Af projektchef Graves Simonsen, Branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen

Ser vi på byggeriets udvikling gennem tiden, er denne på mange måder et udtryk for, at vi mennesker på den ene side har en tyrkertro på, at teknologi skaber bedre processer, produkter og resultater, og på den anden side ikke evner at adoptere og udnytte de potentialer, som teknologierne ofte indeholder. Teknologierne giver adgang til effektiviseringer ved at overtage rutineopgaver, gentagelser, nedslidende aktiviteter, udsætter ældningsprocesser og vedligeholdelsesopgaver, overvåger og påvirker vores adfærd.

En af de største teknologiske eksplosioner blev uden tvivl grundlagt med den digitalisering og globale sammenbinding med internettet – også kaldet den 4. industrielle revolution, når mulighederne udnyttes i intelligent produktion og produkter. Inden for byggeri og bygningsdrift tales om digitale tvillinger, der anvendes til at samle data, foretage simuleringer, tilrettelægge og optimere processer, samt samle dokumentation også om anvendelsen af bygninger. De næsten uendelige muligheder for at generere og opsamle data øger samtidigt forventningerne til, at disse data er brugbare og dermed værdiskabende, og fortsætter fremskridtet.

Siden starten af dette årtusinde har byggeriet intensiveret den digitale udvikling. Det gælder ikke mindst i relation til designprocesser. Håndlavede tegninger på papir er erstattet af digitale modeller, analoge tidstabeller er udskiftet med digitale styringsredskaber, fortidens relativt simple dokumentationsmetoder er afløst af en palet af applikationer og digitale medier, og kommunikationen i og omkring byggeriet er blevet vidtfavnende og hastighedsforøget.

Det går – langsomt – fremad

Men midt i al udviklingen står det personlige engagement og evnen til at optage forandringen sin prøve! De seneste 20 års digitale udvikling har betydet optimering af dele af byggeriet, nogle processer er effektiviseret, andre slet ikke. På trods af de teknologiske muligheder bygger vi i høj grad stadig på samme måde som i slutningen af forrige århundrede – og endda længere tilbage. På den ene side designer vi nu løsninger, som slet ikke var mulige førhen og teknologiindholdet i mange komponenter er blevet meget højt. Samtidig er leverance- og byggelogistikken i store træk uforandret, og vi har i det hele taget vanskeligt ved at forene traditionelle fremgangsmåder med digitale metoder. Ofte er der en generationskløft mellem medarbejdere, så få personer favner begge verdener.

Skal byggeriet for alvor rykke sig og drage nytte af den teknologiske og digitale udvikling, skal stort set alle processer, en lang række løsninger og produkter, og hele vores generelle forståelse af data, forandres. Og det gælder ikke mindst indstillingen til, at denne del af udviklingen kun har med effektivisering at gøre. Udgangspunktet for forandringsprocessen, som teknologierne skal understøtte, må være, at det fører til mere bæredygtigt byggeri og værdiskabelse for brugere og investorer – bygherrer eller bygningsejere. I takt med at bygningerne bliver mere intelligente og responsive, får vi bedre mulighed for at måle om vi lykkes med at skabe værdi for brugerne og hvordan vi påvirker samfundet.

Det handler om ressourcer

I bund og grund handler det om at sikre en udvikling af byggeriet, hvor ressourcer i bred forstand bruges med tanke på miljømæssige, sociale og økonomiske effekter. Med FN’s verdensmål som ramme,

innovation som udgangspunkt, nye teknologier som redskab – og ikke som mål i sig selv, samt en god portion omtanke, kan bygge- og ejendomssektoren reducere det aftryk, som udviklingen hidtil har medført i form af ressourcetræk og -forbrug samt miljø- og klimapåvirkning, men også påvirkning af verdensøkonomien. Pointen er, at teknologierne kun kan være synonyme med fremskridt, hvis de også er et middel til at udvikle bæredygtighed. Dette er en pointe, som genfindes i byggesektorens indspil til FORSK2025-kataloget.

