Upcycling i den reneste form

Af Thors Design

Thors Design er upcycling i den reneste form. Et bolværk bliver til den bænk, det bord eller det møbel, I står og mangler.

På Building Green Aarhus & Building Green København er Thors Design at finde over hele eventen. Registreringen og caféen indrettes hovedsagligt med forskellige produkter fra Thors Design, og er med til at fuldende looket og idéen om en bæredygtig event. Se alle produkter her.

Fra bolværk til bænk
Alle vores produkter er skabt af træ fra nedlagte, danske færgelejer. Dermed giver vi det gamle træ nyt liv og en større værdi. Et møbel fra Thors Design er derfor et klart signal om, at upcycling, miljø og bæredygtighed er vigtige faktorer, når der skal skabes unikke ude- og inderum.

Miljø og mærkning
Thors Design anvender udelukkende materialer, der er i tråd med EU´s mål for grønne indkøb og lever op til miljø-, ressource- og energikrav. Alle vores træprodukter er certificeret FSC recycled 100%.

Styrker dit brand
Thors Design giver jer en unik brandingværdi. Udover at vores produkter er skabt ud fra et bæredygtigt perspektiv, formidler hvert møbel et stykke danmarkshistorie. Folk sætter sig ikke bare på en bænk eller ved et bord. De sætter sig ved noget, der engang var en vigtig del af Danmarks infrastruktur. Dette kan lede tanker og samtaler hen på, hvordan verden så ud dengang, vi tog færgen fra Sjælland til Fyn.

Holder til fremtiden
Thors Design er møbler skabt i det ekstremt robuste azobétræ. Trods 60 år omgivet af saltvand har det stadig en levetid på mellem 50 og 100 år. Det er derfor optimalt til møbler, der står på f.eks. offentlige steder, og som til tider kan få en hårdhændet medfart.

Vedligehold og rengøring
Thors Design er møbler, der uanset om de står ude eller inde, kræver minimal vedligehold og drift. Træet skal hverken lakeres eller oliebehandles, hvilket reducerer brugen af midler, der dels kan have en negativ påvirkning på miljøet og dels kan være dyre at anvende.

Genanvendelse
Thors Design er ikke bare møbler, men en værdifuld
og livslang ressource. De vil derfor også i fremtiden kunne genanvendes med samme høje kvalitetsniveau.

En inverstering i jeres bygning
Thors Design bidrager positivt til bygningens markedsværdi i et langsigtet perspektiv. Vi har i 15 år bidraget til at gøre verden mere bæredygtig, og vi ved, at det vi laver, betaler sig – især for kunden. Det betaler sig, fordi vores produkter har en lang levetid, er bæredygtige og kan genanvendes uden de store omkostninger.

Livscyclusvurdering
Thors Design skaber god gennemskuelighed for anlægs- og driftsøkonomi af vores produkter, som har en beregningsperiode på minimum 50 år. Levetidsomkostninger til drift, vedligehold og
rengøring er 0 (eller minimal – vand og sæbespåner).

Circulær økonomi
Thors Design tilbyder også leasing af vores møbler.

Besøg os på www.thors-design.dk og på stand 66!

 

 

Cirkularitet på landkortet i Region Midt

Af Elinor Bæk Thomsen, Region Midt & Louise Ejs, CLEAN

Byggeriet er en af de sektorer, der har de allerstørste potentialer i den cirkulære økonomi. Der kan både spares på naturlige ressourcer og skabes helt nye forretningsmuligheder. Det er baggrunden for, at Region Midt har startet projektet Circularity City.

Målet med Circularity City er at udvikle og skalere danske, cirkulære løsninger i byggesektoren. Det skal gøres gennem rådgivning og støtte til kommuner og virksomheder. Både dem, som allerede arbejder med cirkulær økonomi, og dem, der gerne vil igang. Danmark er allerede godt med, når vi taler om innovative, cirkulære løsninger. Men mange af dem mangler et løft for at kunne realiseres og skabe vækst og forandring.

Circularity City er økonomisk støttet af Region Midtjylland, som i mange år har arbejdet for at skabe gode rammer for byernes udvikling. Byerne skal fremtidssikres og gøres både smarte, bæredygtige og interessante at leve, bo og arbejde i. Men for at nå stadiet for den cirkulære by, kræves der en god dialog og sundt samarbejde mellem både leverandører, efterspørgere og uddannelsesinstitutionerne. Det cirkulære samfund skaber ikke sig selv, men forudsætter en stor åbenhed og anerkendelse af det fælles, store potentiale.

Og netop disse potentialer har Circularity City arbejdet med at identificere. Det viser sig, at de især findes indenfor genanvendelse af byggematerialer, design af nye materialer og byggemetoder, etablering af nye værdikædesamarbejder og udvikling af cirkulære forretningsmodeller. Alle er temaer, der har store forretnings- og ressourcemæssige potentialer for forbedring.

Projektet skal samtidigt samle regionens kommuner og virksomheder om at skabe fremtidens, cirkulære byer. Vi skal indretter os efter, at flere og flere af os vil bo i byerne. Vi må tænke nyt og innovativt for at tilpasse vores levemåder og ressourceforbrug de nye betingelser, det kræver at bo, leve og arbejde i de voksende byer.

En visionær region
Cirkulær økonomi har længe været i fokus i Region Midtjylland. Siden 2007 har regionens politikere stillet skarpt på innovation og cirkulær økonomi, med ønsket om at skabe nye forretningsmuligheder ud fra de samfundsmæssige udfordringer. Fra starten var det oplagt at tage fat på udfordringerne fra klimaforandringer, forurening og ressourcemangel.

Strategisk udvikler Hanne Juel fra Region Midt, forklarer:

”Globalt set trænger en lang række udfordringer sig på. Lige fra klimaændringer til ressourceknaphed. Vi kan ikke blive ved med at producere og forbruge, som vi gør i dag. Vi skal finde nye måder at indrette vores samfund på, og her bør det offentlige gå forrest. I Region Midtjylland vil vi være en attraktiv og bæredygtig region. Vi arbejder vi aktivt med omstilling til cirkulær økonomi i samarbejde med virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner og mange andre gode kræfter. Og heldigvis er der både god forretning, bæredygtighed og livskvalitet at hente i omstillingen.”

Med Circularity City, får de store ambitioner mulighed for at konkretisere sig indenfor byggeri og byudvikling:

”I Circularity City vil vi tegne fremtidens cirkulære by. Vi vil samle viden om cirkulære løsninger i byggeri og byudvikling. Vi vil gennemføre eksperimenter i samarbejde med kommuner og virksomheder. Og vi vil skabe dialog og udvikling på tværs af organisationer og byer. Vores ambition er bl.a. at skabe et city charter, som fremsynede kommuner kan tilslutte sig,” fortæller Hanne Juel.

Lokale initiativer får et cirkulært løft
Et af de projekter, som Circularity City har valgt at støtte, gennemføres i Skive Kommune. Der skal bygges en række demensboliger, og kommunen ønsker at gøre dem så cirkulære som muligt – både i designfasen, i valg af materialer og i selve byggeprocessen. Derfor er byggeriet sat på standby, mens vi samarbejder om at skabe de bedste betingelser for byggeriet og formulere et udbud, der tager højde for de cirkulære principper og får de bedste løsninger på bordet.

Som en krølle på halen har kommunen i samarbejde med Circularity City sat gang i et City Charter, som skal samle de kommuner og aktører, der har lyst til at forpligte sig til at skabe fremgang for det cirkulære byggeri. I Skive Kommune har man allerede fået et par kommuner med i flokken og håber at kunne inspirere og tiltrække endnu flere kommuner til at tage aktivt stilling til arbejdet med cirkulær økonomi i deres kommune.

FAKTA 1 – Circularity City skal transformere byggesektoren
Circularity City samler byggesektoren om at fremme cirkulært byggeri, både når det handler om nye genanvendelsesmetoder, materialer, design og værdikædesamarbejder.

For at kunne opnå dette er en del af projektet funderet omkring en række støtteordninger, hvor kommuner og virksomheder kan søge støtte til at udvikle projekter med fokus på cirkulær økonomi og cirkulære principper. Læs mere om mulighed for at opnå støtte til cirkulære løsninger på www.circularitycity.dk

Projektet er støttet af Region Midtjylland og løber i en 3-årig periode til 2020. Konsortiet tæller VIA University College, CLEAN – Danmarks grønne klynge, Minor Change Group, Dansk Industri ved Danish Cleantech Hub i New York, Statens Byggeforskningsinstitut og GXN.

FAKTA 2 – Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland
Region Midtjylland arbejder aktivt for omstilling til cirkulær økonomi. Ambitionen er at bidrage til FNs verdensmål og samtidigt skabe nye forretningsmuligheder for regionens erhvervsliv. De vigtigste indsatsområder er:

  • Cirkulære forretningsmodeller. Regionen støtter virksomheder i omstillingen til cirkulær økonomi gennem forskellige programmer. Bl.a. Rethink Business, Design for Disassembly og Industriel Symbiose. Samtidigt arbejder regionen for at hjælpe iværksætteri godt igang med cirkulær økonomi fra start.
  • Cirkulære løsninger i det offentlige. Regionen samarbejder med kommuner og institutioner om udviklingsprojekter, der kan vise vejen til nye cirkulære løsninger. Eksempler er Genbyg Skive, REUSE Aarhus og Full Circle Island på Samsø.
  • Cirkulære samarbejder. Regionen er med til at skabe nye fællesskaber og samarbejdsrelationer på tværs af værdikæder og organisationer. Regionen arbejder også på at gentænke værdikæder, bl.a. for plastikemballage. Og regionen samler kommuner, virksomheder og andre gode kræfter om fælles udvikling.
  • Cirkulær uddannelse. Regionen samarbejder med uddannelsesinstitutioner om at integrere cirkulær økonomi i uddannelsessystemet og efteruddannelse. Der er bl.a. gennemført et udviklingsforløb for virksomhedskonsulenter.

Læs mere om Regions Midtjylland & CLEAN.

Drømmen om New Nordic Wood

Artikel af PEFC Danmark

Designbranchen og det skandinaviske madunivers har, over de senere år, i den grad taget ”New Nordic”-begrebet til sig. Kan byggebranchen fange kreativiteten, innovationen og det nordiske look og gøre kunsten efter?

Byggebranchen kan betegnes som gourmetmad, når den er bæredygtig og lavet af nordiske råvarer og traditioner. Produceret med højteknologiske og innovative løsninger som krydderi. Appetitten er stor, når byggebranchen sætter sig til bords hos BUILDING GREEN 2018. PEFC Danmark serverer her to bæredygtige retter fra Mäihä i Finland og virksomheden Saga Wood.
– Værsgo at læse med, og velbekomme! Der er bæredygtige bygninger på menuen.

En perle i Norden – “PEFC-huset”
Et af de projekter, PEFC Danmark er mest stolte af, er det såkaldte “PEFC-hus” i Finland. (Foto)

I en finsk by, der hedder Mäihä, kan verdens første rent PEFC-certificerede bygning findes. Det er den – endnu – første komplette bygning, der lever op til alle krav, der er sat for, at et byggeri kan opnå en PEFC-certificering for enkeltprojekter. Denne form for projektcertificeringer udføres efter samme strenge vilkår som de andre PEFC-certificeringer, der findes.

Den imponerende bygning er et lejlighedskompleks, der består af 28 lejligheder, og det er opført med ønsket om at være pioner indenfor konstruktioner, hvor træ er det bærende element.

Lejlighederne er bygget i moduler og derefter samlet. Alle råmaterialer, der er brugt til byggeriet, er PEFC-certificerede.

PEFC har mange projekter i gang i Skandinavien og i Norden, og vi har meget fokus på, at råmaterialerne også gerne skal komme herfra. Det vil være med til at sikre miljøet, at benytte lokale materialer. Dog er PEFC en verdensomspændt organisation, der forsøger at skabe en bæredygtig fremtid for hele verden. Det ses blandt andet igennem vores engagement i forbindelse med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene er opsat med henblik på at hele verdens befolkning og dyr skal gå en bedre fremtid i møde, og PEFC er stolte af, at kunne fortælle, at vi faktisk bidrager til at samtlige 17 verdensmål kan nås inden år 2030. Du kan læse mere om hvordan vi bidrager til en bedre verden igennem De 17 verdensmål på www.pefc.dk.

Bæredygtige drømme går i opfyldelse med  “Saga Wood”
Et arkitekttegnet udstillingshus lavet af udelukkende bæredygtige materialer? Det kan lyde for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det ved at blive til virkelighed i byen Frejlev i Nordjylland.

Her står Henning Larsen Architects for udformningen af et hus, hvor bæredygtigheden vil opnå nye højder, når det står færdigt til april 2018.

Tanken bag udstillingshuset har været at skabe og fremvise den bæredygtige drøm, og med i dette projekt er en lang række visionære og fremsynede samarbejdspartnere. En af dem er Saga Wood. Alle råvarer der indgår i fremstillingen af Saga Wood er PEFC-certificeret. Saga Wood i fyr, gran og bøg er alle Svanemærkede.

Saga Wood er en virksomhed, der ikke stiller spørgsmålstegn ved, hvad god kvalitet er; det er bæredygtige træmaterialer, der kommer fra nordiske skove.  Byggebranchen er, med Saga Wood, dermed sikret mange materialer og produkter, der er bæredygtige, smukke og funktionelle samt er lavet med verdensledende teknologi, der sikrer, at alle produkter kommer i bedste holdbarhedsklasse.

I det flotte og indbydende udstillingshus har Saga Wood været med til at sætte nye standarder for bæredygtighed. Der hvor træet fra de nordiske skove møder arkitekturen, opstår den bæredygtige drøm, og et forbillede for fremtidens huse er opstået.
Alle detaljer og valg i processen er nøje overvejet, og har fokus på bæredygtighed og miljøet, men også æstetikken er gennemgående i hele huset.

”Udstillingshuset i Frejlev er en arkitektonisk perle, der bringer drømmen om træ og bæredygtighed i fremtidens hjem til virkelighed”, fortæller Nakita Hjorth, Saga Wood.

Opførelsen af huset er banebrydende. Det er fremtidens arkitektoniske og lavenergiforbrugende rammer i eksklusive bæredygtige materialer. Saga Wood har leveret til husets facade, terrasse og udendørs hegn, og det arkitektoniske formsprog ses tydeligt skabe et betagende resultat.

Lige der, i huset i Nordjylland, bliver drømmen om at vise det unikke nordiske træ, produceret under højteknologiske og miljøvenlige forhold, til virkelighed.

Drømmen om at udvikle New Nordic Wood
Træ er den mest miljøvenlige ressource, der findes, og selvom mange tror, at vi er ved at have opbrugt verdens skove, er det langt fra tilfældet. Der findes uanede mængder skov rundt i verden, og også de nordiske skove vokser. Med New Nordic Wood sætter PEFC Danmark fokus på vigtigheden i at bruge mere nordisk træ i byggerier. For PEFC Danmark er New Nordic Wood lig med at bruge lokale ressourcer, og at udvikle innovative løsninger, der vil forbedre fremtidens skovbrug, så der vil komme endnu flere muligheder for, at kunne vælge træ som byggemateriale i fremtiden. Ved at bruge lokalt træ hjælper vi miljøet, da eksempelvis transporten vil foregå over kortere afstande, og dermed forurene mindre. Yderligere støtter vi også de lokale virksomheder ved at bruge lokalt træ, og ved at lade innovationen forblive lokalt forankret, kan en dag blive til gavn for hele verden.

PEFC har en vision om at skabe en verden, hvor mennesker forvalter skovene bæredygtigt, og netop det, at naturen kommer først, og at det er mennesker, der skal erkende, at vi kun er et led i hele skovens kompleksitet er vigtigt for os.

De fleste leverandører i byggebranchen leverer bæredygtige træ, men med New Nordic Wood opfordrer vi byggebranchen til at være med til at definere, hvordan vi bedst bruger det træ, som er tættest på os. I vores optik er New Nordic Wood også alt det udenom træet. Træet vokser af sig selv, men det er vores nordiske traditioner og innovative løsninger, der skal være med til at give os endnu flere bæredygtige løsninger fremadrettet.

Som det førende skovcertificeringssystem på verdensplan, og dermed også i Norden, vil vi med vores nordiske traditioner og innovative løsninger være med til at træ ikke bliver en saga blot, men udvikles i et New Nordic perspektiv, og i fremtiden vil blive et mere foretrukket og anvendt materiale i byggebranchen.

”Vi ser allerede nu virksomheder og skovejere afprøve nye teknologier, både til at udvikle skoven, men også bruge teknologien til at spore træet i værdikæden. New Nordic Wood og udviklingen af forståelsen af begrebet kan bidrage til en mere bæredygtig verden både lokalt og globalt”, sige Morten Thorøe Sekretariatsleder PEFC Danmark

Vi skal bruges jeres hjælpe til at fortælle historien, og BUILDING GREEN er stedet at fremvise de unikke muligheder som nordisk træ kan give os og resten af verden af varme, æstetisk, robusthed, kvalitet og miljøvenlige løsninger.

Gå videre til PEFC hjemmeside her.

Teknologi og bæredygtighed hænger sammen

Artikel af InnoBYG                  

Byggebranchen står overfor en revolution i form af nye teknologier – bedre kendt under begrebet Build 4.0. En vigtig forudsætning for, at teknologiernes indtog bliver en succes er, at Build 4.0 ikke går på kompromis med hverken bæredygtigheden eller kvaliteten i byggeriet.

I 2017 introducerede InnoBYG, Teknologisk Institut og BLOXHUB begrebet Build 4.0. Build 4.0. er byggeriets pendant til Industri 4.0. og omfatter brugen af ny teknologi og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen.

I InnoBYG, som arbejder med både bæredygtighed i byggeriet samt innovation i branchen, er Build 4.0 en uundgåelig del af både nutidens og fremtidens byggebranche og netværket har allerede sat gang i flere udviklingsprojekter inden for området.

“Siden 2010 har InnoBYG haft fokus på det bæredygtige byggeri, men gennem de seneste år er det blevet åbenlyst, at bæredygtigheden og teknologien skal spille sammen, hvis byggebranchen for alvor skal bidrage til den grønne omstilling og samtidig højne produktiviteten”, siger Grith Bech-Nielsen, netværksleder i InnoBYG.

Tværfaglig viden nødvendig
De udviklingsprojekter InnoBYG har igangsat omhandler både brug af eksisterende teknologier, fx 3D print, droner og robotter, men også processer og tværfagligt samarbejde har været omdrejningspunkt i projekterne.

“Vi har bl.a. deltaget i et tværfagligt projekt støttet af Industriens Fond. Her arbejdede vi sammen med to andre innovationsnetværk, RoboCluster og Brandbase, og har bl.a. udviklet en guide til robotudvikling på arbejdspladser – med byggeriet som case”, siger Grith Bech-Nielsen.

Og netop tværfagligheden er vigtig. Ifølge Grith Bech-Nielsen, kan byggeriet ikke løfte Build 4.0 alene.

“Vi har brug for viden fra fx robotindustrien. Men samtidig har de også brug for os, for det er nødvendigt med et indgående kendskab til de specifikke udfordringer der er særlige i byggeriet, hvis vi skal udvikle de rigtige teknologier, fx til byggepladserne”, understreger Grith Bech-Nielsen.

Bæredygtig dagsorden stadig aktuel
Og så er der samspillet med hele den bæredygtige dagsorden, for den er kommet for at blive.

“Bæredygtigheden har heldigvis et solidt tag i byggebranchen. Derfor er det også vigtigt for os at understrege, at den teknologiske udvikling både forudsætter og understøtter bæredygtigheden. Build 4.0. er central i dokumentationen og videreudviklingen af bæredygtigt byggeri. Den er også et add-on forstået på den måde, at vi skal tænke teknologien ind, når vi fx udvikler løsninger inden for cirkulær økonomi, affaldshåndtering og indeklima. Build 4.0. skal fremme bæredygtigheden ved, at vi gør processer og materialer smartere, sundere, billigere, mere effektive og ikke mindst bedre. For vi må aldrig gå på kompromis med kvaliteten”, siger Grith Bech-Nielsen.

Som eksempel nævner Grith Bech-Nielsen 3D print, som lige nu optager mange i byggebranchen. Teknologien er stadig i en opstartsfase, men på sigt har 3D print måske potentialet til at revolutionere måden vi bygger på.

“Som det er nu, er hverken kvalitet eller output af 3D printet byggeri på højde med det vi kan præstere uden. Men hvis vi kan lykkes med at videreudvikle teknologien, så er 3D printet byggeri måske svaret på både billigere og bedre byggerier, hvor sundt indeklima, arbejdsmiljø, genanvendelse, bygbarhed og produktivitet er tænkt sammen”, siger Grith Bech-Nielsen.

Data skal sættes i spil
Et andet spændende eksempel er brugen af data og machine learning.

“Der er ingen tvivl om, at vi kan blive meget bedre til at anvende data i byggeriet. Her tænker jeg særligt på data om byggematerialers indlejrede energi og data om indeklimaet samt data om energiforbruget i forbindelse med udførelsen af byggeriet. På sigt vil disse data give bygherrer og rådgivere helt nye perspektiver på dokumenterede valg af materialer, installationer, ventilationer etc.”, siger Grith Bech-Nielsen.

At der er rigtig god grund til fortsat at arbejde mod at videreudvikle og optimere på både processer og løsninger i bygge- og anlægsbranchen er tydeligt, når vi ser på tallene for branchen. Der er bundet 5000 milliarder kr. i bygninger, samtidig er branchen ansvarlig for 40 % af samfundets ressourceforbrug, for 40 % af energiforbruget og for 35 % af affaldsproduktionen. Og det er næppe en hemmelighed, at der tit er udfordringer med overskredne budgetter og tidsplaner samt problemer med kvalitet, indeklima og produktivitet, når vi bygger.

“Med disse tal i erindring, er det endnu mere nødvendigt at vi fortsat har fokus på bæredygtigheden, men vi skal også begynde at se på den gavn branchen kan have af nye teknologier og digitale processer. Jeg tror vi går en spændende tid i møde i byggebranchen og det er blot et spørgsmål om tid, før fx robotter og droner vil være en naturlig del af en byggeplads. Allerede nu findes der løsninger, som fx kan afhjælpe nedslidning af bygningsarbejdere. Men vi skal omfavne teknologiens indtog og være åbne overfor samarbejde med aktører fra andre brancher og værdikæder. Sammen kan vi lave de rette løsninger – til gavn for mennesker og miljøet”, siger Grith Bech-Nielsen og understreger, at Build 4.0 er en forudsætning for de virksomheder, som ønsker at stå stærkt i fremtidens globale og intensive konkurrence, hvor både teknologi, digitalisering og bæredygtighed bliver vigtige parametre i konkurrencen om kunderne.

Faktaboks
I 2017 lancerede InnoBYG www.build40 websitet i samarbejde med Teknologisk Institut og BLOXHUB. Der er desuden oprettet en LinkedIngruppe om emnet samt en netværksgruppe, som InnoBYG faciliterer. Den 31. maj 2018 afholder partnerne bag initiativet desuden konference under overskriften Build 4.0 – teknologi, automatisering og digitalisering forandrer byggebranchen. Gå heller ikke glip af VIP- discussion på Building Green i Aarhus om Build 4.0 – Teknologi, digitalisering og bæredygtighed. På www.innobyg.dk kan du desuden læse om vores forskellige projekter inden for Build 4.0.

 

Bygningsklasse 2020 – hvad sker der nu

Af Kurt Emil Eriksen IDA-BYG og VELUX A/S

Denne artikel beskriver – meget kort – nogle af de ændringer der er kommet med BR18 og beskriver ligeledes baggrunden for den oprindelige bygningsklasse 2020 der er i skrivende stund er under revidering og som i forbindelse med Building Green formentlig er sendt i høring. Det er et oplæg til debatten om revision af bygningsklasse 2020 som IDA-BYG afholder d. 18. April på main stage kl. 13.30.

Nyt bygningsreglement 2018 (BR18)
Det nye bygningsreglement trådte i kraft den 1. januar 2018 med en overgangsperiode frem til den 30. juni 2018, hvor det er muligt at anvende enten BR 15 eller BR18 ved ansøgning om byggetilladelse. Fra og med den 1. juli 2018 kan der alene søges om tilladelse efter BR18.

Der er ikke væsentlige ændringer i de specifikke krav til bygninger, derimod indeholder BR18 større ændringer i de administrative bestemmelser, herunder den tekniske byggesagsbehandling, og ikke mindst så har reglementet får også en ny struktur.

Byggesagsbehandling
Den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne afskaffes og bygningsreglementets spalteopdeling af krav- og vejledningstekst fjernes til fordel for en emnespecifik opdeling af kravene. Den nye struktur gør det tydeligere at se, hvad formålet med de enkelte bestemmelser er og hvilke krav, der skal overholdes i det konkrete byggeri.

Målet med at fjerne den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne er at skabe mulighed for en mere strømlinet proces i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Derfor indføres der en certificeringsordning der skal danne grundlag for, at den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne over tid kan afskaffes. Certificeringsordningen stiller krav til akkrediteringen af certificeringsorganer, til de personer, der ønsker at søge om certificering, og til kontrol med de certificerede statikere og brandrådgivere. Fremadrettet får certificerede rådgivere ansvaret for at dokumentere eller kontrollere, at brand- og konstruktionskrav er overholdt i kompliceret byggeri. Det bliver bygherrens ansvar at dokumentere, at de øvrige tekniske krav i bygningsreglementet overholdes. Kommunen skal foretage stikprøvekontrol af 10 pct. af byggesager, bortset fra enfamiliehuse.

Nye vejledninger
I forbindelse med revisionen af BR18 udgår vejledningsteksten fra selve bygningsreglementet.

Derfor udarbejdes der en række vejledninger som skal beskrive og give eksempler på hvordan lovgivningsteksten kan imødekommes. Der laves f.eks. vejledninger om præaccepterede løsninger inden for brand, som vil blive opdelt på bygningskategorier og skal kunne anvendes i byggeri i brandklasse 2. Indtil disse vejledninger er færdige kan de eksisterende vejledninger om brand anvendes.

Der kommer ligeledes vejledninger om en lang række andre temaer, bl.a. ventilation og dagslys. Inden for sidstnævnte beskrives bl.a. at beregning af glasarealer i bygninger skal korrigeres for forhold, som begrænser dagslysadgangen til vinduet, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys.

Vejledningerne bliver afgørende for udviklingen af byggeriet og udarbejdes af styrelsen i arbejdsgrupper hvor der deltager eksperter inden for de givne områder.  En del vejledninger er allerede udarbejde, andre er under udarbejdelse. Vejledningerne er tilgængelige på den nye hjemmeside for BR18.

 

Bygningsklasse 2020

Revision af bygningsklasse 2020
Den oprindelige bygningsklasse 2020 var tiltænkt at blive standardkrav for al nybyggeri i 2020. Det har efterfølgende vist sig at de meget ambitiøse energikrav, hvor bygningen maksimalt måtte bruge 20 kWh/m2 primærenergi til opvarmning, køling, ventilation, belysning m.v., ikke var privatøkonomisk rentabelt og oftest kun kunne opnås ved at bruge solceller.

Derfor blev bygningsklasse 2020 aflyst som standardkrav fra 2020 og man fastholdte den som frivillig klasse indtil. Der blev samtidig lagt op til at den skulle revideres og erstattes af en ny lavenergiklasse.

Det arbejde foregår i øjeblikket og det er forventeligt at den nye lavenergiklasse og andre ændringer inden for energikravene til bygninger bliver sendt i høring inden Building Green. De beskrives ikke yderligere her, men drøftes på IDA-BYG arrangementet.

Danmark som foregangsland
Den energipolitiske aftale fra 2008, der blev indgået med et bredt flertal af Folketingets partier, fastlagde, at energiforbruget i nybyggeriet skal reduceres med 25 pct. i henholdsvis 2010, 2015 og 2020, i alt en reduktion på 75 pct. Efterfølgende blev disse mål udmøntet i konkret lovgivning med indførelsen af en lavenergiklasse 2015, der blev lovkrav fra 2015 og en frivillig bygningsklasse 2020, der var tiltænkt at blive lovkrav fra 2020.

Disse ambitiøse mål har bragt Danmark foran flere af de omkringliggende lande og skabt et platform hvorfra danske rådgivere kan positionere sig på de udenlandske markeder, ligesom det har skabt en platform hvorfra danske byggematerialeproducenter kan udvikle energieffektive og bæredygtige løsninger,

Den oprindelige Bygningsklasse 2020
Den oprindelige bygningsklasse blev udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem byggeriets parter, der i praksis skal benytte og have gavn af den nye 2020-klasse. Styrelsen benyttede en arbejdsgruppe med repræsentanter fra et bredt udsnit af relevante interessenter fra erhvervsorganisationer, miljøorganisationer, videns institutioner og andre myndigheder. Den danske byggebranche var meget interesseret i at få udviklet en bygningsklasse der kunne fungere som et fyrtårn der satte retning og som dansk nybyggeri kunne bruge som pejlemærke frem mod 2020.

Den oprindelige målsætning
De danske lavenergiklasser skulle kendetegnes ved fleksible energikrav til bygningen, således at bygherren i vidt omfang selv kunne vælge løsninger, der opfyldte energirammen. De danske lavenergi klasser skulle kendetegnes ved også at have fokus på at sikre et sundt indeklima. Det var Erhvervs- og Byggestyrelsens ambition, at de danske lavenergiklasser og de byggerier, der opføres efter danske energikrav, skulle være kendetegnet ikke alene ved et lavt energiforbrug, men også ved at være helhedsløsninger af høj kvalitet, der også tilbyder et sundt og komfortabelt indeklima, god arkitektur og dagslys, og som er til at betale for forbrugeren.

Lavenergibyggeri, der forener disse kvaliteter, vil ikke alene være attraktivt for danske forbrugere, men også som eksportvare – både for danske udførende og projekterende parter i byggeriet samt danske byggevareproducenter.

Om IDA-BYG
IDA Byg er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen i Danmark. IDA-Byg har godt 5.000 medlemmer inden for alle typer af bygge- og anlægsaktiviteter. IDA Byg afholder en række aktuelle arrangementer, der belyser den nyeste udvikling på det byggetekniske område. Formålet med arrangementerne er at styrke den videnskabelige, tekniske og samfundsmæssige udvikling inden for området. Arrangementerne er åbne for medlemmer og andre med interesse for bygge- og anlægsområdet. Læs mere her.

Dansk virksomhed udvikler unik, lavenergi opbevaringsløsning til vores fælles fortid

Af Pernille H. Wind-Johannesen, Green Tech Center

KEEP-IT er en nystartet virksomhed, der har udviklet en systemløsning med en unik tilgang til magasinbyggerier, der skal bruges til opbevaring af kulturarv. Med et bevaringsindeks (TWPI) på over 110 og en energibesparelse på 95% i forhold til konventionelt klimastyrede magasiner, bliver KEEP-IT’s magasinløsninger en stærk spiller på markedet.

Grundtanken bag KEEP-IT blev skabt af Lise Ræder Knudsen, der til dagligt er direktør for Center for Bevaring af Kulturarv i Vejle, og som gang på gang oplevede, at genstande, som de havde brugt tid på at konservere, blev placeret i dårligt egnede opbevaringsmagasiner. Hvilket i Lises optik var håbløst.

Da hun havde taget initiativ til byggeprocessen af først et helt nyt fællesmagasin i Vejle i 2003 og senere i 2011 en udvidelse af selvsamme magasin, hvor Lise igangsatte et nyt forskningsprojekt i samarbejde med DTU og Nationalmuseet om, hvordan byggekonceptet kunne optimeres på baggrund af klimadata fra bygningen fra 2003, og hun havde oplevet den forskel et optimeret byggekoncept kunne gøre for bevarelsen af vores fælles kulturarv, så var hun ikke i tvivl. Der måtte være et marked for kvalitetsmagasinløsninger, der kunne levere stabilt klima og luftfugtighed, som havde lave driftsomkostninger og som samtidig var billigere at bygge.

”Det pinte mig, at vi brugte ressourcer på at konservere kulturarv, der så bare blev sat til opbevaring i et magasin, der slet ikke var egnet til at bevare vores vigtige genstande. Da jeg, efter at have været en del af byggeprocessen af et nyt fællesmagasin i Vejle, oplevede den forskel, et optimeret byggekoncept kunne gøre, så måtte jeg gøre noget. Derfor kontaktede jeg Green Tech Center og KEEP-IT så dagens lys,” fortæller Lise Ræder Knudsen

 

KEEP-IT – en unik opbevaringsløsning ser dagens lys
KEEP-IT er en lavenergi magasinløsning til kunst- og kulturhistoriske museer, hvor fokus er på at skabe særligt gunstige forhold for opbevaring af museumsgenstande, kunst og kulturarv. Byggeteknisk er løsningen inspireret af fortiden men hentet ind i fremtiden gennem brugen af moderne byggematerialer og -teknikker.

Et magasinbyggeri fra KEEP-IT leverer et stabilt klima på mellem 4,5 og 15 grader og en konstant luftfugtighed året rundt på ca. 45% relativ fugtighed, hvilket sikrer en særdeles høj kvalitetsopbevaring for kunst og kulturarv med et TWPI[1] (bevaringsindeks) på over 110.

Dette opnås med særdeles lave udgifter til klimastyring og en energibesparelse på op til 95% i forhold til konventionelt klimastyrede magasiner.

Samtidig betyder valget af byggematerialer, at byggeudgifterne til løsningen er markant lavere i forhold til andre nybyggerier.

Sammenlignet med andre magasinbyggerier har KEEP-IT’s koncept laveste byggepris pr. kubikmeter opbevaring, højeste opbevaringskvalitet og laveste energiforbrug.

Bag KEEP-IT står Konserveringscenteret i Vejle, Anton Knudsen A/S, Tegnestuen Mejeriet og Etreco, der på hvert deres felt bidrager med ekspertviden og produkter, og tilsammen har de skabt den optimale systemløsning til magasinbyggeri med KEEP-IT.

 

Fra idé til markedsklar løsning med hjælp fra Green Tech Center og projektet ’Smart Energy 2 Market’
Hos Green Tech Center, der står bag ’Smart Energy 2 Market’, et projekt, der er finansieret af Den Europæiske Regionalfond og Region Syddanmark, og som har fokus på at skabe vækst og øget eksport blandt energiteknologivirksomheder ved at støtte grupper af virksomheder med at udvikle unikke systemløsninger indenfor energiområdet, kunne man straks se potentialet i Lises idé om et optimeret byggekoncept.

”Vi er glade for at have kunnet støtte gruppen bag KEEP-IT i hele processen fra idé til markedsklar løsning, for vi tror på, at deres magasinløsning har et kæmpe potentiale – også i forhold til eksport til udlandet. KEEP-IT tilbyder nemlig en totalløsning, som ikke allerede eksisterer på markedet, og behovet for kvalitetsopbevaring til museumsgenstande og kulturarv går langt udover vores landegrænser,” udtaler Dorthe Bramsen Clausen, daglig leder af Green Tech Center.

Når Lise Ræder Knudsen henvendte sig til Green Tech Center for at blive en del af ’Smart Energy 2 Market’, så var det med ønsket om at få hjælp til at finde frem til den bedst egnede forretningsmodel, der ville kunne tage hendes idé hele vejen til en nøglefærdig og markedsklar løsning. Og dét, at KEEP-IT har haft ’Smart Energy 2 Market’-projektgruppen med på sidelinjen gennem hele processen, betyder, at virksomheden nu er klar til at indtage markedet.

”Dét, at vi har haft en projektgruppe, der arbejder professionelt med at skabe systemløsninger, til at støtte os hele vejen, betyder, at min idé om at skabe et optimeret koncept til magasinbyggerier, er blevet en realitet. Den vejledning, vi har fået fra Green Tech Center i Vejle, er grunden til, at KEEP-IT er klar til at indtage markedet i dag,” slutter Lise.

[1] Time Weighted Perservation Index

Kompetencer er vejen til mere bæredygtigt byggeri

Artikel af Green Building A-Z

Vi har alle en rolle at spille i det bæredygtige byggeri
Byggeri og bygninger er ansvarlige for en stor del af den samlede CO2-udledning. Faktisk står byggeriet i Europa for ca. 40 % af det samlede materialeforbrug, ligesom byggeriet genererer ca. 30 % af den samlede mængde affald. Derfor er det helt oplagt at undersøge, hvordan vi understøtter en mere bæredygtig udvikling i byggeriet. Det er en stor opgave. En opgave der kræver mange foregangskæmpere, men samtidig en opgave, der rummer et stort økonomisk potentiale for vores erhvervsliv og den offentlige sektor.

Netop den offentlige sektor er omdrejningspunktet for Interreg-projektet Green Building A-Z. Vi efterstræber, at offentlige bygherrer, og byggesektoren generelt, i højere grad skal efterspørge og bygge flere bæredygtige og energieffektive offentlige byggerier.

En væsentlig faktor for mere bæredygtigt byggeri er flere og bedre kompetencer i hele byggeriets værdikæde – det gælder i offentlige såvel som private virksomheder. Derfor er kompetencerne også det bærende element i Green Building A-Z’s arbejdspakker og aktiviteter.

 

Kompetencer opbygges og afprøves
Projektet arbejder med kompetenceopbygning gennem forskellige kompetenceløftsforløb (Arbejspakke 3) og konkrete pilotprojekter (Arbejdspakke 4). Vi skaber kompetenceløft som både gavner projektets offentlige fagpersoner, uddannelsesinstitutionerne og de 2 private partnere. Foruden forbedrede faglige kompetencer skal det styrke den indbyrdes forståelse mellem private og offentlige aktører, så fremtidige samarbejder beror på en fælles forståelse for opgaven og rammesætningen – vi skal have så meget bæredygtighed for pengene som muligt.

Green Building A-Z’s forskellige kompetencehøjnende aktiviteter er naturligvis ikke tilfældigt udvalgt. Tanken har fra start været at afdække så meget af en byggeproces som muligt. Derfor er fokusområderne:

  1. Formulering af krav og mål for byggeriet – hvordan stiller vi det helt rigtige udbud?
  2. Efterlevelse af de stillede krav – kompetencer i bæredygtige byggekrav
  3. Sikre at brugerne af en bygning anvender byggeriet efter hensigten

Gennem 5 pilotprojekter afprøver vi om et større samspil og vidensdeling mellem offentlige og private aktører giver en mere fælles referenceramme og bedre opfyldelse af bygningens bæredygtighedskrav. I pilotprojekterne afprøves de erhvervede kompetencer fra arbejdspakke 3. Det er ligeledes et fokus om mere aktiv inddragelse af bygningens brugere giver en bedre drift og udnyttelse af energiforbruget. De 5 pilotprojekter er:

4.1 Aalborg Kommune (DK) bygger en børnehave i Svenstrup

4.2 Aust-Agder fylkeskommune (N) bygger Tvedestrand videregående skole i Agder

4.3 Lidköping Kommun (S) gennemfører en renovering af børnehave og adfærd

4.4 Kungälvs Kommun (S) arbejder med energieffektivisering i skole og adfærd

4.5 Bæredygtighed og energistyring i 18 børnehaver i Aalborg Kommune (DK)

 

Forankring er essentielt og forlænger projektets levetid
Projektet er nu halvvejs, og meget viden og mange kompetencer er smidt i diverse rygsække. Det er vigtigt, at rygsækkene ikke bliver efterladt ved projektets afslutning, men derimod skal de sendes rundt i partnernes netværk. Det er vigtigt for Green Building A-Z, at projektets resultater løber længere end til projektets afslutning – det sikrer vi ved allerede nu at have fokus på forankring gennem bl.a. eksisterende netværk og organisationer.
Green Building A-Z består af 11 partnere fra Sverige, Norge og Danmark. Der er 6 offentlige aktører, 3 uddannelsesinstitutioner og 2 virksomheder med i projektet. Det giver et rigtig godt samarbejde, der kan være med til at skabe en ærlighed og gennemsigtighed, som alle projektets parter har gavn af.

Partnere i Green Building A-Z:
Aalborg Kommune (DK)
Lund & Staun (DK)
MT Højgaard (DK)
University College Nordjylland (DK)
Tech College Aalborg (DK)
Aust-Agder Fylkeskommune (N)
Universitetet i Agder (N)
Alexandersoninstitutet (S)
Hållbar Utveckling Väst (S)
Lidköping Kommun (S)
Kungälvs Kommun (S)

I Nordjylland samarbejder vi med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Nordjylland (NBE), som gennem fokusområdet NBE BYG samler aktører fra Green Building A-Z og lokale virksomheder i et forsøg på at understøtte og fremme det bæredygtige byggeri.

NBE Byg
NBE Byg er en del af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). NBE er et forum, hvor virksomheders arbejde med bæredygtighed videreudvikles. Netværkets formål er at styrke de deltagende virksomheders konkurrenceevne gennem målrettet indsats i retningen af miljø- og energimæssig bæredygtighed. I NBE Byg er det formålet at understøtte og fremme bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune gennem offentligt-private samarbejder.

I Aust-Agder Fylkeskommune har man, i forbindelse med byggeriet i Tvedestrand, samlet et solidt fundament af erfaringer, som nu skal være kernen i et nyt bæredygtigt byggeri, hvor ambitionerne er endnu højere.

Ovenstående er eksempler på, hvordan erfaringer og kompetencer forankres i lokale netværk og projekter, og derved er med til at påvirke og udvikle det bæredygtige byggeri – lokalt og på tværs af landegrænser. På den måde deles viden og gode erfaringer på tværs af landegrænser, virksomheder og personer – det er et skandinavisk partnerskab, der skaber værdi!

Træ er up-to-date!

Af Inge Vestergaard
Foreningen for Bæredygtige Byer og Bygninger


Foreningen følger udviklingen af bæredygtige materialer og byggemetoder tæt. Aktuelt ser vi en øget brug af træ i arkitekturen: træ vinder indpas, og det er glædeligt, at især boligbyggeriet er blevet beriget med nogle imponerende projekter. Arkitekterne viser, hvordan de kunstnerisk kan udtrykke viden om bæredygtighed i nye og innovative projekter. Både nybyggeri og renovering har fået en saltvandsindsprøjtning: træ kan anvendes i nye konstruktionstyper og med mere udviklede industrielle produktions- og montagesystemer, end vi tidligere har set. Ny viden om udnyttelsen af de industrielle metoder har forandret manges syn på træets æstetiske og strukturelle muligheder frem mod nye bæredygtige boligområder og bygninger.

Gennem de seneste årtier er mange boliger blevet bygget af lette præfabrikerede trækassetter: arkitekturen bliver skabt gennem et system, hvor selve designet rent praktisk bliver skilt ad i mindre vægelementer eller i rumstore bygningsmoduler. Denne måde at betragte byggeriet på har betydet, at håndværksarbejdet på byggepladserne i større omfang er erstattet af kranløft og montering af færdigproducerede elementer, hvor præcision i komponenter og samlinger er afgørende. Træets særlige egenskaber er brugt til grundlæggende at forandre træbyggeriets teknologi, hvilket har skabt langt bedre arbejdsforhold for bygningsarbejderne, samt et langt mindre spild og en større effektivitet på både produktionssted og på byggepladsen. Ændringen har sat fokus på økonomi, på transport, samt på at skabe rationelle og sikrere byggemetoder.

Men træet har andre unikke egenskaber: træ er umiddelbart tiltalende at se på og at røre ved, derudover ved vi, at træ skaber et godt indeklima og en behagelig atmosfære. Materialet er fornybart, og trækonstruktioner er født til at kunne adskilles og genbruges. Samlet set skaber disse kvaliteter gode miljømæssige muligheder for et endnu mere bæredygtigt og humant byggeri. På trods af en vis skepsis ser vi flere spirer til nytænkning omkring træ i arkitekturen, også her i Danmark. Vi drager nytte af de øvrige nordiske landes erfaringer med at anvende deres naturlige ressourcer af træ til hver mands bolig og til mange andre typer bygninger.

 

Tegnestuen Vandkunsten har i flere årtier eksperimenteret virtuost med træ til mange formål: træ i facader, træ til flotte bærende konstruktioner, træ i elementer og sekundært til aptering. I 2016 vandt tegnestuen konkurrencen om ´Fremtidens bæredygtige almene boliger´ i Lisbjerg med Al2bolig som bygherre. Byggeriet er nu klar til indflytning. Her ser vi en hybrid konstruktionsmetode, hvor de rumstore kassetter er afløst af limtræ til råhus-konstruktioner. Træsøjler og dragere er samlet med stålsko, og dæk af ´Cross Laminated Timber´ (CLT) er lagt på plads i kranløft, alt samlet på et betonfundament. Ydervægskonstruktioner med facader af træ og indvendige trævægge i CLT er apteret til færdige boliger omkring en adgangstrappe, som er udført i en traditionel tung betonkonstruktion.

Hele byggeriet er gennemkalkuleret mht. CO2 aftryk i anlægs- og driftsfasen. Holdbarhed og miljøbelastning bonner overbevisende ud, hvis vi sammenligner det lette træbyggeri med de mere traditionelle og tunge konstruktioner. Efter en grundig analyse er facadematerialet valgt i en ubehandlet træbeklædning i gran, således at tiden patinerer træet naturligt, og endnu senere i bygningens levetid kan udskiftes med nyt og ubehandlet træ. Når alt tages i betragtning opnås en langt mindre miljøbelastning af byggeriet som helhed, og bestræbelserne for at være bæredygtigt har herved nået et hidtil uset niveau sammenlignet med andet alment byggeri.

Et helt overordnet mål for projektet er, at arkitekturen er skabt med udgangspunkt i social bæredygtighed, hvor de humane og æstetiske kvaliteter samles i en helhed, både inde i den enkelte bolig og ude i de tætte og intime byrum mellem boligerne.Vil du læse mere? Klik her.


C.F. Møllers svenske udviklings- og forskningsprojekt ´Tall Timber Building´ vil helt sikkert præge kommende byggemetoder i Danmark. Her har tegnestuen i et stort og tværfagligt regi med læring fra de sydeuropæiske frontløbere skabt koncepter, der holder sig indenfor den svenske lovgivning. Projektet har afdækket de områder og processer, der er særlig vigtige i forbindelse med højhusbyggeri i træ, hvor bl.a. brandsikkerhed, LCA og byggeteknik er omdrejningspunkter for en bæredygtig arkitektur.

Flere højhusbyggerier er undervejs fra C.F. Møllers side, og mange er initieret af Sveriges største boligselskab HSB. De første indtryk fra byggepladserne viser, at husenes bærende konstruktioner er en enkel skiveopbygning, der er arrangeret omkring en betonkerne bestående af adgangsforhold, trappe- og elevatortårne. Inddækkede transparente terrasser slynger sig rundt om hele bygningen og skaber på den måde et facadeudtryk, der er grønt og livligt. Det forventes, at dette udviklingsarbejde i de kommende år vil inspirere den danske boligproduktion og sætte nye standarder for bæredygtig byudvikling. Vil du læse mere? Klik her.

 

Træ har altså vokset sig ud af sine børnesygdomme og frem mod en position som afløser for de tunge konstruktioner indenfor boligbyggeriet. De seneste år har lært os, at både energien til anlæg og drift skal medregnes den forbrugte energi i bygningens levetid: derfor er der øget opmærksomheden på materialers og bygningskomponenters energiforbrug.

Projekterne lover godt for, at nye boliger, der projekteres med træelementer, vil kunne substituere de gængse byggemetoder, idet træ både statisk, vægtmæssigt, sundhedsmæssigt og æstetisk har mange bæredygtige fortrin. Der kan således skabes et byggeri, der er mere levende og menneskevenligt og sundere at leve i.
Dertil kommer, at træ har en væsentlig egenskab, når vi taler om et cirkulært byggeri og om optimering af ressourcerne: træ er langtidsholdbart og velegnet til genbrug. Både gamle og nye træ-byggeteknikker er som skabt til design for genbrug og genanvendelse.

Fremover skal vi udvikle og forfine og derved indføre den nye træteknologi som en almindelig kendt praksis til gavn for både mennesker og byggeri. Der er stadig mange muligheder for at optimere løsninger og arbejdsgange, men de første afgørende skridt er taget mod at øge indsatsen for et velkvalificeret bæredygtigt fremstød på det danske marked.

Læs mere her.

Visual: Højhus i træ, visualisering C.F. Møller Architects i samarbejde med Dinell Johansson

Gå videre til FBBB hjemmeside: http://www.fbbb.dk/

Det er en sejlivet myte, at alt træ siger Gori

Af: Dorte Maria Vestergaard, Arkitektforeningen

 

I 2014 vandt Vandkunsten den åbne konkurrence med overskriften Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig (FBAB). Det var Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Aarhus kommune og AL2bolig, der udskrev den åbne konkurrence om en række demonstrationsbyggerier. For Søren Nielsen, partner i Vandkunsten var  konkurrencen både en faglig og en personlig sejr.

”Vi har arbejdet med det her siden 90’erne. Det var et klassisk tæt-lavt byggeri, en praksis som vi kender utrolig godt, og som der stod i dommerbetænkningen, er der egentlig ikke så meget nyt i projektet. Det er identisk med de gamle Vandkunsten-projekter og tilført en gennemført bæredygtighedsprofil.”

 

Bæredygtighed fra start til slut
Konkurrencen blev afholdt med formålet at kåre det bedste bud på et byggeri, som kunne fortsætte den stærke danske traditionen inden for boligarkitektur og fremme udviklingen af bæredygtighed i de almene boliger.

Boligerne på Lisbjerg Bakke ved Aarhus står klar til indflytning 1. april 2018. Byggeriet introducerer et gennemprøvet byggesystem i massivtræ med ubehandlede træfacader. Det består af fire bo-grupper bundet sammen af en indre ’ringgade’ og af ’slangen’ – en pergolalignende trækonstruktion, der forbinder husene omkring den centrale grønning. Hver bo-gruppe består af tre typer bolighuse med i alt 20 boliger, der alle består af komponenter og materialer, der kan bruges igen og igen.

”Vi nægtede at lave et bæredygtighedsafsnit. Det forbød vi simpelthen os selv. Det vigtige for os var netop, at bæredygtigheden gennemsyrede hele projektet fra ende til anden. Det skulle ligge så latent i hver en tegning, at det ikke var nødvendigt. Så vi afleverede simpelthen et forslag, hvor der ikke stod noget om bæredygtighed,” fortæller Søren Nielsen.

 

Fortidens drøm om fremtiden
Boligerne er de første 4 etagers træhuse, som nogensinde er opført i Danmark. Byggeriet er opført med miljøvenlige materialer og produkter og er DNGB certificeret til certificeringsniveau Guld. Overalt er der tænkt i bæredygtighed – især i byggematerialerne, som primært er træ, med bærende konstruktioner i limtræ.

Hvordan har I formået at fastholde bæredygtigheden fra start til slut?

”Bæredygtighed er jo rigtig mange ting. Vi valgte fra start at skrive et manifest i 4 faser, der fokuserede på, hvor vigtigt det er, at de almene boliger bliver så lidt institutionaliserede som muligt. Vi besluttede også fra starten af strukturere det efter DGNB systemet, og vi lavede livscyklusanalyser og havde hele tiden den sociale bæredygtighed indover alle parametre. ”

Søren Nielsen fortsætter:

”Fremtidens bygninger må aldrig komme til at ligne fortidens drøm om fremtiden. For mange bliver det hurtigt problematisk, hvis der ikke er en hvid væg, når de flytter ind, men vi rykker ind med en sanselighed i form af blandt andet trævægge.”

Undervejs er der blevet ændret en smule på bebyggelsen. Blandt andet lå husene i konkurrenceforslaget for tæt på hinanden ift. brandregler, men tagudhængene overlevede. Og lige præcis tagudhængene har flere bæredygtige aspekter, der er enormt vigtige for byggeriet og dets kommende beboere.

”Tagudhængene har haft en stor betydning i projektet helt fra start. For det første skaber de tryghed, og for det andet beskytter de facaden mod vejr og vind. Derfor fungerer bygningen rumligt som i konkurrencen.”

 

Boliger med en lang levetid
Byggeriet beliggende i Lisbjerg nord for Aarhus er beklædt med grantræ, der efterlades ubehandlet, så det får patina, som vejr og vind passerer det. Efterhånden som enkelte planker slides ned, kan de nemt udskiftes. Søren Nielsen håber, at de kommende beboere kan holde fingrene fra malingen, så træet kan få lov at patinere naturligt.

”Der er desværre en tendens til, at mange danskere tror, at træ for evigt og altid skal ligne en gylden karamelstang. Men nu må vi se, om de kan holde fingrene fra malingen, eller om der går Gori i den.”

Husene er sprinklet, hvilket er en teknik, vi oftest kun ser ved plejeboliger her i Danmark, men som er ekstremt udbredt i fx Japan. Boligsprinkling er ifølge Søren Nielsen ikke så dyrt, som rygtet siger, og bruges det i den rette sammenhæng, kan det sagtens være vejen frem i flere projekter i Danmark. Det vigtigste har været at skabe nogle boliger med en lang og sund levetid foran sig.

”Vi har nørdet med byggeteknikken, så fremtidens boliger kan bestå af komponenter og materialer, der kan bruges igen og igen,” forklarer Søren Nielsen.

 

Helhedsorienterede kvaliteter
Der er fokus på bæredygtighed i mere end én forstand i byggeriet, der fordrer et tæt fællesskab blandt byggeriets beboere. Et fællesskab, der siden Vandkunstens første projekter, har vandret som en rød tråd gennem alle deres projekter gennem årene.

”Typologien rummer et fællesskab, der er identisk med de gamle Vandkunsten-projekter, som vi ved virker. Det er socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, og det er netop den treenighed, vi stræber efter. Det handler om at skabe nogle helhedsorienterede kvaliteter og sætte nogle ordentlige rammer for det liv, der skal leves.”

Netop den bæredygtige proces og ønsket om at opnå helhedsorienterede kvaliteter er i fokus, når Arkitektforeningen debatterer bæredygtig by- og projektplanlægning på Building Green i Aarhus den 18. april kl. 14.00 på Central Stage med blandt andre arkitekt MAA og partner i Vandkunsten Søren Nielsen, Mads Peter Laursen, Institut for (X) og Bydelskontoret, og Michael Tolstrup, bolig og projektudvikling, Aarhus kommune.

