Hvordan kommer vi til at bo i fremtiden? Hvordan ser fremtidens boformer ud, og hvor meget fokus får bæredygtige fællesskaber?
Vores familie- og boligmønstre er i forandring. Der findes i dag 37 forskellige familieformer i følge Danmarks Statistik. Vi lever længere, og vi lever alene eller i sammenbragte familier, og derfor har vi bug for at gentænke vores boligformer i fremtiden. Men hvordan bygger vi til det? Er bæredygtige fællesskaber en del af løsningen?
Til Building Green i Forum den 30.-31. oktober kan du få en masse inspiration til fremtidens boligformer, og du kan blandt andet høre 2 forskellige bud på fremtidens bolig med fællesskab i centrum, og så kan du deltage i en debat om emnet.
Hør bud på og få inspiration til fremtidens boliger.
EcoVillage – miljøvenlige bofællesskaber
EcoVillage har siden 2016 skabt bæredygtige bofællesskaber og økolandsbyer. Deres vision er at få mennesker til at få glæde af hinanden i hverdagen og skabe fællesskaber på tværs af livssituationer, alder og baggrund. Samtidig bygges fællesskaberne miljørigtigt med de nyeste ressourcesparende teknologier og bæredygtige materialer.
Til Building Green kan du høre partner i EcoVillage Rikke Amalie Søndler tale mere om bofællesskaberne. Derudover giver hun også indblik i hvordan boliger rummer et stort potentiale for miljørigtige vaner. Læs mere om EcoVillage her.
Nye boformer og fremtidens fællesskaber
I en tid hvor sammenhængskraften i velfærdsstaten er under pres, og den sociale mangfoldighed lider under ghettoiseringen af forskellige sociale klasser i samfundet, sætter Green Building Council Denmark fremtidens fællesskaber og nye boformer til debat. Hvad er et fællesskab egentlig, og vil vi helst bo dør om dør med dem, der ligner os selv?
Paneldeltagere:
Michael Bruhn, ejendomsdirektør, PFA
Hans-Bo Hyldig, adm. direktør, FB Gruppen
Per Bro, byggechef, Boligselskabet Sjælland
Camilla van Deurs, stadsarkitekt, Københavns Kommune
Moderator: Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark
The Urban Village Project – hvordan skal vi bo i fremtiden?
EFFEKT og SPACE10 er gået sammen om et banebrydende projekt, The Urban Village Project, der kan ændre den måde, vi bor på. Projektet samler flere generationer i fællesskab og inkorporerer fælles hverdagsaktiviteter. Det bygges i et fleksibelt træmodulsystem, der er skalerbart. Modulerne kan præfabrikeres, samles på stedet, skilles ad og genbruges.
Vil du vide mere om The Urban Village Project? Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov fra EFFEKT fortæller meget mere om projektet på Building Green. Du kan også læse mere her og se et kort filmklip her.