Building Green søger projektleder til udvikling og afholdelse af events

Building Green er Danmarks største event for bæredygtigt byggeri, eventen afholdes både i København, Aarhus, München og Oslo. Konceptet er under udvikling, og vi søger en dygtig kollega til at være en del af denne proces.

Fra idé til afholdelse af Building Green events:
Som projektleder skal du generere, udforme og gennemføre events både nationalt og internationalt. Du arbejder både på et strategisk og operationelt niveau, og har det fulde overblik over alle faser i eventen – herunder idéudvikling, markedsresearch, opbygning af netværk, sammensætning af indhold, kontakt til indlægsholdere, partnerpleje, koordinering af venue og generel praktik, planlægning af PR og marketing aktiviteter, salgs- og sponsorplanlægning med sælgere samt afholdelse af events.

For at skabe succesrige Building Green events må du både være nysgerrig, idérig, målrettet og struktureret.

Kandidater med potentiale:
Vi søger en projektleder som gerne har en interesse for det bebyggede miljø, klimaudfordringer samt også gerne arkitektur da dette er en central del af Building Green. Erfaring med salg og marketing vil være en fordel, men ikke en betingelse. Du skal have et veludviklet ”købmandsgen” og god forretningsforståelse.

Building Green afhænger af gode netværk, det er derfor en vigtig egenskab, at du er god til at skabe netværk og relationer. Du er velformuleret både i skrift og tale, på dansk såvel som på engelsk.

Building Green events skabes i et team, hvorfor projektlederen også får en vigtig rolle som tovholder – struktur og overblik er derfor også egenskaber vi søger.

Hele verden som potentiel arbejdsplads:
Du træder ind i en levende og proaktiv organisation. Insight Events som står bag Building Green er en dynamisk virksomhed i konstant udvikling. Du bliver en del af et professionelt team med store muligheder for faglig/personlig sparring og idéudveksling. Vi holder til centralt i København.

Da Building Green søger ud over landets grænser, kan du potentielt få events i hele verden hvis muligheden skabes.

Løn og ansættelsesforhold er efter kvalifikationer. Besøg www.buildinggreen.eu og www.insightevents.dk for yderligere information, eller kontakt direktør Henrik Ulander på telefon 20 40 30 83 eller hu@insightevents.dk

Start
Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Din ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt pr. e-mail til hu@insightevents.dk

Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *