Indlægget er skrevet af Thors Design
Thors Design håndlaver bæredygtige møbler og indretninger af upcyclet, maritimt patineret bolværk, som vi henter fra nedlagte, danske færgelejer. Træsorten er den afrikanske azobé, som er yderst tæt i sin porøsitet. Det gør den nærmest uigennemtrængelig, meget tung og robust.
Hos Thors Design fik vi FSC-certificeret vores produkter i 2017, og dette var ikke blot en blåstempling, men gav os klare fordele. Direktør i Thors Design, Carsten Thor har udtalt i en artikel for Building Green, i forbindelse med modtagelsen af certificeringen, at ”FSC er den eneste globale certificering til træ og derfor kendt i hele verden. Det er en stor fordel for os, når vi bevæger os ud på nye markeder…”
FSC-certificering understøtter Thors Designs filosofi
En stor del af vores kunder er store virksomheder, organisationer og kommuner, som har fokus på bæredygtige løsninger til deres projekter. Der er strenge krav til dokumentation af mærkninger, hvor der efterspørges en konkret certificering. Netop det kan vi dokumentere, og certificeringen, som møblerne fik i 2017, er givet ud fra, at de er lavet af 100 procent genanvendte materialer.
”En FSC-certificering understøtter hele filosofien bag vores virksomhed, og den måde som mange af vores kunder tænker på – nemlig at genanvendelse både er omtanke for naturen og et rigtigt signal at sende. Men nu får de ikke kun vores ord for det, men også en sikkerhed for, at der er tyngde bag udsagnet”, siger Carsten Thor.
Verificering og historie giver værdi
Udover en FSC-certificering, kan vi hos Thors Design også bryste os af, at vores azobétræ er verificeret af COWI, der sikrer, at træet ikke er forurenet, som for eksempel jernbanesveller er det. Træet indeholder kun naturlige olier, og behøver derfor ingen ekstra behandling, inden det bliver anvendt til produktion af vores møbler.
Når azobétræet hentes op fra de danske, nedlagte færgelejer, har det ligget i saltvand i godt 60 år. Til trods for det, har træet en levetid på mellem 50 og 100 år når det genanvendes i produktionen af et møbel. Thors Designs møbler har altså både en helt unik historie bag sig, som vores kunder knytter sig til, samtidig med, at det er en værdifuld og livslang ressource, der også i fremtiden vil kunne genanvendes.
Du kan besøge Thors Design i stand 62 til Building Green, og du kan se deres møbler i foyeren, den store cafe og i Dagens Byggeris lounge.