons jord. Samtidig er vi ved at løbe tør for sand og grus – især på Sjælland – og transporten af jord bidrager markant til både CO₂-udledning, trængsel og omkostninger. Alligevel bliver alt for meget jord stadig behandlet som affald i stedet for som den ressource, den reelt er.

Men hvad nu hvis overskudsjord i stedet blev planlagt, delt og genanvendt strategisk – lokalt og på tværs af projekter?
Og hvad hvis digitale løsninger kunne skabe overblik, matchning og dokumentation (i realtid)?

I denne session præsenteres et konkret værdikædesamarbejde, hvor bygherre, entreprenør, rådgiver og forsyning arbejder sammen om strategisk og cirkulær jordhåndtering. Med udgangspunkt i virkelige projekter belyses, hvordan bedre planlægning, digital understøttelse og fælles ansvar kan reducere CO₂, spare råstoffer og skabe værdi for både samfund og virksomheder.

På scenen deler VAM, Aarhus Vand og Melgaard samt Holbøll deres perspektiver på både udfordringerne – og løsningerne – når jord skal flyttes klogere, ikke længere.

Moderator: Kristian Bork, WE BUILD DENMARK

Miljømærkning Danmark har inviteret Hans Andersen, ESG-chef i PKA Ejendomme og Lotte Hansen, CEO i Plan Earth, til en snak om svanemærket bygningsdrift, og hvordan man får sine leverandører med ombord.

Hans Andersen deler erfaringer fra PKA Ejendommes nu 19 ejendomme, som er certificeret med Nordens officielle miljømærke og hvordan Svanemærket har påvirket både drift og arbejdsgange. Derudover vil PKA Ejendomme og Plan Earth præsentere et nyt værktøj de i fællesskab har udviklet der gør det lettere at få leverandørerne med ombord.

Hvordan tilpasser man kystbyerne til en fremtid med stigende havvand? Få indblik i syv års erfaringer fra Realdanias arbejde med 19 kystkommuner. Realdania præsenterer fem klare anbefalinger til langsigtet og fleksibel klimatilpasning. Mød eksperterne bag løsningerne og bliv klædt på til at handle i tide.

Moderator: Niels Bjørn

Alle ved, at vores planets balancer er truet af menneskers overforbrug af energi og materialer. Alligevel bygger vi videre, som om intet var forandret: Kommuner finansierer velfærd med grundsalg, pensionskasser investerer kundernes penge i betonblokke, private bygger parcelhuse så store som paladser. Hvordan kommer vi på rette spor? Hvad vil det have af omkostninger, og hvad kan vi vinde? En fremtid i balance mellem økonomi og økologi kan blive smukkere og hyggeligere, end de fleste drømmer om!

Når biodiversitet bliver en del af ‘license to operate’, skal vi kunne pege på, hvor tabet faktisk sker. Biodiversitet i byggeriet reduceres ofte til grønne tage, blomsterbede og vildere græsplæner. Men biodiversitetsregningen betales typisk andre steder: i råstofgrave, skove og produktionslandskaber, hvor materialer udvindes og forarbejdes. Det handler om off-site, ikke on-site. Det handler om biologisk realisme når det kommer til biodiversitet. Og hvis regningen ligger off-site, hvorfor bliver indsatsen så ved med at fokusere på on-site primært?

Besøg Råt&Godts Social Impact Lounge – et roligt samlingspunkt, hvor I kan trække jer tilbage, mødes og fordybe jer i samtaler om programmets temaer.

Loungen er indrettet med møbler og inventar skabt i rest- og genbrugsmaterialer, produceret på Råt&Godts værksted i Aalborg i samarbejde med unge og borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Her får I et konkret indblik i, hvordan materialer fra nedrivning og overskud kan indgå i nye arkitektoniske løsninger og designs – og hvordan sociale indsatser kan tænkes ind i processen. Besøg os også på stand 37 til en samtale om, hvordan vi i fællesskab kan fremme cirkularitet og socialt ansvar i bygge- og anlægsbranchen.

Råt&Godt – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.

Hvordan udvikler vi kvartershuse, der både styrker lokale fællesskaber og peger i en mere bæredygtig retning? I denne panel-talk mødes kommune, rådgiver og almene aktører om konkrete erfaringer fra projektforløbet, hvor kvartershuset bruges som løftestang for social trivsel, samarbejde og klogere brug af de fysiske rammer. Samtalen sætter fokus på transformation frem for nybyggeri, flerbrug, prøvehandlinger og bæredygtige valg i udviklingsforløbet. Med eksempler fra Midtpunktet i Viborg, Skovbakken i Svendborg og Havehuset i Roskilde undersøger vi, hvordan kvartershuse kan blive stærke, lokale samlingspunkter — og hvad der skal til for at lykkes i samarbejdet på tværs.

Genbrug af ældre betonelementer til bærende konstruktioner i nyt byggeri kræver ny viden og nye måder at arbejde på. Projektet vil bane vejen for genbrug af betonelementer, ved at løse udfordringerne gennem hele værdikæden fra nedrivning til indbygning i nyt byggeri.

AI fremhæves ofte som et centralt greb i den bæredygtige omstilling af ejendoms- og FM-branchen. Men hvor klar er organisationerne reelt til at tage teknologien i brug, opnå det fulde potentiale og bruge AI til at fremme bæredygtighed? Med afsæt i projektet AI og bæredygtighed i FM har Dansk Facilities Management udviklet en modenhedsmodel, der sætter ord og struktur på parathed og potentiale, og peger på, hvor organisationer kan forbedre sig.

I denne session bliver der også mulighed for at teste sin egen AI-parathed og sammenligne sig med FM-branchens gennemsnitlige status. Derudover deler DFM input til forbedringspotentialer og best practice-cases, som giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med AI for at fremme bæredygtighed i FM.

Efterspørgslen på genbrugte mursten er de senere år steget markant, og virksomheden Genbrugssten har behov for at opskalere produktionen og genbruge endnu flere mursten. Derfor gik de sammen med en række virksomheder, og et vidensinstitut i et innovationssamarbejde faciliteret af WE BUILD DENMARK for at blive klogere på, hvordan de kan rense mursten med cementmørtel uden for stort spild og for meget manuelt arbejde.

Med bevilligede støttekroner har parterne afprøvet flere teknikker, som bl.a. vandskæring og fugefræsning, og står nu tilbage med en rensemetode, som er klar til at blive afprøvet i praksis. Kom og hør teknisk chef i Genbrugssten Anders Berg Johannessen fortælle om projektets erfaringer og resultater, og få indblik i Genbrugsstens fremtidige innovationsrejse.

Fremtidens byer og landdistrikter skal tilpasses en verden med mere vand. Så hvordan kan vi arbejde med vandet som en ressource og finde løsninger, der sikrer både klimatilpasning og udvikling? Med udgangspunkt i projektet Vandets veje i Arkitektforeningen samler vi praktikere, rådgivere og politiske beslutningstagere til en samtale om, hvordan vi skaber løsninger, der planlægger med – og ikke mod – vandet.

Moderator: Line Toft, Arkitektskolen Aarhus

Kan vi bygge i seks etager – med et CO₂-aftryk under 4 kg CO₂e/m²/år?
Svaret er ja – men det kræver, at vi gentænker materialer, design og produktion.
Et stærkt hold på tværs af byggeriets værdikæde har sat barren højt og udvikler en samlet systemløsning for et cirkulært og biogent byggeri med et meget lavt klimaaftryk. Løsningen indbefatter bl.a. en systematisk proces for at bruge en større andel biogene og upcyclede materialer, og indtænke cirkulære materialer og designmetoder. Systemløsningen er netop nu ved at blive testet på et byggeri i Høje Taastrup.
I denne session dykker vi ned i både de oplagte og de svære CO₂-greb: Hvor giver det mest mening at starte – og hvor bliver det komplekst? Du får konkrete eksempler på afvejninger mellem klima, økonomi, bygbarhed og æstetik – samt indblik i, hvordan løsningerne omsættes fra skrivebord til en højt automatiseret produktion.

Moderator: Anne Kirkegaard Bejder, WE BUILD DENMARK

Hvordan kan krav i udbud være med til at hæve den fælles bundlinje – for klima, sikkerhed, kvalitet og langsigtet værdi? I denne session får du sat fokus på udbuddet som det sted, hvor tempoet i den grønne omstilling enten øges eller bremses. Samtalen handler om beslutninger før udbuddet sendes i markedet: om ansvar, tydelige roller, risikovurdering og samarbejde på tværs af værdikæden. For bygherren sidder måske for bordenden – men ansvaret er fælles.

Som en del af BG:VEST, der sætter rammerne for to dage fyldt med oplæg, løsninger og faglige samtaler om fremtidens byggeri og byer, kan du også besøge Green Lounge by Malmos på stand 75.

Malmos har i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter, Byens Netværk, HAL 11 og TimberNest skabt en lounge, hvor du kan netværke med fagfæller på tværs af branchen. Her er der rum til gode samtaler, nye forbindelser og et øjebliks ro i inspirerende omgivelser.

Der bliver desuden afholdt flere faglige talks og netværksmøder som løbende bliver annonceret på standen.

Kig forbi og oplev stemningen!

– Er vi gode nok til at se potentialet – og hvordan sikrer vi, at både bygninger og bydele kan få nyt liv og fornyet betydning for byens borgere i samtiden?

I Aarhus er det tidligere Kommunehospital under omdannelse til en levende og aktiv universitetscampus, og på grunden for det tidligere Amtssygehus er man ved at udvikle et helt bykvarter med boliger, kulturtilbud og opholdsrum. Vores byer forvandles i disse år med stor hast – men er vi gode nok til at se potentialerne i at bevare og omdanne den bygningsmasse, vi har?

Sammen med tre centrale aktører fra den aktuelle byudvikling i Aarhus diskuterer vi byens muligheder for at genbruge sig selv i stor skala. Samtidig undersøger vi de sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster, det kan have at prioritere bevaring og transformation frem for nybyg.

Moderator: Lisbet Fibiger

Onsdag kl. 13-15 og torsdag kl. 13-15
Byggebranchens Indre Arkitektur er et nyt, fondsstøttet, udviklingsforløb for pionervirksomheder i byggeriet. Projektet styrker sammenhængen mellem indre trivsel og ydre forandringskraft gennem regenerative praksisser. Forløbet starter i efteråret 2026, og samler virksomheder, der vil gå forrest i den grønne omstilling. Der er få pladser tilbage, så kom og hør mere på stand 6.

Onsdag kl. 13-15 og torsdag kl. 13-15
Mød de frivillige i Aarhus Center for Regenerativt Byggeri på stand 6 og hør mere om, hvad de laver i centret, som er åbent for alle.

Discover the innovative world of floating architecture, where innovation meets sustainability to address the challenges of modern urban living. Learn how floating homes and communities overcome design and regulatory hurdles, offering affordable and eco-friendly solutions. Beyond housing, vibrant floating parks and public spaces create essential green areas, shaping a sustainable, resilient future for cities worldwide.

Circularity is discussed a lot within the construction industry. Reusing materials can reduce waste, lower greenhouse gas emissions and limit the need for virgin resources. But history shows that materials once considered safe can later become serious problems. Substances such as PCB and asbestos were widely used before their risks were understood. Today, similar discussions are emerging around PFAS. As knowledge evolves, regulations change and materials that once seemed acceptable may no longer meet the new standards.
As the industry moves toward more circular construction, an important question arises: How can we ensure that the materials we choose today will still be safe to reuse tomorrow?

This session, led by Jan Boström, explores how better transparency and structured product information can help the construction sector enable circularity by managing future risk. By improving how material data is documented and shared across projects, the industry can make more informed decisions today while building a digital foundation for safer reuse in the future.

Tue Hesselberg Foged giver dig et indblik i transformationen af Hal 9 – Roskilde Festivals kommende hovedkvarter og kreative kraftcenter i Musicon. Sammen med Jespersen Nødtvedt, Artelia og Krogsgaard & Co gentænker EFFEKT 2.000 m² rå beton til et dynamisk samlingssted for kultur og fællesskab. Hal 9 bliver en manifestation af radikal cirkulær tænkning.

Ved at genbruge så mange materialer og komponenter som muligt og undgå unødigt affald, er det visionen at reducere projektets klimaaftryk og sætte nye standarder for transformation. Herudover fremhæver Tue også andre projekter, hvor EFFEKT har arbejdet med radikalt genbrug af bygninger og byggematerialer.

Hvordan skaber vi liv og fællesskab i mindre og mellemstore byer? Realdania og lokale aktører giver indblik i samarbejdet, processen og konkrete erfaringer fra Hurup i Thy.

Her arbejder borgere, erhvervsdrivende og kommunen sammen om at forvandle bymidten med blandt andet en grønnere bypark og idéer til et nyt kulturhus.

Moderator: Ditte Marquard Jessen, projektchef, Realdania

Hør Emil Koch og Linea Sveistrup fra Ungeklimarådet holde en brandtale om, hvordan unges perspektiver kan styrke de beslutninger, der former byens ressourceflows.

Ind i en branche præget af kompleksitet og store systemkoblinger stiller de tre spørgsmål:

Hvem træffer beslutningerne?
Hvem lever med konsekvenserne?
Og hvordan sikrer vi, at flere – især unge – bliver en del af svarene?

For den grønne omstilling kræver ikke kun teknisk innovation, men også bredere ejerskab til de løsninger, vi vælger

Danmark står, som resten af verden, overfor klimaforandringer, der markant vil påvirke vores omgivelser i fremtiden. Store værdier vil gå tabt, hvis vi ikke i tide tager hånd om de udfordringer, som stigende vandstande og ekstremnedbør vil bringe med sig, og jo længere vi venter på det uundgåelige, jo dyrere bliver det, og jo flere værdier går tabt. I denne session tager vi et kig på problemstillingerne med udgangspunkt i par cases og drøfter nogle af de afværgeforanstaltninger, der er en del af løsningen, men hvor foranstaltningerne også samtidigt bliver værdiskabende.

