Hvordan bygger vi mere bæredygtigt med forskellige materialer?

Byggeri i træ, grøn beton og genanvendelse af materialer – alle tre emner er der fokus på til Building Green Aarhus den 3. og 4. april. Her kan du høre flere forskellige indlæg og deltage i debatter om materialer.

Du kan f.eks. høre en debat om mulighederne for at udvikle mere bæredygtigt beton, som Dansk Byggeri står bag. Du kan også møde aktører bag et projekt, der vil bygge et 32 meter højt tårn i træ på havnen i Aarhus, eller du kan dykke ned i den cirkulære økonomi. Læs mere om nogle af debatterne og indlæggene herunder eller se programmet her.

 

Hvorfor skal Aarhus have et 32 meter højt trætårn?

I Danmark har vi ikke tradition for at bygge i træ sammenlignet med vores nabolande – og slet ikke fleretagers bygninger. Det ældgamle materiale hitter dog igen, og nu kan du høre om planerne for et tårn af træ i Aarhus. Det skal vise vejen og være et læringsprojekt for hele byggebranchen. InnoBYG har inviteret de centrale aktører til at præsentere projektet på Building Green. Læs mere her.

 

Beton i byggeriet

Dansk Byggeri har inviteret et panel til debat om mulighederne for at gøre beton mere bæredygtigt. De vil debattere emner som beton set over en livscyklus og miljøaftrykket ved produktionen. Hvis du vil høre om de nyeste forskningsresultater inden for beton og erfaringer med konkrete byggerier, så er dette en debat, du skal sætte kryds ved.

 

Levetid og cirkulær økonomi

Valg af materialer er én ting, men bæredygtigheden i et byggeri kan hurtigt forsvinde, hvis vi smider materialer ud efter kort tid. Noah Yaffe, partner i Steven Holl Architects i New York fortæller, hvorfor de har et stort fokus på at skabe projekter med lang levetid, og Heidi Merrild, studielektor ved Aarhus Arkitektskole, giver indsigt i gode løsninger til byggeri, hvor materialer kan adskilles og bruges igen og igen.

 

Vil du også deltage i debatterne?

Så tilmeld dig Building Green Aarhus gratis her, og kom med på 2 spændende dage med debatter og indlæg om bæredygtigt byggeri.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *