Hvordan kan certificeringer bidrage til en mere bæredygtig byggebranche?


Miljømærkning Danmark står bag debatten ’Hvordan kan certificeringer bidrage til en mere bæredygtig byggebranche?’ på Building Green Aarhus den 26. marts kl. 11.55. I debatten stiller et panel skarpt på styrkerne og udbyttet ved certificeringsordninger og på hvordan certificeringsordninger ruster sig til fremtidens krav.
 
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Danmarks officielle miljømærker – Svanemærket og EU-Blomsten. De kontrollerer og certificerer miljømærkede produkter og services. I dette indlæg kan du læse et interview med direktør Martin Fabiansen, Miljømærkning Danmark/Svanemærket, der også deltager i debatten.
 

Hvordan arbejder du og Miljømærkning Danmark/Svanemærket med bæredygtighed?

Miljømærkning Danmark har ansvaret for de to officielle miljømærker i Danmark, Svanemærket og EU-Blomsten, og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkerne gør det nemt for forbrugere og indkøbere at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser – og målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser mærkerne på hele livscyklus, når de fastsætter krav. For byggeri konkret betyder det, at der er krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen.
 

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

I Europa står byggeri for 40 % af det samlede energiforbrug, 40 % af materialeforbruget og 20-35 % af de væsentligste skader på miljøet. Hertil kommer den enorme affaldsmængde fra byggeriet. Det betyder, at bæredygtigt byggeri har enorm stor mulighed for at gøre en forskel og bidrage til den grønne omstilling. Det er store dele af branchen allerede opmærksom på. Derfor ser vi i disse år en øget interesse for at bygge bæredygtigt – og flere og flere er på jagt efter gode redskaber. Et af de redskaber, man kan bruge, er Svanemærket. Og det gør flere og flere; fra 2016 til 2019 så vi en firedobling i antallet af svanemærkede byggerier, og den tendens ser ud til at fortsætte.
 
Det er i den forbindelse vigtigt at tilføje, at selv om der i offentligheden er meget fokus på nybyggeri, så ligger der også et rigtig stort potentiale inden for den eksisterende bygningsmasse. Mange bygninger i Norden har nået renoveringsalderen. Og bygningsejere, almene boligselskaber og kommuner står overfor at skulle renovere en stor del af deres bygningsmasse i løbet af de kommende år. Her er Svanemærket også et af de redskaber, man kan bruge til at sikre, at renoveringen både fører til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer samtidig, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav.
 

Hvilke bæredygtige valg og dilemmaer inden for byggeriet står vi overfor lige nu?

Et af de store dilemmaer er, at flere store dagsordener kæmper om branchens opmærksomhed – blandt andet klima, ressourceforbrug, indeklima, cirkulær økonomi og verdensmål – og at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad de mest bæredygtige løsninger egentlig er. Er det for eksempel godt at bruge flest mulige genbrugsmaterialer – eller kan kemikalier i materialerne betyde, at det bliver genbrug på bekostning af et sundt indeklima, eller at det reducerer muligheden for senere recirkulering?
 
Hvis vi skal løse dette dilemma og styre rigtigt i vores valg, skal vi undgå burden shift. Derfor er det vigtigt at anlægge en helhedsbetragtning, så man ikke kun fokuserer på for eksempel klima og dermed risikerer at flytte miljøbelastningen over på andre områder som for eksempel uønsket kemi. Det er netop sådan, Svanemærket agerer ved at se på hele livscyklus og ved at tilbyde en uvildig tredjepartskontrol, hvor både byggeproces og det færdige byggeri bliver kontrolleret.
 
Det offentlige er en kæmpestor bygherre – og dermed også en oplagt driver inden for bæredygtigt byggeri. Et godt eksempel på en offentlig spiller, der har taget denne opgave på sig, er Gladsaxe Kommune, hvor man i tråd med kommunens strategi har valgt at gøre FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling til en del af kommunens egen udvikling – og derfor har besluttet, at alle nye børnehuse skal være svanemærkede.
 
 

Hvilke overvejelser har du og Miljømærkning Danmark/Svanemærket i forhold til materialevalg?

Svanemærket stiller skrappe krav til de materialer, der kan indgå i et certificeret byggeri. Eksempelvis er der skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter. Det vil sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve. Det betyder bl.a., at bisphenol A ikke er tilladt i et svanemærket byggeri, og at indvendige overflader som fx gulv og vægge ikke må være beklædt med PVC. Et andet eksempel er strenge krav til bæredygtigt certificeret træ. Kravene sikrer, at træet i husets konstruktion stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og er lovligt fældet. Dette er bl.a. vigtigt, fordi afskovning medfører store tab af biodiversitet, jorderosion samt lokale og globale klimapåvirkninger.
 
 

Hvilke udfordringer er der pt. med manglende data og målinger på byggematerialer?

Også når det kommer til byggematerialer, kan det være svært at gennemskue, hvilke materialer der samlet set er mest bæredygtige – og også her er det derfor nødvendigt at anlægge en helhedsbetragtning på byggematerialet. Vil man sikre sig, at man vælger materialer, hvor hele produktets livscyklus er tænkt ind, så det gode klimavalg ikke bliver til et skidt indeklimavalg, kan man gå efter byggematerialer, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten. Der findes i dag et bredt udvalg af produkter, som har været gennem en omfattende certificeringsproces, inden for bl.a. maling, gulve, køkkenbordplader, lak, lim, fugemasse og træplader. Og i Nordisk Miljømærkning er vi åbne over for dialog om at udvikle krav inden for flere områder, hvis der kommer efterspørgsel fra markedet.

 

Miljømærkning Danmark/Svanemærket faciliterer en debat på Building Green, hvad vil du lægge fokus på, og hvad håber du, deltagerne får ud af at høre den?

Vi har i Miljømærkning Danmark valgt at skabe en spændende paneldebat omkring, hvordan certificeringer kan bidrage til en mere bæredygtig byggebranche. Debatten vil stille skarpt på styrkerne og udbyttet ved certificeringer – både for miljøet, beboerne og totaløkonomien. I panelet har vi inviteret andre certificeringsordninger samt repræsentanter for de forskellige aktører i byggeriet, der har erfaring med netop certificeret byggeri, så de kan øse af deres erfaringer til publikum på Central Stage. Det er således min ambition og håb, at tilhørerne vil få dybere indsigt i og afklaret spørgsmål til certificeringsordninger, samt give dem mod og lyst til at tage næste skridt på vejen til at bygge mere bæredygtigt og kunne dokumentere dette via en certificeringsordning.
 

Vil du høre mere om certificeringer og bæredygtigt byggeri?

Vær med i Miljømærkning Danmarks spændende paneldebat på Building Green og mød Martin Fabiansen. Se hele programmet her og tilmeld dig gratis her.
 
Paneldeltagere:
Martin Fabiansen, direktør, Miljømærkning Danmark/Svanemærket
Mette Qvist, CEO, Green Building Council Denmark
Niels Christian Nielsen, kreativ direktør & partner, Arkitektfirma Hune & Elkjær A/S
Thomas Raunsbæk, adm. direktør, Scandi Byg A/S
Peter Olson, adm. direktør, AP Ejendomme
Jørgen Bach, udviklingsdirektør, Arkitema Architects K/S
Moderator: Niels Krause-Kjær, journalist & vært på ”Deadline” på DR2