Certificeringer og forsikringer er stopklodser for bæredygtigt byggeri

Vi vil gerne genbruge så meget som muligt, men forsikringer og certificeringer gør det svært at gå så langt, som vi gerne vil, lyder det fra byudvikler Rune Kilden og bygherre Olav de Linde, der deltager på Building Green Aarhus den 25.-26. marts.
 
Olav de Linde har i mange år haft fokus på at bygge bæredygtigt. Han renoverer mange gamle industribygninger i Aarhus og sørger for at gemme så meget som muligt af det oprindelige i bygningen. Kan materialet ikke genbruges i projektet, så ryger det på lager til en anden god gang.
 
– Vi renoverer gamle industribygninger. Vi skræller de nyeste lag af, så det kommer tilbage til det oprindelige. Nogle gange supplerer vi med materialer fra vores lager af genbrugsmaterialer for at få det helt rigtige udtryk. Vi skaber unika bygninger, og folk synes, det er sjovt at bo til leje et sted, der har stemning, patina og en helt anden atmosfære end almindelige kontorbygninger.
 

Certificeringer er en stopklods

Olav de Linde har bygget sådan i 30 år. Meget længere tid end bæredygtighed har været på mode. Han holder af at skabe unika bygninger og kan investere de penge og de ekstra arbejdstimer, det koster at bygge bæredygtigt, da han ejer alle sine bygninger. Men ofte støder han dog ind i et problem: certificeringer.
 
– Hvis jeg står med noget jern, som har været brugt i en anden bygning, kan jeg ikke bruge det til konstruktionen igen. Det skal certificeres for, at jeg må bruge det. Så ender man med nye materialer, der har den lovpligtige certificering. Det er en stopklods for bæredygtigheden.
 
Samme oplevelse har byudvikler Rune Kilden, der er i gang med at udvikle et nyt hybrid højhus på 20 etager på Aarhus Sydhavn. Byggeriet hedder TR3 og bliver bygget med affaldstræ, genbrugsbeton og udtjente vindmøllevinger.
 
– Vi vil gerne sætte nogle nye standarder for bæredygtigt byggeri, udvikle nye byggematerialer og byggeprincipper. Vi har et godt team til opgaven, men der er nogle indbyggede problemer i ejendomsbranchen. Nemlig, certificeringer og forsikringer. Hvem tager ansvaret, hvis noget går galt om fem år? Det er virkelig svært at prøve nye ting af i byggeriet, fordi der er denne indbyggede konservatisme, som skal beskytte os, men samtidig hæmmer innovation, siger Rune Kilden og peger på, at en løsning kunne være at ændre rammevilkårene i lovgivningen eller udvikle alternative forsikringsmodeller, så teknikaliteter ikke står i vejen for mere bæredygtigt byggeri.
 

Private skal gå forrest

Ligesom Olav de Linde har Rune Kilden dog besluttet sig for at vove sig ud på dybt vand og eksperimentere med materialerne. Han mener, at det er op til de private bygherrer at skubbe til rammerne.
 
– Det er klart, at kommunerne kan skubbe på for mere bæredygtighed, når de bygger. Men jeg mener ikke altid, at det er det offentlige, som skal gå forrest. Vi kan som private godt tage det på vores skuldre. Developere taler altid om byggeretter, men vi har også en byggepligt. Når vi har fået ret til at bygge i byen, så har vi også en pligt til at give noget tilbage. Det kan være et mere socialt inkluderende byggeri eller et bæredygtigt byggeri, der viser nye veje. Det er op til os at skabe den forandring, vi gerne vil have, slutter Rune Kilden.
 
Olav de Linde og Rune Kilden deltager begge i debatten “Bæredygtigt byggeri – Nogen må gøre noget, hvem starter?” faciliteret af Green Building Council Denmark på Building Green Aarhus den 25. marts kl. 10.40. Tilmeld dig gratis og vær med til debatten.