Fortætning af den eksisterende by kan være et af svarene på udfordringen med mange nye tilflyttere fra land til by. Det fordrer en politisk vilje til denne form for byudvikling, transparent kommunal sagsbehandling og bygherrer, der ønsker at berige byen med arkitektoniske og bæredygtige løsninger. Københavns Kommune har netop udgivet nye retningslinjer for etablering af tagboliger.
Af projektchef Graves Simonsen, Bygherreforeningen
De større byer er udfordret af en tilstrømning af nye borgere fra de tyndere befolkede områder – den såkaldte urbanisering. Udfordringen har både positive og negative sider. På positivsiden tæller, at bosætningen kræver mindre areal og at kollektive infrastrukturer for energi og trafik samt offentlige serviceydelser og institutioner kan udnyttes mere effektivt med potentiale for mindre drivhusgasudledninger. På negativsiden tæller, at landområder affolkes og de nævnte strukturer bliver vanskelige at opretholde bæredygtigt for en mere spredt befolkning.
Alene i København betyder udviklingen, at skal der skaffes boliger til omkring 1.000 nye borgere hver måned. Det betyder, at der skal bygges meget nyt eller at eksisterende arealer skal omdannes og udnyttes på andre måder. Nyt byggeri kræver areal, der kan skaffes ved at inddrage tidligere erhvervsarealer eller friarealer i omegnen af byen, men det kan betyde mere trafik og behov for udbygning af de kollektive systemer. Derimod kan omdannelse eller fortætning ske inden for allerede eksisterende bystrukturer og som regel medføre en mere effektiv udnyttelse af allerede eksisterende systemer.
Studerende ved Danmarks Tekniske Universitet har tidligere beregnet, at uudnyttede københavnske tagetager vil kunne rumme boliger for omkring 22.000 beboere. Tallet giver en indikation af, at der findes et stort uudnyttet potentiale inden for rammerne af den eksisterende by. For at imødekomme en politisk interesse for at fortætte byen som en del af dens udvikling, og for skabe bedre rammer for arkitektonisk udfoldelse og sagsbehandling af ansøgninger, har Københavns Kommune for nyligt offentliggjort nye retningslinjer, der har til formål at udvide mulighederne for at supplere byen med attraktive boliger under byens tage.
Tagboliger rammer direkte ind i den økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighedsdagsorden. Økonomisk kan nye tagboliger udvide det udnyttelige areal og tilføre ejendomme en øget værdi og bedre drift. Etableringen vil typisk medføre forbedringer af klimaskærmen og installationer i hele ejendomme, og dermed potentielt et lavere energiforbrug og et bedre indeklima. Nye tagboliger vil kunne bidrage til de nævnte fordele med større effektivitet i de kollektive strukturer og kunne reducere energiforbruget ud fra en miljø- og klimamæssig betragtning. Kan der ydermere ske genanvendelse af eksisterende konstruktioner og materialer som supplement til nye, vil dette indgå i det miljømæssige regnskab. Og kombineres tagboliger med elevatorer, fælles tagterrasser og bedre friarealer, vil disse boliger kunne bidrage med sociale aspekter, der kan komme resten af beboerne til gode.
Når dette er sagt, er det væsentligt at fremhæve, at nye tagboliger ikke blot skal rumme et øget antal af beboere, men også give noget til byen – det vil sige den kontekst, som boligerne skabes i. Som udgangspunkt vil tagboliger kunne betyde bokvaliteter som frisk luft og dagslys, der kan være sværere at opnå i lavere liggende etager i den tætte by, og det kan være fristende at se isoleret på disse aspekter, når tagboligerne udformes på tegnebrættet. Men her er det vigtigt, at udformningen sker under hensyn til den omkringliggende by, så dagslyset i andre boliger ikke samtidigt forringes, og så udformningen bidrager kvalitativt til byens udvikling.
En levende by må være dynamisk og skal kunne udvikle sig i takt med forandringer i samfundet, samtidigt med at der tages hensyn til kulturelle og historiske kvaliteter. Derfor vil der være områder af byen, der i hovedtræk er intakte og bør bevares for eftertiden, mens andre områder eller kvarterer er præget af spor fra tidligere tiders tendenser, og som kan bære en fortsat arkitektonisk udvikling af byen. Det er oplagt at rette opmærksomheden mod disse kvarterer, når der skal skabes nye, attraktive tagboliger i friere arkitektoniske bearbejdninger.
Interessen hos bygherrer for at skabe bæredygtige bosætningsmuligheder og nyt liv under byens tage afhænger dog i høj grad af de politiske og administrative rammer, som kommunen sætter, og det er håbet, at Københavns Kommunes nye retningslinjer i modsætning til hidtidig praksis vil bane vejen herfor.
Kom og deltag i VIP discussion om emnet på Building Green den 30. oktober kl. 11.00.