Build 4.0 – det højteknologiske byggeri

I dansk sammenhæng italesættes initiativet Build 4.0 som byggeriets svar på den 4. industrielle revolution – eller Industri 4.0, og vil som udgangspunkt omfatte brugen af ny teknologi og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen. Det gælder fx anvendelse af droneteknologi til tilstandsregistrering, opmåling, overvågning af byggepladser og dokumentation, 3D printteknologi til fremstilling af produkter eller robotter i fremstillingsprocesser. Men også en bedre udnyttelse af digitale data med teknologier VDC og BIM, hvis potentiale langt fra er udnyttet.

Build 4.0 handler også om, hvordan BIG Data vedr. anvendelsen af bygninger og infrastrukturer kan nyttiggøres i forhold til innovation og udvikling af bedre – og forhåbentlig bæredygtige – produkter og løsninger til de berørte brancher. Der lægges op til en udvikling, som hæver sig markant over det udviklingsspor som Det Digitale Byggeri gennem de seneste 20 år har fulgt. Og målet er at opnå det store kvantespring i hele værdikæden, som hidtil er udeblevet. Her er det vigtigt, at Build 4.0 også er rettet mod processer og organisering, herunder digital ledelse, og dermed ikke begrænses til at handle om digital kravstillelse, klassifikation, udvekslingsformater og software. Men derimod tager drift og værdiskabelse i bygningerne alvorligt.

Værdierne i fokus

Midt i al vores teknologibegejstring må vi nemlig ikke glemme den menneskelige faktor, og heller ikke tabe værdibetragtningen af syne. Begge dele er basale faktorer, når der skal træffes beslutninger om investeringer i nye teknologier, og der må stilles krav til, at den teknologiske udvikling retter sig mod værdiskabelse for brugere og investorer, mod reduktion af miljø- og klimamæssige aftryk og sundhedsskadelighed, samt omtanke for ressourceanvendelsen.

Ved at bruge disse guidelines som benchmarks for den teknologiske og digitale udvikling, vil det henad vejen vise sig, om der også er brug for andre – måske mere filosofiske – svar på, hvordan vi sikrer et fremtidigt bæredygtigt byggeri. Det har vi som bygge- og anlægsbranche en forpligtelse til kontinuerligt at være opmærksomme på.

Fokus på eksisterende bygninger

Traditionelt sigter branchens teknologiske udvikling primært mod nybyggeriet, men vi må ikke glemme den enorme, eksisterende bygningsmasse med en anslået værdi på 4.000 mia. kr. Op mod 70 % af denne forventes også at eksistere om 30-40 år, og vil i mellemtiden skulle udvikles, opgraderes og renoveres. I brug vil disse bygninger i store træk skulle opfylde de samme brugerkrav som nye bygninger, og vil dermed i virkeligheden repræsentere det største ressource- og teknologiske træk i byggeriet som helhed.

Hvor de fysiske rammer i de eksisterende bygninger i vid udstrækning er givet på forhånd, er mulighederne for teknologiske landvindinger i opgraderingen og udviklingen af bygningsmassen betydelige. I modsætning til traditionerne med at teknologiudvikle udelukkende til nybyggeri, bør paradigmet for innovation og udvikling i højere grad sigte på at gøre bygningsmassen og de tilhørende drifts- og ombygningsprocesser intelligente.

 

InnoBYG har etableret en fælles national platform, Build 4.0, med et internationalt perspektiv for byggebranchens virksomheder og vidensinstitutioner. Med afsæt i denne platform kan viden koordineres og deles, ligesom innovative samarbejder og nye løsninger kan udvikles. Build 4.0 er tænkt som koordinerende og formidlende platform i takt med at innovative samarbejder og nye løsninger udvikles. Læs mere på www.build40.dk

FORSK2025 er et initiativ under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor interessenter og brancher har udpeget en lang række emner og problemområder, der anses for relevante i en forskningsmæssig sammenhæng. Afsnittet ”Fremtidens bygninger, fysiske infrastruktur og byer” (side 100-109 i FORSK2025-kataloget) behandler bl.a. sammenhængen mellem satsninger i nye teknologier og opnåelse af centrale bæredygtighedsmålsætninger.

Branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen, der har fokus på bygningsrenovering som et vigtigt branche- og samfundsmæssigt anliggende, ser på nye teknologier ud fra både et bredt bæredygtighedsperspektiv, men også som potentialer for udviklingen af byggebranchen til større produktivitet, bedre ressourceudnyttelse og dermed mindre spild af værdi. Læs mere på www.renoveringpaadagsordenen.dk