Moderator: Jesper Malm, Bygherreforeningen.

Det haster med en cirkulær omstilling af bygge- og anlægsbranchen, men efterspørgslen efter cirkulære løsninger fra kommunale indkøbere halter. Den efterspørgsel kan den offentlige sektor være med til at drive frem ved at stille krav til klima og miljø i offentlige udbud. Vi kan lade os inspirere af Norge, hvor det er national lov, at klima og miljø vægtes mindst 30 % i kommunale udbud.

Hør en paneldebat, hvor vi sætter praktikeren, interesseorganisationen og politikeren i stævne til en samtale om, hvordan offentlige udbud kan vægte klima og miljø i evaluering og tildelingskriterier.

Hvordan kan arkitekter, projektudviklere og pensionskasser i fællesskab komme i mål med fremtidens klimabevidste etageboliger? De nye klimakrav kræver nye processer og bevidste valg fra de allertidligste faser til at balance CO2 og økonomi. Balance Boliger er et nyt procesværktøj, der er udviklet af C.F. Møller, og rammesætter processen til strategisk at tage de rette valg i rette tid. Med klimakrav, off-site biodiversitet og DGNB i en helhedsbetragtning kan vi skabe værdi og minimere risikoen helt fra start.

OBS: Begrænset antal pladser

Behovet for at se løsninger er stort og større end antallet af mulige udstillerpladser på BG:VEST. Derfor kan du efter første dag på BG:VEST tage med på en inspirerende tur til Hal 11 Bæredygtighedshub i Aarhus. Hal 11 er et nyt levende showroom og mødested i Aarhus, og hvis du tager med ud til Hal 11, så kan du lære om stedet, se de forskellige udstillere og se endnu flere løsninger til en grønnere omstilling af branchen.

Praktisk:

Tilmeld dig: BG:VEST
Tilmeld dig i samme omgang busturen (tilmelding er påkrævet)
Hent din fysiske busbillet i Green Lounge by MALMOS på stand 75
Afgang fra BG:VEST kl. 16.15
Transport til og fra Hal 11 er inkluderet
Bussen kører retur fra Hal 11 kl. 18.30

Er du allerede tilmeldt BG:VEST? Skriv til info@buildinggreen.eu – så sørger vi for at få dig tilmeldt Hal 11-turen også. OBS: Begrænset antal pladser

NEXT GEN er stedet hvor studerende, undervisningsmiljøer og byggebranchens aktører samles omkring fremtidens byggeri og byudvikling, og det er her du kan møde byggeriets næste generation af bæredygtigheds ildsjæle.

Udstillingen giver plads til projekter og idéer fra studerende, der allerede i dag arbejder med nye løsninger inden for byggeri, arkitektur og byudvikling – og inviterer samtidig den etablerede branche ind i dialogen om, hvordan fremtiden formes i praksis.

NEXT GEN-udstillingen er placeret på balkonen, hvor de studerende selv har skabt et samlet udstillingslandskab med projekter, modeller og eksperimenterende greb. Her kan du opleve og se spændende projekter og modeller fra studerende fra VIA University College, CREATE Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Arkitektskole og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Undervejs kan du også høre korte oplæg fra de studerende, der sætter spot på aktuelle temaer inden for bæredygtighed i byggeriet og arkitekturen. Læs mere om oplæggene herunder.

NEXT GEN lægger op til samtale og vidensdeling. Her kan du møde de studerende, høre deres perspektiver og dele dine egne erfaringer. Måske opstår der nye samarbejder, nye erkendelser – eller nye måder at se kendte problemstillinger på.

Så læg endelig din vej forbi NEXT GEN, hvor fremtiden ikke bare vises frem, men bliver til i mødet mellem mennesker.

Klimaforandringer og stigende vandstand udfordrer måden vi forvalter lavbundsarealer i Danmark, herunder Lammefjorden, hvor kulturarv, landbrug og natur mødes. Projektet undersøger Lammefjorden som case og laboratorium for udvikling af metoder for tidslige landskaber, hvor klimatilpasning forstås som en løbende, adaptiv og langsigtet proces.

Gennem fasedelt gradvis vådlægning, paludikultur og vandbaserede produktionsformer udvikles et hybridlandskab, der balancerer økologisk restaurering, produktion, bebyggelse og kulturarv – med relevans for danske lavbundsområder generelt.

Hvordan forvandles forladte industribygninger til bæredygtige, inkluderende steder, der sikrer liv i ellers ubenyttede byområder? Det undersøger dette projekt gennem transformation af et tidligere slagteri til et sanseligt og fællesskabsorienteret hostel, der gentænker en kold og industriel bygning som et varmt, indbydende og beboeligt sted.

I projektet er der fokus på genbrug af materialer, strukturel tilpasning med modulære systemer og et fokus på dagslys og akustik for en multisensorisk tilgang baseret på synshæmmedes perspektiv. På den måde søger projektet at virke som katalysator for nye perspektiver på en transformationsarkitektur, der understøtter fællesskab, inklusion og stedstilknytning.

Cecilie Amstrup Jeppesen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Karoline Amalie Bak, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Line Aagaard Bertelsen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Sofie-Amalie Westphal, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet

Bæredygtighed og social inklusion i Sydhavnskvarteret i Aarhus

Projektet transformerer det historiske slagtehus i Aarhus Sydhavn til en moderne ”Urban Food Hall” med fokus på bæredygtig fødevareproduktion. Ved at integrere væksthuse, mikrogrønt-produktion og et ferskvaremarked i de eksisterende bygninger fra 1895, genoplives områdets oprindelige formål i en ny, grøn kontekst.

Gennem arkitektoniske greb åbnes det ellers lukkede område op, så der skabes fysisk og visuel forbindelse til resten af byen. Centralt i projektet står omdannelsen af den originale slagtehusbygning til en offentlig kantine. Her bliver arkitekturen et værktøj for social inklusion, da kantinen drives i samarbejde med organisationer for socialt udsatte, hvilket skaber rammer for beskæftigelse, fællesskab og personlig udvikling. Projektet forener bevarelsen af kulturarv og social inklusion med moderne strategier for cirkulært byggeri, herunder genanvendelse af materialer og passivt design.

Rune McDonald, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Rasmus Nyborg Madsen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Christian Toft Mikkelsen, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet
Alexander Broberg Lind, arkitekturstuderende, Create, Aalborg Universitet

Dette projekt præsenterer et designforslag for en transformation af Sydhavnen Syd i Aarhus, Danmark, som har til formål at åbne området op mod byen, samtidig med at det unikke fællesskab, der findes i dag, bevares. Området har historisk fungeret som et offentligt slagteri, hvor de sidste aktiviteter ophørte i slutningen af 2023. Dette har sat området på dagsordenen for omdannelse hos kommunen, på grund af dets strategiske placering tæt på bymidten. Omdannelsen er dog kompleks, da kreative aktører og socialt udsatte grupper er flyttet ind og har skabt et særligt miljø.

Projektet følger en integreret designproces og har til formål at undersøge de tiltag, der er nødvendige for at skabe et inkluderende og tilgængeligt design, som tager hensyn til områdets eksisterende brugere. En empatisk designtilgang anvendes for bedre at forstå behovene og dynamikkerne i disse fællesskaber.

Det endelige design udfordrer eksklusionen af socialt udsatte og personer med handicap ved at skabe læsbare, urbane rum, der tilbyder mangfoldige oplevelser og understøtter meningsfulde møder inden for og mellem brugergrupper. Projektet konkluderer, at inkluderende bydesign kræver en inkluderende designproces.

Lina Harms Refsgaard, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet
Beatrix Dora Nagy, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet

Slagteribygningerne, beliggende i Sydhavnen i Aarhus, befinder sig i øjeblikket i en liminal fase af deres liv midt i de udviklende omgivelser i deres urbane kontekst. På grund af dette har Aarhus Kommune igangsat undersøgelser og planlægning af områdets fremtidige udvikling. Som en del af processen er gruppen blevet inviteret til både at analysere og efterfølgende designe et forslag for området gennem teoretiske perspektiver med mobilitet som det overordnede tema.

Projektet undersøger status quo for mobilitet, universelt design, aktiv arkitektur og social velfærd – primært manglen herpå. De identificerede problemstillinger fremkommer gennem analyser og adresseres gennem udvikling af infrastruktur, kulturelle formidlings- og skabende rum med fokus på et stinetværk samt interaktive visuelle og fysiske elementer på stedet. Dette sker med henblik på at skabe trygge, overskuelige og engagerende omgivelser.

Afslutningsvis har designforslaget for Sydhavnskvarteret som mål at udvikle et område, der imødekommer en mangfoldig brugergruppe – ikke blot ved at skabe rumlige muligheder for forskellige behov, men også ved at fremme inkluderende fællesskaber og understøtte den daglige bylivspraksis, samtidig med at mobilitet og inklusion styrkes gennem inddragelse af temporært design, som hjælper disse elementer med at fungere i det aktive urbane miljø.

Jonas Asmussen Lyck, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet
Erik Gunnar Emanuel Söderbäck, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet
Rafaela Sofia Junceira de Jesus, urban designstuderende, Create, Aalborg Universitet

Dette bachelorprojekt undersøger, om jordbaserede byggematerialer kan bidrage til forhøjede indendørs radonniveauer gennem radonafgasning fra materialets overflade. Ved hjælp af forsøg estimeres materialernes radon-kildestyrke under varierende indeklimaforhold. Formålet er at bidrage til bedre dokumentation af indeklimapåvirkninger fra alternative lav-CO₂ byggematerialer.

I takt med at træbyggeri vinder frem, opstår et nyt spørgsmål: Kan lette konstruktioner håndtere fremtidens varmere klima? Projektet analyserer overophedning i kontorbygninger og undersøger, hvordan termisk masse, passive strategier og HVAC-systemer påvirker komfort og energiydelse. Formålet er at identificere robuste løsninger til fremtidens klimavenlige byggeri.

Hvordan kombinerer vi behovet for den bæredygtige vision med industriens stigende vækst? I projektet optimeres en reel produktionshal på 130.000 m2 gennem en datadrevet bæredygtighedsscreening, der forener energiforbrug, materialevalg, biodiversitet og geografisk placering.

Glæd dig til at høre om udviklingen af et tværfagligt renoveringsværktøj til rådgivende ingeniører, der er specialiseret i bygningsfysik og indeklima. Værktøjet udvikles på baggrund af interviews med otte fagpersoner fra Rambøll, Artelia, NIRAS, Sweco og Teknologisk Institut samt efterfølgende co-design med industrien. Værktøjet fungerer som en brugerflade til EnergyPlus og gør det muligt at afsøge og sammenligne renoveringstiltag på tværs af energiforbrug, termisk indeklima, dagslys, fugt og ventilation. Værktøjet kan anvendes både som simulerings- og præsentationsværktøj i dialogen med beslutningstagere.

Byggebranchen står for en betydelig del af både ressourceforbrug og CO₂-udledning, og renovering fremhæves som en central strategi i den grønne omstilling. Samtidig peger flere studier på, at genbrug af byggematerialer kan reducere indlejrede emissioner betydeligt. I dette projekt bilver der gennem livscyklusvurderinger (LCA) undersøgt en række renoveringsscenarier, hvor nye og genbrugte materialer sammenlignes. Ved at kombinere statisk og dynamisk LCA analyserer de studerende, hvordan faktorer som energimix, teknologisk udvikling og materialers restlevetid påvirker det samlede klimaaftryk

Projektet undersøger, hvordan den eksisterende danske boligmasse kan renoveres, så den bliver robust over for fremtidens klimascenarier. Fokus er at identificere et løsningsrum for de renoveringstiltag, der skal til for blandt andet at overholde gældende krav til termisk komfort og energiforbrug, når klimaet ændrer sig.

Med LCA i fokus er et eksisterende kontorbyggeri optimeret gennem systematiske variantstudier, der fokuserer på forskellige aspekter af det bæredygtige byggeri. Klimabelastningen blev reduceret fra 6,5 til 4,7 kg CO2-ækv./m2/år.

Hvordan omstiller vi vores byer, så de kan rumme både klimaansvar, velfærd og langsigtet udvikling? Med afsæt i forskningsarbejdet Omstilling til bæredygtige bysamfund og Aarhus By- og Landskabslaboratorium giver oplægget dig et overblik over byernes og stedernes rolle i den grønne omstilling og peger på behovet for nye styringsgreb og samarbejdsformer. Her undersøger de samspillet mellem planlægning, politik, borgere og praksis og giver perspektiver på, hvordan langsigtede ambitioner kan omsættes til konkrete handlinger i byudviklingen.

I fremtiden skal fjernvarmen i Aarhus skabes af naturens kræfter. Af sol, vind, luft og ikke mindst varme fra jordens indre. Allerede 31. oktober 2025 blev den første geotermiske varme sendt ud i fjernvarmesystemet, og efter 2030 vil geotermi dække op til 20 % af aarhusianernes fjernvarmeforbrug. Geotermi er en stabil vedvarende energikilde, der ikke er afhængig af solen eller vind, og teknologien spiller derfor en vigtig rolle i den ambitiøse omlægning af Fremtidens fjernvarme i Aarhus. Mød både Kredsløb og Innargi og hør mere om geotermi – og Fremtidens fjernvarme.

Hvordan ser fremtidens byggebranche ud gennem de unges øjne? I denne debat giver vi plads til næste generation af fagfolk, der deler deres drømme, håb og forventninger for byggeriet 10 år ude i fremtiden. Her sætter unge stemmer fra Lærlinge for Bæredygtighed, Arkitektforeningen og Byggeriets Samfundsansvar ord på deres visioner for en bæredygtig og ansvarlig branche og diskuterer, hvordan deres ambitioner kan realiseres, og hvilken rolle vi alle spiller i at forme en byggebranche, der både tager ansvar og skaber håb for fremtiden.

Sessionen afholdes i samarbejde mellem Arkitektforeningen og Byggeriets Samfundsansvar.

Moderator: Christina Schultz, Byggeriets Samfundsansvar

Med afsæt i initiativet Veje til biobaseret byggeri sætter Smith Innovation i denne samtale fokus på et grundlæggende spørgsmål i den grønne omstilling af byggeriet: Hvem skal producere fremtidens byggematerialer – og hvad skal de bestå af? Samtalen undersøger råvareproduktion og landbrugets rolle i udviklingen af nye byggematerialer baseret på danske afgrøder. Hvordan kan råvarerne forarbejdes, og hvilke nye samarbejder mellem landbrug, producenter og byggeri er nødvendige, hvis biobaserede materialer skal kunne skaleres og blive en reel del af byggeriets materialeforsyning og samtidig tage højde for at jorden kun er til låns og skal varetages med omhu?

Moderator: Alexandra Wittchen, Projektkonsulent, smith Innovation

Hvad vil det sige at ”build green”? Der er intet byggeri, der kan sige sig fri fra miljøpåvirkninger! Kunsten er at minimere påvirkningerne forbundet med byggeri, og at bygge i træ er ikke nødvendigvis en ”grøn” løsning. Med Planetary Boundaries Framework som reference diskuteres visioner for en byggerisektor med minimale miljøpåvirkninger.

Ved NEXT GEN området torsdag formiddag sidder studerende fra bygningskonstruktøruddannelsens 4. og 5. semester. På 4. semester vil studerende arbejde med etagebyggeri og valgfag, hvor de undersøger Autodesk Forma Site design og de muligheder, det bringer. På 5. semester arbejdes der med renovering af Kroghsgade skole i Aarhus. De arbejder blandt andet med de udfordringer, energi- og LCA-krav giver, og Molios nye tegningsstander C223 for stader. De studerende vil arbejde med deres projekter og få vejledning fra deres undervisere ved standen, men bryd bare ind og spørg.

Udbygningen af vedvarende energi kan have meget stor indflydelse på hverdagslandskabet i de lokalområder, som et energiprojekt planlægges i, og det er ikke mærkeligt, at det skaber store reaktioner hos lokalbefolkningen. Men kan vi lykkes med at integrere energilandskaber i de hverdagslandskaber, der er rammen om livet på landet og som har betydning for lokalbefolkningen og den lokale identitet? Og kan vi gøre det på en måde, så energilandskabet måske også kan bidrage positivt til hverdagslandskabets udvikling?

Hør erfaringer fra forskning og praksis, når fokus er på dels proces og samarbejdet mellem aktører og dels på den landskabelige stedforståelse og principper for at indpasse energianlæg i landskabet.

I fremtiden skal fjernvarmen i Aarhus skabes af naturens kræfter – af sol, vind, luft og varme dybt fra undergrunden.

Derfor står vi frem mod 2030 overfor en ambitiøs omlægning af den måde, vi producerer fjernvarmen i dag. Det kræver nye anlæg bygget på lokationer over hele Østjylland – og ikke mindst dygtige entreprenører, rådgivere og ingeniører, der kan hjælpe med at gøre planerne til virkelighed.

Mød Lasse Sørensen og Kim Peters fra Kredsløb og hør mere om de kommende byggerier – og bliv klogere på fremtidens grønne fjernvarme.

Forholdet mellem centerbyer og landsbyer er under forandring. Digitalisering, e-handel og nye mobilitetsmønstre har resulteret i, at befolkningen i centerbyen og i landsbyerne bruger bymidten mindre og på andre måder end tidligere. Dog er centerbyer og landsbyer fortsat afhængige af hinanden og denne afhængighed er en vigtig brik i bymidtens overlevelse. I oplægget deler Landdistrikternes Fællesråd og Aalborg Universitet de første resultater fra projekt Mellem Land og By, som viser, hvordan forholdet mellem centerbyer og landsbyer har udviklet sig over tid, herunder hvilke centerby–karakteristika, der har størst effekt på landsbyerne demografiske og økonomiske udvikling.

Renovering er bedst for klimaet. Det har Realdania-projektet ’Klimadata for renovering’ slået fast. Også i 2025-versionen af DGNB for renovering og nybyggeri er der fokus på renovering og transformation, hvor en række konkrete tiltag bidrager til at styrke mulighederne for at DGNB-certificere renoverings- og transformationsprojekter. Blandt andet vil cirkularitet vægte højere, så der er flere point at hente, jo mere der bevares af den oprindelige bygning.

I denne debat vil panelet drøfte, hvad et øget fokus på renovering og transformation betyder for arkitekturen og måden, vi bygger på. Skal vi til at tale om en ny form for æstetik? Og er vi villige til at gå på kompromis med netop æstetik for et lavere klimaaftryk? Og hvad betyder det i sidste ende for økonomien?

Moderator: Line Tellefsen, Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

BESTSELLERs nye logistikcenter udfordrer forestillingen om, hvilke materialer der kan anvendes i stort, industrielt byggeri. Bygningen er opført med halmelementer og viser, hvordan biobaserede materialer kan bringes i spil i en bygningstype med høje krav til funktion, skala og drift. Få indblik i materialevalg, dokumentation og beslutningsprocesser, og i hvad det kræver, når alternative materialer skal fungere i praksis i et komplekst byggeri.

Hvor meget plads skal naturen have i byen? Hvordan prioriterer vi de bløde trafikanter? Og hvad er vi villige til at betale for bæredygtige løsninger? Byudvikling rummer mange hensyn, og perspektiverne kan variere markant, alt efter hvem der sidder med ved bordet.

På denne workshop får du mulighed for selv at prøve kræfter med byudvikling og blive klogere på de dilemmaer, der opstår, når ambitioner, interesser og ressourcer skal balanceres. Med afsæt i en konkret case arbejder vi med platformen BYSTART, som sætter rammerne for en åben og konstruktiv dialog mellem de forskellige aktører i et byudviklingsprojekt.

Sammen drøfter, vurderer og prioriterer vi de valg, der har betydning for arbejdet med bæredygtighed i byudvikling, og ser vi på, hvordan fælles forståelse og tidlig inddragelse kan bane vejen for bedre løsninger.

Workshoppen giver dig inspiration til, hvordan BYSTART kan styrke den demokratiske samtale, skabe transparens i beslutningsprocesserne og sikre, at bæredygtighed tænkes ind dér, hvor den gør størst forskel: fra starten.

Praktisk:

Workshop faciliteres af:
Kreils von Fyren Kieler Ekelund, senior bæredygtighedskonsulent, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Christian Overgaard Jensen, bystrategisk rådgiver, Grandville

Maks deltagere: 25 personer

OBS! Workshoppen d. 23/4 er fuldt booket, men du kan blive skrevet på venteliste. Ønsker du at komme på venteliste, så send en mail til Emma Møller Mikkelsen på em@buildinggreen.eu

Bygge- og anlægsbranchen står for 35 % af Danmarks affaldsmængde. Hvordan kan vi som arkitekter og ingeniører vende affald til en ressource og gøre cirkulært byggeri til løsningen på fremtidens knappe ressourcer? Cirkularitet kræver en grundlæggende omlægning af arkitektur og byggeri. Kom og diskutér, hvordan vi transformerer bygninger, der kan skilles ad og genbruges, og samtidig styrker den arkitektoniske værdi.

Sybille Kyed varetager de politiske interesser for Økologisk Landsforening, over for myndigheder og politikere i Danmark og på EU plan.

Kom og vær med i en kort debat om potentialet i at arbejde tværfagligt mellem økologiske landbrugere og danske landskabsarkitekter – har vi fælles interesser? Hvordan kan vi styrke forbindelser, biodiversitet og rumlig kvalitet i det dyrkede land. Vi undersøger, om produktionslandskaber, natur og rekreative forbindelser kan tænkes sammen i større helheder, og løfte både økologisk drift og landskabelig værdi.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Mette Bruun Yde, landskabsarkitekt og ejer af MBYland

STED:

Green Lounge by Malmos (stand 75)

Nej, bestemt ikke – men hvordan sikrer vi, at træer både overlever en byggeproces og står tilbage sunde, vitale og i vækst? Hør, hvordan træernes beskyttelse kan tænkes ind gennem hele byggeprocessen: fra konceptfase og nedrivning til gravearbejde, byggeri og fremtidig drift. Med afsæt i den Europæiske Standard – European Tree Protection Standard – får du indblik i de konkrete værktøjer og greb, der kan bringes i spil i de forskellige faser. Gennem praksisnære eksempler bliver det tydeligt, hvordan analyse, tidlig træfaglig rådgivning, rettidige valg og løbende tilsyn kan sikre træernes værdi – og styrke kvaliteten af det færdige projekt.

Hvordan skaber vi byrum, der både håndterer klimaudfordringer, styrker biodiversiteten og giver værdi for borgerne – samtidig med at de fungerer i praksis, fra første streg til drift mange år frem.

Debatten giver et indblik i nogle af byernes ressourceflows, og hvordan robuste, bygbare og driftssikre anlægsløsninger kan udvikles og realiseres gennem et tæt samarbejde mellem kommune, forsyningsselskaber, entreprenører, driftsteams og lokale aktører.
Vi belyser, hvordan byens systemer kan kobles smartere, så vandplanlægning, klimatilpasning, biodiversitet og langtidsholdbar funktionalitet kan tænkes ind fra starten af projekter – til gavn for både byen og lokalområdet.
Med afsæt i erfaringerne fra klimatilpasningsprojektet Åby Park udforsker Aarhus Vand, Aarhus Kommune, Aarsleff m.fl., hvordan tværgående samarbejde mellem kommune, forsyning og entreprenør kan skabe løsninger, hvor tekniske behov, byliv, natur og lokale ambitioner spiller som ét system.

Moderator: Peter Andreas Norn, indehaver, Jordnær Rådgivning

Hvad vil det sige at skabe levende byer i dag, når byudvikling ikke kun handler om byliv, men også om ressourcer, klima og sociale konsekvenser? I denne dialog mødes Jan Gehl og Tom Nielsen i en samtale om byens menneskelige kvaliteter set i lyset af nutidens kriser og begrænsninger. Med afsæt i klassisk bylivstænkning og nye perspektiver fra De jordiske byer udfordres forestillingen om den gode by. Samtalen stiller skarpt på ansvar, prioriteringer og de svære valg, som præger byudvikling i praksis, og giver dig nye perspektiver på, hvad levende byer kræver i dag.

Plads til at gro er en vandreudstilling udviklet af Smith Innovation med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og STARK Fonden. Oplev den på BG:VEST og få et indblik i, hvordan biobaserede byggematerialer kan blive en reel del af byggeriets hverdag – med fokus på hele værdikæden fra mark til materiale og fra byggeri til bolig.

Udstillingen tager afsæt i indsigterne fra Veje til biobaseret byggeri og andre inspirerende projekter og formidler viden i et praksisnært format, målrettet de udførende parter i byggeriet. Ambitionen er at gøre biobaserede materialer konkrete, forståelige og anvendelige og at skabe dialog om, hvordan nye materialer, samarbejder og kompetencer kan bringes i spil – og for at så frøene til den næste fase af den biobaserede omstilling.

Få et indblik i hvor langt ACERA og Det Levende Hus er kommet med projektet “Vokseværket” til 4 til 1 Planet, og hvordan de bygger nybyggeri til kun én planet. Få også et indblik i nogle af de andre tiltag som Vokseværket tager op i forhold til blandt andet energiforbrug, byggematerialer, sundhed, produktion, pris, LCA og hvordan de skaber boliger som er fleksible og mangfoldige. Det bliver også muligt at høre om hvilke erfaringer som de drager med sig indtil nu i projektet på godt og ondt, og hvor langt er de med projektet?

Når anlægsdrømme bliver til virkelighed, udfordres den driftsmæssige hverdag indimellem. Hvorfor opstår udfordringerne, og hvor i processen knækker samarbejdet? I denne debat deler entreprenøren, landskabsarkitekten og bygherren deres perspektiver på, hvad der skal til for at styrke samarbejdet, så anlægsdrømmene i højere grad kan fungere i praksis.

Den stigende lokale energiproduktion udfordrer den måde, vi planlægger og organiserer byens energisystemer på. Morten Westergaard, forperson for Energifællesskaber Danmark, giver et strategisk og systemisk blik på energi som infrastruktur og på energifællesskaber som organisatorisk greb i byer og kvarterer. Oplægget sætter fokus på samspillet mellem lokale initiativer, forsyninger og kommuner – og på, hvornår lokale energiløsninger giver mening i praksis.

Kan vi gøre vores byer mere klimarobuste ved at integrere naturbaserede løsninger? Byerne står for en stor del af verdens CO2-udledninger og er særligt sårbare over for klimaforandringer.

Den befæstede by med mange hårde overflader skaber udfordringer med varmeøeffekt, der giver højere temperaturer, og oversvømmelser, der skader bygninger og infrastruktur. Naturbaserede løsninger som grønne områder, grønne tage og vægge, træer og regnbede kan hjælpe med at tackle disse udfordringer. Fordelene inkluderer køling af byen, håndtering af regnvand, øget biodiversitet og sundhedsfordele.

Er det tid til at gentænke vores tilgang til byplanlægning? Hvordan kan vi implementere naturbaserede løsninger i byerne i praksis? Og hvilke barrierer skal vi overvinde for at skabe fremtidens grønne byer?

Moderator: Kristoffer Ulbak, Teknologisk Institut.

Aarhus Center for Regenerativt Byggeri deler deres foreløbige konklusioner fra to udviklingsprojekter, der omhandler fortid, nutid og fremtid for et regenerativt paradigme for byggeriet.
Sessionen præsenterer definitioner på regenerativt byggeri, kategorisering af regenerative principper fundet i nyere byggeri, anbefalinger og handlespor for regenerativt byggeri frem mod 2075 og en samtale om, hvordan byggeriet kan imødekomme disse anbefalinger og handlespor.