Læs mere om Arkitektforeningens deltagelse på Building Green Aarhus.

 

 

 

 

 

Lys er ikke bare lys!

Bygherreforeningen har interviewet Anne Bay, sekretariatsleder i innovationsnetværket DANSK LYS, og
Anne Iversen, Senior Sustainability Engineer, PhD, MSc. Civil Eng. hos Henning Larsen arkitekter, om udfordringer med lyset i designet og driften af vores bygninger.

 

BHF: Bygherrer og arkitekter har altid drømmen om at skabe det optimale opholdsrum, hvor temperatur, luft, lyd og lys går op i en højere enhed og bringer vores sanseoplevelser i balance. Hvordan står det til med lyset?

AB: Mange bygherrer har for længst opdaget, at kunstlys kan have en effekt på menneskers trivsel og søvnkvalitet. Alligevel er det som om, at ordentligt lys med den rigtige fordeling og som ikke blænder bliver glemt i processen. Vi må heller ikke glemme, at det er lyset, der fortrænger mørket, og som vi kan bruge til at se ved. Lys skaber sikkerhed og tryghed, og skaber fornuftige synsbetingelser til arbejdsopgaver. Lys skaber stemninger, wayfinding og retning. Før LED’erne udviklede lampeproducenterne udstyr, som simpelthen gav et godt funktionslys. Inden for f.eks. kontorbelysning konkurrerede leverandørerne på, hvem der med det laveste energiforbrug kunne give blændfrit lys, god lysfordeling og god skyggetegning. Det visuelt gode lys er naturligvis stadig det primære for brugerne, men det er som om at disse dyder på vej ud med badevandet i jagten på døgnrytmelys, energibesparelser og lave priser.

 

BHF: Hvad betyder dydernes forfald så for konkret lyskvaliteten?
AB: Det har generelt store konsekvenser for lyskvaliteten. For eksempel er det forstemmende at se, at mange skoler og kontor, plejehjem og hospitaler i dag indrettes med, hvad der kaldes moderne lys, men som mangler helt grundlæggende funktioner. Indbygningslamper som f.eks. 60×60-armaturer med opal front bruges mange steder som eneste belysning. Et sådant lys, der er helt diffust, er fladt og kedeligt. Tilsvarende skaber en række af lysende loftsplader heller ikke meget stemning. Modsat er der også en tendens til, at almenbelysningen i mange nye byggerier og renoveringsprojekter løses med meget små downlighterne med et alt for rettet lys. Med LED kan man nemlig lave meget præcise optiske løsninger, der sikrer en helt jævnt og et lige nøjagtig tilstrækkeligt lys på arbejdsplanet. Til gengæld vil et så præcist lys give hårde skygger, og lyset på lofter og vægge bliver for svagt. Og oven i dette er LED-løsninger – downlighterne og de opale 60×60 armaturer – også svære at få til at leve op til de tekniske krav. Det drejer sig navnlig om standardernes blændingskrav og krav til lys på vægge og lofter.

 

BHF: Er udfordringen ikke også forbundet i samspillet mellem lys, rum og funktion?
AB: Jo, og den nyeste forskning viser, at vores oplevelse af lyshed i rum i høj grad styres af lyset på de lodrette flader. Vi sidder ikke længere bøjet over skrivebordene ved skrivning og læsning, men ser på en skærm eller kommunikerer med kollegerne. Der er behov for, at bygherrerne ikke falder i svime over døgnrytmelys og energibesparelser, men prioriterer det vigtigste først: Lys til de visuelle formål. Lys til se at arbejde ved og til at færdes trygt i. Lys, der passer til brugernes opgaver, alder og syn. Lys der skaber en stemning, der passer til miljøet. På plejehjemmene koster det på natbemandingen, hvis beboerne sover dagen væk. I skolerne går det ud over karakterbøgerne, hvis eleverne ikke er vågne, når smartboardet er tændt, og gardinerne er nede. På kontorerne koster det meget mere, at produktiviteten ikke er i orden, end de meget få watt, der efterhånden skal til at give ordentligt arbejdslys. Og når det så er på plads, så kan vi begynde at tale om døgnrytmelys.

 

BHF: Anne Bay nævner, at mange bygherrer nok har en generel erkendelse af lysets effekt, men har måske fokus på de forkerte parametre. Du har gennemført et større forskningsstudie, som har fokuseret på samspillet mellem lys og læring. Er der kommet interessante nye erkendelser ud af dette?
AI: En af erkendelserne er, at støjniveauet i de danske skoleklasser kan sænkes markant ved at variere det klassiske institutionslys med et varieret og mere hjemligt lysdesign, og det er i sig selv en understregning af, at lys er vigtig for adfærd og læring.

 

BHF: Hvordan afspejler det sig i adfærden og læringen?
AI: Vi udstyrede fire klasselokaler på forskellige klassetrin på Frederiksbjerg Skole i Aarhus med pendler. I en periode på otte uger supplerede pendlerne det klassiske institutionelle loftslys. Når pendlerne blev tændt, var det tydeligt, at eleverne blev draget af det intime lys ─ og det kunne afmåles i støjniveauet. Konkret gjorde tilføjelsen af det fokuserede lys, at støjen er faldt med mellem én og seks decibel i ca. 75 % af de læringssituationer, vi målte på. En reduktion på én decibel er lige akkurat muligt at høre for det menneskelige øre, mens en forskel på tre decibel er tydelig, og en forskel på seks decibel er meget tydelig. Reduktionen i støjniveauet kommer særligt børn med koncentrationsbesvær til gode.

 

BHF: Pointen her vel så den samme som Anne Bay fremhæver, at den jævne belysning har sine begrænsninger?
AI: Ja, og vi kan konstatere, at pendelbelysning i dette tilfælde er et godt supplement til loftsbelysning. Pendelbelysningen giver en mulighed for at skabe en variation i belysningslandskabet, og kan samtidigt skræddersys til den enkelte læringssituation. Ligesom mange af os holder af at kunne tænde en læselampe, kan det være rart for elever at have muligheden for at opleve variation i belysningen. Når man så oven i købet kan måle en reduktion i støjniveauet, så virker det oplagt, at både bygherre og lysdesigner er opmærksom herpå og tilbyder denne mulighed til elever på alle alderstrin.

 

BHF: Anne Bay nævner, at bygherrer har fokus på energibesparelser, når det handler om lys. Er det også noget, som I har kigget på?
Selvom det ikke har været det vigtigste i vores studie, så vurderer vi at der helt naturlig vil være en driftsmæssig energigevinst. Pendlerne på Frederiksbjerg Skole har et energiforbrug på 16Watt pr. armatur. Til sammenligning har den traditionelle loftsbelysning et energiforbrug på 45Watt pr. armatur ved den højeste belysningsstyrke. I de undervisningssituationer, hvor kun pendlerne er tændt, opnås der altså en energibesparelse på 64%. Så samlet set kan vi konkludere, at der er både store sociale og energimæssige fordele ved at gøre brug af fokuseret belysning. Og så er det er en løsning, der er skalerbar både til nybyggeri og har et stort potentiale i renoveringssammenhænge.

Frederiksbjerg Skole er designet til at leve op til den nye folkeskolereforms krav om, at elever skal bevæge sig mere i løbet af skoledagen. Dagslysstrategi og belysningsdesign både understøtter og supplerer dette. På en skole, hvor eleverne kan bevæge sig på mere end 100 måder, tilbyder belysningen eksempelvis også intime rum til ro og fordybelse. Forskningsstudiet på Frederiksbjerg Skole er støttet af PSO Elforsk, Dansk LYD og Innovationsfonden og er udført i et samarbejde mellem Henning Larsen, Kunstakademiets Arkitektskole, DTU Elektronik og Aarhus Universitet.

Anne Bay og Anne Iversen kan sammen med Marc Fontoynont og Hanne Ullum begge opleves i Bygherreforeningens event: Lys er ikke bare lys! på Central Stage – Dag 2 kl. 12.15.