Moderator: Hanne Tine Ring Hansen, Direktør for regenerativt byggeri, Søren Jensen

Fremtidens cirkulære og regenerative byggeri kalder på nye metoder, løsninger, materialer, processer og samarbejder. Udviklingen af cirkulære biogene byggesystemer og systemleverancer er en måde at optimere processen, bygge effektivt og minimere byggeriets samlede miljøpåvirkning.

Kom og hør en række forskellige aktører fortælle om deres proces og erfaringer med udviklingen af konkrete cirkulære og biogene byggesystemer og systemleverancer, og om hvordan de gennem samarbejder mellem bygherre/investor, arkitekt, ingeniør, entreprenør, materialeproducent og -leverandør, m.fl. sikrer bygbare, æstetiske, funktionelle og gennemtænkte konstruktioner/systemer, der har lav miljøpåvirkning og blik for brugen af materialer i et cirkulært perspektiv.

How do we meet rapidly changing space needs without building or demolishing too much? Through flexible, scalable circularity.
Adapteo’s low-footprint modular solutions are built for flexibility, reuse, speed, and scale. With a pioneering Circularity Index, developed with Arup, Adapteo can pinpoint how circular their solutions are and show that bold climate goals are within reach. All while helping communities and industries to evolve, adapt, and thrive.

Besøg Råt&Godts Social Impact Lounge – et roligt samlingspunkt, hvor I kan trække jer tilbage, mødes og fordybe jer i samtaler om programmets temaer.

Loungen er indrettet med møbler og inventar skabt i rest- og genbrugsmaterialer, produceret på Råt&Godts værksted i Aalborg i samarbejde med unge og borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Her får I et konkret indblik i, hvordan materialer fra nedrivning og overskud kan indgå i nye arkitektoniske løsninger og designs – og hvordan sociale indsatser kan tænkes ind i processen. Besøg os også på stand 37 til en samtale om, hvordan vi i fællesskab kan fremme cirkularitet og socialt ansvar i bygge- og anlægsbranchen.

Råt&Godt – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.

Råstoffer som fx grus og sand er knappe ressourcer men helt afgørende for vores anlægsprojekter. I denne debat mødes entreprenør, råstofindvinder, offentlig bygherre og forskning i en samtale om værdikæden bag anlæg og infrastruktur. Hvor kommer ressourcerne fra, hvem træffer beslutningerne, og hvad betyder skærpede krav for forsyning, økonomi og praksis? En ærlig diskussion om afhængigheder, ansvar og handlemuligheder i anlæg og drift.

Discover how preserving buildings and reusing building materials can drive sustainable change in construction and real estate. Insights from Bruka Halland’s Potential Study, which analyzed school rebuilding projects, reveal the impact of different circular approaches. Learn which efforts make the biggest difference and how these findings can inspire local, regional, and national change, advancing circular construction through knowledge and innovation.

Vores verden står overfor et utal af kriser. Men i virkeligheden er der kun én krise: En civilisationskrise, hvis afledte effekter strækker sig fra biodiversitetstab og klimaforandringer til livsstilsygdomme og social fattigdom. I sit oplæg undersøger Stig L. Andersson grundene til denne civilisationskrise og, hvad vi kan gøre for at overkomme den. Løsningen er en revurdering af vores forhold til naturen og en ny forståelse af sammenhængen mellem samfundets rationalitet og den måske vigtigste kraft i kampen for livskvalitet: Den æstetiske naturfølelse.

Oprindeligt blev jernbanens værksteds- og forsyningsområder placeret udenfor byen, så man undgik at genere indre by med støj og støv.
Siden da er byen vokset voldsomt, og i dag omfavner byen de gamle yderområder, så de tidligere jernbanearealer nu ligger centralt placeret midt i Aarhus.
Tiderne skifter, og det er tid til forandring.
I 2030 forventes værkstedsområderne at flytte ud af byen i takt med udfasningen af de gamle IC3- og IC4-tog.
Det betyder en masse uaktuelle bygninger, som nu står over for transformering og nedrivning.
Transition har kortlagt samtlige af DSB’s bygninger på Sonnesgade og Augustenborgsgade og udarbejdet en materialebank til brug for planlægning og strukturering af materialer til bevaring, genbrug og genanvendelse.

Hør DSB Ejendomsudvikling og Transition dele planerne for området, samt arbejdet med at kortlægge bygningerne i god tid, så ressourcer og materialer kan indtænkes i de nye planer i en tidlig fase.

Hvordan bringer vi steder og mennesker sammen med naturen som lokal drivkraft? Med afsæt i dette spørgsmål og tegnestuens projekter viser Søren Kristensen forskellige eksempler på, hvordan strategisk-fysiske greb bliver til skarpe, arkitektoniske interventioner i landskabet. Nålestik, der forstærker det stedbundne potentiale, skaber nye forbindelser på tværs og reelle muligheder for udvikling og turisme i lokalområdet.

Efter oplægget Fra togværksted til ny bydel inviterer DSB Ejendomsudvikling og Transition på en guidet rundtur på et af de arealer, der står over for en omfattende transformation, fordi man i 2030 forventer, at togværkstedsområderne er flyttet ud af byen i takt med udfasningen af de gamle IC3- og IC4-tog.

På rundvisningen får du et unikt indblik i de eksisterende værkstedsbygninger og de fysiske rammer, som i de kommende år skal indgå i udviklingen af en ny bydel midt i Aarhus. Fokus på turen er på de bygninger, som forventes bevaret.

Tilmeld dig og kom med på en tur, hvor transformationen kan ses, mærkes og forstås i skala 1:1 – midt i det område, der i de kommende år skal udvikle sig fra togværksted til en ny bydel.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Praktisk information
14.10 Samling ved indgangen til BG:VEST.
14.15 Afgang til DSB’s værksted på Sonnesgade (ca. 300 m)
14.25 Indskrivning og udlevering af sikkerhedsvest (påkrævet)
14.30 Rundtur starter
15.20 Rundtur afsluttes, aflevering af sikkerhedsveste og fælles gåtur tilbage til BG:VEST

Begrænset antal pladser
Maks 25 deltagere – kræver særskilt tilmelding.
OBS! Rundturen er udsolgt, men du kan blive skrevet på venteliste. Ønsker du at komme på venteliste, så send en mail til Emma Møller Mikkelsen på em@buildinggreen.eu

Byernes energiforbrug er stigende, og løsningen er ikke kun mere produktion. I denne samtale mødes perspektiver fra branche og kommune for at diskutere, hvordan vi kan bruge byens ressourcer klogere gennem timing, effektiv anvendelse og bedre samspil mellem bygninger, forsyning og planlægning.

Med afsæt i kommunens rolle ser vi på, hvad der kan gøres i egne bygninger, hvordan samarbejdet med lokale forsyningsselskaber fungerer, og hvordan kommunen kan agere både myndighed og facilitator over for borgere og virksomheder. Samtalen undersøger, hvor spild og tab opstår i dag – og hvad der skal til for at reducere spidsbelastninger og skabe mere robuste bysystemer.

Hvordan kan kommuner og virksomheder gå sammen om at fremme cirkulær økonomi i byggeriet? Deltag i samtalen, hvor panelet dykker ned i kommunernes strategier og rolle i den cirkulære omstilling. Oplev inspirerende case-studier fra danske kommuner, mød eksperter fra hele værdikæden, og få konkrete værktøjer og idéer til at skabe bæredygtige løsninger gennem genbrug og samarbejde.

Moderator: Line Nørmark, Transition.

Jo før, man bliver bevidst om et områdes eksisterende naturværdier og -potentialer, jo bedre mulighed har man for at navigere uden om de største skader på eksisterende biodiversitet, når man udvikler byområder. Netop det kan screeningsværktøjet UrbanBioScore-estimat (UBSe) hjælpe med.

Det kræver ikke særlige naturfaglige kompetencer at benytte værktøjet. Derfor kan driftspersonale, kommunale planlæggere, rådgivere og bygherrer bruge det til at identificere både risikoområder og muligheder for at genoprette natur i det tidlige projektarbejde.

I denne session kan du høre mere om, hvordan du kan bruge UBSe til at understøtte de første prioriteringer i byudvikling og bidrage til et mere oplyst grundlag for on-site biodiversitet, som fylder mere i blandt andet certificeringerne DGNB Renovering og nybyggeri (2025) og i DGNB Drift 2026.

Det seneste årti har biobaserede byggematerialer vundet mere indpas i den danske byggebranche. Flere producenter og leverandører er kommet til, og flere håndværkere er begyndt at bygge – og få mere erfaring med de biobaserede materialer. Rådgiverne er også i større omfang begyndt at indtænke biobaserede byggematerialer i deres nuværende og kommende projekter, og danskerne efterspørger i højere grad bygninger, som er renoveret eller opført i netop disse materialer.

Denne samtale tager udgangspunkt i det Realdania-støttede projekt “Opskalering af Biobaserede Byggematerialer”, som er et samarbejde mellem Havnens Hænder og Transition. I projektet kortlægges de materialer, som allerede anvendes og lykkes i dag. Projektet undersøger materialernes udvikling og de gode og inspirerende projekter, som kan være med til at understøtte opskalering af de biobaserede materialer.

Mød de forskellige led i værdikæden, som sammen sætter fokus på de biobaserede byggematerialers fremgang. Vi taler om årsagerne til projekternes succeser og de materialer, som allerede anvendes i et bredt omfang i dag.

Moderator: Emily Helsengreen, Transition

Onsdag kl. 13-15 og torsdag kl. 13-15
Byggebranchens Indre Arkitektur er et nyt, fondsstøttet, udviklingsforløb for pionervirksomheder i byggeriet. Projektet styrker sammenhængen mellem indre trivsel og ydre forandringskraft gennem regenerative praksisser. Forløbet starter i efteråret 2026, og samler virksomheder, der vil gå forrest i den grønne omstilling. Der er få pladser tilbage, så kom og hør mere på stand 6.

Onsdag kl. 13-15 og torsdag kl. 13-15
Mød de frivillige i Aarhus Center for Regenerativt Byggeri på stand 6 og hør mere om, hvad de laver i centret, som er åbent for alle.

Torsdag kl. 11-14
Regenerativt byggeri – Eksempler, processer og narrativer fra et aktuelt paradigmeskifte.
De første resultater fra det realdaniastøttede forskningsprojekt om regenerativt byggeri er ude nu. Læs publikationen og snak med Aarhus Arkitektskole om de foreløbige resultater. Hvordan er paradigmet defineret i litteraturen, som trækker helt tilbage til starten af 1900-tallet. Hvilke byggeprojekter fra nyere tid formår at trække regenerative principper ind i designet og processen. Og hvad har de konkret gjort?

Jens Pedersen, Adjunkt, Aarhus Arkitektskole

Hvordan kan arkitekter komme hurtigere fra forståelse af et sted til konkret design? Mange projekter starter med fragmenterede data og manglende indsigt i terræn og overfladevand. I dette oplæg vises, hvordan man kan samle data, forstå vandets bevægelse og generere en 3D site model klar til CAD – så design kan udvikles på et solidt grundlag fra starten.

Vi lever i en kontrastfyldt tid hvor by, natur, klima og betydning er uadskilleligt sammenfiltret. Erkendelserne og løsningerne findes, men implementeres ikke, og forretningsmodellerne fortsætter mod bedre vidende. Flemming Rafn imødegår forestillingskrisen med nye prototyper og systemer, der kan skabe håb for en nødvendig fremtid.

Januar markerede år 1 af 25 frem mod 2050, hvor vi har lovet hinanden at være klimaneutrale. Med det som afsæt stiftede Flemming Rafn.Studio med fokus på Regenerativ Arkitektur og Formet Natur, efter at have været medstifter af Tredje Natur i 15 år.

Cities conceal food, material, and energy waste while facing a new challenge: unused spaces like vacant parking garages and buildings. Urban food redesign can transform these into sustainable, inclusive, and productive areas, reducing construction waste, supporting biodiversity, and creating vibrant ecosystems. Schmidt Hammer Lassen’s research highlights urban food systems that repurpose spaces, foster resilience, and bridge social divides, turning waste into social and environmental benefits.

Som en del af BG:VEST, der sætter rammerne for to dage fyldt med oplæg, løsninger og faglige samtaler om fremtidens byggeri og byer, kan du også besøge Green Lounge by Malmos på stand 75.

Malmos har i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter, Byens Netværk, HAL 11 og TimberNest skabt en lounge, hvor du kan netværke med fagfæller på tværs af branchen. Her er der rum til gode samtaler, nye forbindelser og et øjebliks ro i inspirerende omgivelser.

Der bliver desuden afholdt flere faglige talks og netværksmøder som løbende bliver annonceret på standen.

Kig forbi og oplev stemningen!

Et stærkt samarbejde i byggeriet er essentielt for at sætte skub i den bæredygtige omstilling af branchen.

Siden september 2023 har mere end 75 virksomheder og organisationer fra bygge- og anlægsbranchen tilsluttet sig Samarbejdsløftet – et initiativ og et konkret løfte, der har til formål at styrke det konstruktive samarbejde på tværs af værdikæden og reducere konfliktniveauet i byggeriet.

Efter lanceringen af Samarbejdsløftet har repræsentanter fra de tilsluttede virksomheder deltaget i en række handlingsorienterede workshops, hvor de har delt erfaringer, værktøjer og metoder til at forbedre samarbejdet i branchen. Initiativet fortsætter nu i en version 2.0, der skal bane vejen for et endnu stærkere samarbejde i byggeriet.

Under denne paneldebat diskuterer Byggeriets Samfundsansvar og nogle af Samarbejdsløftets aktører tiltag, der har været i fokus, og hvordan de bliver anvendt i praksis. Debatten kommer også ind på, hvordan et styrket samarbejde kan bidrage til at fremme bæredygtige løsninger i byggeriet.